Læsetid: 1 min.

Ni års mareridt synes ved vejs ende

Ved at give Tjekkiet en undtagelse, håber resten af EU-landene nu, at Lissabon-traktaten kan træde i kraft inden årets udløb. Statsministeren vil dog ikke garantere en folkeafstemning om EU-forbeholdene
31. oktober 2009

BRUXELLES - Den helt store triumf for EU-landene på det netop overståede EU-topmøde faldt sent torsdag aften, da man kunne meddele, at den tjekkiske præsident, Vaclav Klaus, som den sidste mand i Europa har lovet at underskrive Lissabon-traktaten.

Løftet kom, da Tjekkiet - ligesom Storbritannien og Polen - blev sikret en undtagelse fra Chartret for Grundlæggende Rettigheder.

Klaus har insisteret på undtagelsen, fordi han mener, at de sudetertyskere, der blev fordrevet fra Tjekkoslovakiet under anden verdenskrig med chartret i hånden kan kræve deres ejendomme tilbage. En bekymring, der betegnes som grundløs, fordi chartret ikke gælder med tilbagevirkende kraft.

Og netop det er også blevet skrevet eksplicit i topmødets konklusioner. På den måde fik man nemlig beroliget Slovakiet, som ellers havde truet med også at ville have en undtagelse.

Forbehold haster ikke

Klaus' underskrift på Lissabon-traktaten er dog stadig afhængig af, at den tjekkiske forfatningsdomstol dømmer, at traktaten ikke overfører for meget magt til Bruxelles. Det ventes imidlertid at være en formalitet, og håbet i EU-toppen er, at afgørelsen kommer på tirsdag, når domstolen træder sammen igen. Bliver det tilfældet, og Klaus skriver under, så er banen åben for, at udpege en ny formand og en udenrigsrepræsentant for EU, som traktaten foreskriver på et ekstraordinært topmøde i november.

For Danmarks vedkommende åbner den nye traktat spørgsmålet om de danske forbehold, som regeringsgrundlaget lægger op til skal til afstemning, når traktaten træder i kraft. Men det ville statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke love i går i Bruxelles. Han påpegede, at Danmarks økonomiske situation i øjeblikket betyder, at vi ikke kan gå med i euroen, og han mener ikke, at det haster med forbeholdene.

»Hvis vi udskriver en folkeafstemning og ikke får ja'et hjem, så sætter vi det hele på pause og det kan være endnu mere ødelæggende end at væbne sig med den tålmodighed der skal til for at fremme sandsynligheden for et ja.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu