Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ny støttepraksis truer sundhed og skoler

Regeringens omlægning af u-landsbistanden til Daniel Ortegas socialistiske Nicaragua kan bogstaveligt talt blokere vejen til udvikling. Danida står nemlig for de veje, der fører sundhed og skoler ud til landsbyerne i Amerikas næstfattigste land
Xiomora og Juan Antonio Gonsalez håber, at grusvejen til Las Pencas bliver færdig, så de kan få en sundhedsklinik og en skole til landsbyen. 'Ellers får mine børn en fattig fremtid', siger Xiomora.

Xiomora og Juan Antonio Gonsalez håber, at grusvejen til Las Pencas bliver færdig, så de kan få en sundhedsklinik og en skole til landsbyen. 'Ellers får mine børn en fattig fremtid', siger Xiomora.

Anne Kirstine Hermann

Udland
16. oktober 2009

Borgmester Bismarck må bremse bilen, da han når halvvejs til Las Pencas. For her er ikke mere gullig grusvej. I stedet må borgmesteren stige ud af sin hvide pick-up og tage turen til landsbyen til fods.

»Der er en verden til forskel på de landsbyer, der har en vej, og de, der ikke har,« siger han og peger op ad bjerget, hvor landsbyen venter på, at vejen kan føre udvikling derop.

Danida tog det første spadestik for to år siden, og Las Pencas har sammen med sine fire nabobyer fået løfter om både el, vandledning, sundhedsklinik og to skoler til mere end to millioner kroner. Løfter fra ivrige ngo'er, der kan rykke ud, så snart vejen når landsbyerne.

Men Las Pencas venter forgæves, frygter Bismarck Antonio Rayo Gámez, den liberale borgmester for La Trinidad kommune i det nordlige Nicaragua, hvor landsbyen ligger.

I Danmark er udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) nemlig bekymret for en helt anden udvikling i Nicaragua. Siden den socialistiske revolutionshelt Daniel Ortega kom tilbage til magten i januar 2007, er demokratiet kommet i defensiven, mener ministeren.

Derfor meddelte Tørnæs den 5. september, at hun omlægger det danske bistandsprogram, der har fungeret det seneste årti. Støtten flyttes fra staten og de offentlige myndigheder til det private erhvervsliv og civilsamfundet. Desuden beskæres bidraget med 38 millioner kroner i forhold til sidste år.

'Vejen til udvikling'

Den beslutning rammer lige ned i vejen mellem La Trinidad og Las Pencas, hvor borgmesteren nu begiver sig op ad smalle stier og over kampesten og muddergrøfter for at besøge sine vælgere.

»Et af problemerne her er gravide kvinder, der skal føde,« puster han. »Somme tider kommer børnene til verden her på stien.«

Vejen, der skal erstatte den, er færdig til marts. Dermed er projektet et blandt 15 Danida-projekter i regionen, som er i fare, når Danmark omlægger støtten til nytår. Uden Danida bliver der ingen grusveje, forklarer borgmesteren.

»Veje er vejen til udvikling, som vi siger her,« siger han og peger begejstret på en smal, lys stribe, der snor sig på den anden side af en frodig dal.

Derovre er arbejdet næsten færdigt, og over den nye grusvej til Rosario Arriba svæver nu et sæt højspændingsledninger, der om få uger giver landsbyen strøm for første gang nogensinde.

»Folk her i området er fattige, så vi kan ikke finansiere vejarbejdet via skatteindtægter. Og hvis der ikke er nogen vej, er der ingen ngo-projekter,« siger borgmesteren.

Ministerens ultimatum

Udviklingsministerens beslutning kommer efter sidste års kommunalvalg, hvor valgobservatører blev forment adgang til Nicaragua, og hvor Ortegas FSLN-parti blev beskyldt for omfattende valgsvindel. Ulla Tørnæs kræver nu, at Nicaragua skal følge en række demokratiske præmisser, hvis støtten skal fortsætte.

»Vi har klart tilkendegivet vores synspunkter om det demokratiske rum, herunder institutionernes uafhængighed og valgobservation. Men det er op til Nicaragua at finde en løsning, og derefter må vi vurdere, om vi kan fortsætte,« siger ambassadør Søren Vøhtz, der tog hul på forhandlingerne med Ortega-regeringen i går.

Ambassadøren håber, at Danida får lov at støtte udvalgte mønsterkommuner direkte og dermed gøre vejprojekterne færdige. Men hvis den nicaraguanske regering afviser det danske ultimatum, betyder det, at blandt andet vejen til Las Pencas stopper brat.

»Det er en principsag. Siger de nej tak til vores udspil, går pengene blot til nogle fattige et andet sted i verden,« siger Søren Vøhtz.

I hængekøje til hospitalet

Tilbage i fodsporene på borgmester Bismarck munder den stejle sti ud i en flad slette med sukkerrørsplantager og majsmarker. Han er omsider nået frem til Las Pencas, hvor en flok unge drenge spiller baseball på plænen midt i landsbyen.

33-årige Xiomora del Carmen Molina Gonsalez ser til fra sit jordklinede hus med chilibuske i forhaven.

Hun har født tre børn heroppe langt fra sterile fødegange med hjælp fra landsbyens kloge kone. De tre er hendes store bekymring. Landsbyens grundskole går kun til 6. klasse, og det er for dyrt at sende børnene til byen, forklarer hun.

»Det gør mig trist, for det betyder, at de får en fattig fremtid,« siger Xiomora, der har levet hele sit voksne liv som bondekone i Las Pencas.

Mens datteren på 11 stadig går i skole, fordriver de to ældste nu tiden med at hjælpe til i familiens bønneplantage. Derfor glæder Xiomora sig til, at den nye vej bringer en ny skole med sig.

»Min ældste datter er 18 år og gift, så for hende er det for sent. Men de yngste kan stadig nå at få en uddannelse, smiler hun.

Skolen er ikke den eneste grund til, at »der bliver fest, når vejen kommer«, som Xiomoras mand, Juan Antonio, siger.

Den spinkle bonde er vant til at være improviseret ambulance, når landsbyen rammes af sygdom. Som i 2007, da hans søster Nicolasa på 47 fik mavepine.

»Det er frygteligt at bære syge ned, for det er meget ukomfortabelt for dem,« siger han og fortæller, at det krævede seks familiemedlemmer at bære Nicolasa i en hængekøje ned ad bjerget til hospitalet i La Trinidad.

Det tog tre timer, og søsteren døde dagen efter.

»Hvis ambulancen kunne komme herop, havde hendes chancer nok været bedre,« smiler han under den hvide cowboy-hat.

Hverken Juan Antonio eller Xiomora har fået nys om, at en strid om principper nu risikerer at bremse vejarbejdet.

Bekymringen sidder til gengæld som en kronisk streg i panden på Ricardo Arauz 20 kilometer derfra. Han er regionschef for Danida i Estelí-provinsen, og han frygter, at det ikke blot er vejarbejdet, der vil være spildt.

»Hvis Danida trækker sig ud, vil det svække borgernes indflydelse på beslutningerne,« siger han og henviser til, at Danidas arbejde netop har en demokratisk gren.

Når et nyt projekt søsættes, kræver Danida, at der vælges et landsbyråd. En række landsbyer har nu demokratiske råd frem for den høvding, der ellers udpeges af kommunen. Dertil kommer de kurser, Danida udbyder, mens arbejdet står på. Det drejer sig typisk om 12 kurser i for eksempel ligestilling, administration og ledelse.

Børnehus på standby

Borgmester Bismarck er på vej tilbage mod La Trinidad, da en af Danidas demokratiske rekrutter kommer trampende op ad stien. Jose Adrian Molina Davila er formand for Las Pencas' nye landsbyråd, og de to klasker venskabeligt hænderne sammen i en high five. Han er på vej fra et møde med den amerikanske, kristne ngo World Vision.

»De vil lave et børnehus her med sundhedsklinik, lektiehjælp og børnehave,« fortæller formanden begejstret sin borgmester.

Men først skal den nye grusvej erstatte klippen, han står på.

»Det vil give mange muligheder - især for børnene - at få en vej,« siger Davila energisk, før han i rask fart begiver sig hjem med de gode amerikanske nyheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her