Baggrund
Læsetid: 4 min.

Nyt liv til USA's offentlige løsninger

Ideen om at lade det offentlige udbyde sygesikring og konkurrere med private forsikringsselskaber har i ugevis været erklæret for død og borte. Nu har den fået nyt liv. De amerikanske vælgere kan igen se fidusen, og også blandt de folkevalgte i Washington er der nye livstegn
Ideen om at lade det offentlige udbyde sygesikring og konkurrere med private forsikringsselskaber har i ugevis været erklæret for død og borte. Nu har den fået nyt liv. De amerikanske vælgere kan igen se fidusen, og også blandt de folkevalgte i Washington er der nye livstegn
Udland
21. oktober 2009

NEW YORK – Først ville de have den. Så ville mange af dem ikke alligevel. Og nu vil de så have den igen. Forslaget om en såkaldt ’public option’ – et offentligt alternativ til den private sygesikring i USA – har ført en omtumlet tilværelse de seneste måneder.

I en ny meningsmåling fra Washington Post og tv-stationen ABC er der igen solidt flertal blandt vælgerne for det offentlige alternativ. 57 procent støtter ideen, og det er en markant stigning efter sommerens ophedede debatmøder, som sendte opbakningen ned på 52 procent i midten af august.
Nu er især de uafhængige vælgere og de ældre igen mere positive over for tanken om et offentligt alternativ – især hvis det bliver styret ude i staterne og kun gælder for dem, der ellers ikke har råd eller adgang til privat dækning.

Både i USA’s kongres og i medierne har talrige røster ellers de seneste uger erklæret den såkaldte public option for aflivet, død og borte.
Det Hvide Hus har signaleret, at Obama støtter ideen, men at de er tilfredse, så længe den endelige reform forbedrer konkurrencen på andre måder, f.eks. ved at lade non-profit organistationer konkurrere med de private forsikringsselskaber.
Den offentlige model er stadig med i flere af de forslag, som cirkulerer i Kongressen, men den er ikke en del af den såkaldte Baucus-plan, som senator Max Baucus for nylig fik vedtaget i senatets vigtige finansudvalg.

Stadig stor opgave

Nu ligger bolden så hos de demokratiske ledere i kongressen, som skal forsøge at samle de forskellige udvalgs forslag til en enkelt lovtekst, der kan samle flertal. Og det er mildt sagt en udfordrende opgave. For selvom den nye meningsmåling indeholder godt nyt for Det Hvide Hus og demokraterne, så viser den også samtidig et vælgerkorps, der er dybt splittet, præcis som kongressen er det.

Der er voksende utilfredshed med Obama på venstrefløjen – og før slaget er vundet får de demokratiske ledere formentlig brug for at trække reformen endnu mere mod højre, hvis de vil fastholde både de mest konservative demokrater og måske endda gøre sig håb om at lokke et par republikanske stemmer til. Der er også dyb uenighed om, hvorvidt reformen går for langt eller ikke langt nok. Og ifølge en stribe medierapporter de seneste dage, så er de fleste af de mest kontroversielle temaer stadig på forhandlingsbordet.

Først og fremmest har det offentlige alternativ fået nyt liv i senatet – i forskellige forklædninger. Der er forslag om at inkludere en mekanisme, som giver enkelte stater ret til at fravælge den offentlige model eller eksperimentere med deres egne modeller. Og der er også et forslag fra den moderate republikanske senator Olympia Snowe, hvis stemme kan blive helt afgørende: Hun vil have en offentlig model, som kun aktiveres, hvis de private selskaber ikke selv forbedrer konkurrencen.

Selv Max Baucus, lederen af senatets finansudvalg, der har været en af de store modstandere af den offentlige løsning, siger nu, at »denne sag (den offentlige model, red.) er i live, og vi kigger på den.«
Selv har præsident Obama flere gange sagt, at den offentlige model for ham er det bedste middel til at sikre og forbedre konkurrencen på markedet – og dermed give bedre, lavere priser til forbrugerne, men at han er »åben for andre ideer.«

Unfair konkurrence

Modstandernes hovedargument er, at modellen vil give unfair konkurrence og ad bagvejen gradvis vil nationalisere hele sygesikrings-systemet i USA.
»At regeringen fastsætter priser og regulerer betalingen – det er kernen i de problemer, vi allerede har nu,« siger James Capretta, tidligere rådgiver for George W. Bush til avisen Wall Street Journal.

Men det offentlige alternativ »nægter at dø,« som Wall Street Journal formulerer det. Dels har Kongressens budgetkontor konkluderet, at de private non-profit organisationer næppe vil give tilstrækkelig konkurrence. Og dels har forsikringsselskaberne optrappet deres angreb og lobbyarbejde de seneste uger, og det har angiveligt irriteret en stribe demokrater.

Der er imidlertid også flere andre kontroversielle knaster tilbage i slaget om sundhedsreformen: Hvordan og hvor megen støtte til de fattigste amerikanere, så de også får råd til sygesikring? Hvordan beskattes de mest luksuriøse såkaldte Cadillac-forsikringer – og er en sådan skat overhovedet rimelig? Skal det være lovpligtigt for arbejdsgivere at forsikre deres medarbejdere – og skal der gives bødestraf, hvis man ikke gør det? Og sidst, men ikke mindst: Bliver reformen alt for dyr i drift og på den måde en bombe under USA’s i forvejen hastigt voksende underskud?

Håbet er, at lederne i senatet, anført af senator Harry Reid, kan have et kompromisforslag klar sidst på ugen. Derefter skal kongressens budgetkontor udarbejde en ny analyse af prisen, og derefter vil senatet formentlig begynde sin debat og fortsætte frem mod den afgørende afstemning.
Det ser svært ud, risikoen for fiasko er stadig reel, og forhandlingerne har ifølge Politico allerede givet anledning til adskillige højlydte skænderier blandt de demokratiske ledere. En ting behøver de dog ikke at frygte. For selvom den nye måling viser splittelse og uenighed, så viser den også, at kun 19 procent af vælgerne har tillid til republikanerne i kongressen. Kun 20 procent af vælgerne identificerer sig som republikanere, det laveste antal siden 1983. 42 procent kalder sig uafhængige, mens 33 pct. angiver at være demokrater.

lwi@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her