Læsetid: 3 min.

Organisationer: Briter vil deportere irakere til Bagdad

Briterne har ændret politik. I denne uge vil den britiske regering for første gang deportere irakere til det urohærgede centrale Irak, siger flere organisationer
Modsat Danmark og Sverige har den britiske regering ind til videre kun hjemsendt irakere til det kurdiske Nordirak. Men nu er 40 irakiske asylansøgere i Storbritannien blevet orienteret om, at de inden for få dage vil blive deporteret til Irak.

Modsat Danmark og Sverige har den britiske regering ind til videre kun hjemsendt irakere til det kurdiske Nordirak. Men nu er 40 irakiske asylansøgere i Storbritannien blevet orienteret om, at de inden for få dage vil blive deporteret til Irak.

JOSEPH EID

15. oktober 2009

Storbritannien vil i denne uge følge i Danmark og Sveriges fodspor og tvangshjemsende omkring 40 irakere til det urolige centrale Irak, siger flere britiske organisationer, der overvåger behandlingen af afviste asylansøgere.

Hvis tvangsdeportationerne til det centrale Irak finder sted, vil det markere et markant skifte i britisk politik på området. Hidtil har Storbritannien kun hjemsendt irakere til det kurdiske Nordirak. Men ifølge organisationen Den Internationale Føderation af Irakiske Flygtninge (IFIR) har 40 irakere i asylcentre rundt om i London fået udleveret papirer, der orienterer dem om, at de inden for få dage vil blive deporteret til Irak. I de uddelte papirer står der, at destinationen er »Irak« snarere end »Kurdistan,« siger en talsmand for organisationen.

»Vi har set brevene, som med fuldt overlæg er holdt vage i formuleringerne, men førhen stod der altid »KRG« som destination - altså Kurdistans Regionale Regering. Denne gang står der »Irak«. »De afviste asylansøgere er blevet flyttet til en midlertidig afdeling i asylcentret, og flere har fået at vide af immigrationspolitiet, at de vil blive fløjet til Bagdad,« siger Richard Whittell fra IFIR, der dog understreger, at »vi ikke kan vide det med sikkerhed, før flyet er landet.«

Det britiske indenrigsministerium udtaler sig ikke om deportationer, før de har fundet sted, men Whittell peger på, at en ændring i landets hidtidige politik omkring deportationer til Irak ikke kun vil være i modstrid med FN's Flygtningeorganisation UNHCR's retningslinjer, men også landets egne.

»Det vil være en ændring, der er i modstrid med landets højesteret, som har sagt, at irakiske asylansøgere ikke bør sendes tilbage, før der er faldet afgørelse i en konkret prøvesag, hvor en iraker har anket en afgørelse om deportation,« siger Whittell til Information.

Maurice Wren, direktør for organisationen Asylum Aid, kalder det for »inhumant« at tvinge civile irakere »på et charterfly til Bagdad«.

»Mange irakere flygtede fra Saddams forfølgelser og har boet i Storbritannien med deres familier i årevis. UNHCR siger, at alle civile fra Bagdad og de omkringliggende områder skal beskyttes, ikke tvinges til at returnere hjem til et voldsplaget område,« siger han til Independent.

Frygt for fremtiden

Storbritannien har ifølge IFIR hjemsendt omkring 900 afviste irakiske asylansøgere til det kurdiske Nordirak siden november 2005 og har dermed fulgt UNHCR's anbefalinger om ikke at deportere irakere til det centrale Bagdad, som organisationen fortsat vurderer er for ustabilt. UNHCR har netop kritiseret Danmark og Sverige for at se stort på dets anbefaling og som de eneste lande tvangsdeportere afviste irakiske asylansøgere til Bagdad og de øvrige centrale provinser.

Flere af de britiske irakere frygter for, hvad der vil ske med dem, hvis de bliver sendt retur til Bagdad.

»Irak er ikke sikkert for mig. Jeg er shiamuslim, og en sunnimuslimsk gruppe er efter mig. Den samme gruppe har dræbt min bror, og nu leder de efter mig. Regeringen her vil ikke lade mig arbejde, og jeg får kun 35 pund om ugen at leve for, men jeg har venner her, og jeg er i sikkerhed,« siger Yousuf, der bliver tilbageholdt i asylcentret Brook House.

Han er en af de 40, der har modtaget en såkaldt »deportationsbillet.«

Hussein, som også har fået en deportationsbillet, siger ifølge IFIR:

»Jeg er fra Bagdad. Jeg er sunni - jeg har et stort problem med et shiamuslimsk parti. Det har brugt sin indflydelse til at fængsle min bror, og de er på udkig efter mig. Hvis jeg bliver deporteret dertil, er jeg hundred procent sikker på, at jeg vil blive dræbt,« siger han.

Richard Whittell besøgte det kurdiske Irak i februar for at følge op på, hvad der er sket med de irakere, der er blevet deporteret dertil. Han siger, at der er eksempler på, at folk er blevet ofre for selvmordsangreb, kidnappet eller har begået selvmord.

»Stort set alle, vi mødte, er gået under jorden. De bor i udkanten af byer og går ikke ud af frygt for gengældelsesangreb,« siger han.

»At Storbritannien nu vil sende folk tilbage til endnu mere urolige områder, der er blevet ødelagt i en krig, som det selv startede, er endnu et sørgeligt eksempel på regeringens politik i forhold til flygtninge og indvandrere,« tilføjer Whittell.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man skulle tro at et nyt europæisk parti - lad os kalde det fælles europæisk udryddelses front - havde set dagens lys.

Våben industrien donerer, partiet udrydder.

"Spændende at se hvilket land de skal igang med efter denne mission."

Pengene kalder drenge, ud og svinge den fascistoide øksen.

De europæiske civiliserede guder viser vejen med en god gang gedigen psykisk og fysisk vold,

Mentalt degenerede afstumpede psykopater.

Hvis vi har åbne grænser, så flytter folk selvfølgelig væk fra krigs- og sultområder til pæne velfærdsstater med god bistandshjælp.

Det er klart - folk er ikke dumme, og alle vil jo bare have et godt liv ( - lige som os danskere).

I sin aller yderste konsekvens ( nu er vi altså ude i det ekstreme) så har et Danmark med åbne grænser på et eller andet tidspunkt valget mellem at lukke grænserne eller at ofre velfærdsstaten.

Lukker vi grænserne , slipper vi for flygtninge - og hvis vi lukker velfærdssystemet, så er Danmark uinteressant for flygtninge.

Der er vist et gammelt mundheld, der lyder noget i retneing af, at "den der giver til han tigger, han skal slås til hen ligger" ?

Hvordan får vi god moral / etik , flygtningepolitik og velfærdsøkonomi til at gå op i en højere enhed ?

To ting.

1 : Velfærdsstaten er gone...væk...not seen since 2001. Forsikkringsdanmark for de få er et faktum. There, sådan, færdig. Spark løs.

2 : et menneske er knyttet til sit sprog, sit ophav. Se ind i dig selv og forstå andre. Der kommer ikke en flodbølge af mennesker, det bliver ud af danmark.

Travis Malmzon

"Hvordan får vi god moral / etik , flygtningepolitik og velfærdsøkonomi til at gå op i en højere enhed ?"

SHYYYY Robert.

Jeg har i al beskedenhed prøvet at starte debatten før.
Men Per Thomsen kommer nok og tager dig.

Dorte Sørensen

En måde var at arbejde på mere lige og ens forhold over jorden. Fx samme miljøregler, skatteregler osv. herved kunne en virksomhed ikke flytte rund efter de mindst stramme miljøregler , mindst skatteregler og de laveste lønninger og så svine det samfund til for så at flytte videre. Hvis der blev lavet ens regler så var de gode arbejdsmiljøer , bo og levevilkår der blev konkurrence parameter