Verdens økonomiske vækst målt ud fra den globale produktion af varer og tjenesteydelser faldt brat i 2008 og gennem første halvdel af indeværende år.
Et fald i efterspørgsel førte til nedgang i produktionen og i den internationale handel. Den globale varehandel ventes at falde med hele 10 procent i 2009, og de udenlandske direkte investeringer, som faldt med 15 procent i 2008, forventes at falde yderligere. Verdenshandelsorganisationen (WTO) har reageret hurtigt på denne krise ved at advare regeringer mod de 'bring din nabo til tiggerstaven'-politikker, der har været forsøgt i fortiden i lignende situationer, og som hver gang har vist sig groft utilstrækkelige.
WTO har i sine advarsler mod protektionisme kunnet støtte sig til sin særlige mekanisme til overvågning af handelsrestriktioner, som blev oprettet umiddelbart efter den finansielle krise. Hvad WTO's radar hidtil har vist, er en protektionisme på 'lavt blus' i form af en række foranstaltninger, der nok er ganske omfattende, men heldigvis af begrænset virkning. Men tiden er ikke inde til at hvile på laurbærrene. Den stigende arbejdsløshed vil fortsætte med at avle et uundgåeligt pres for mere protektionisme.
Tænk globalt
Impulsen til at 'tænke lokalt' som svar på den finansielle krise har indtil videre kunnet inddæmmes. Og vi bør også fortsætte med 'at tænke globalt' af den simple grund, at mange forbrugere har måttet konstatere en faldende købekraft og behøver billigere, mere konkurrencedygtige, varer og tjenesteydelser - ikke dyrere varer og tjenesteydelser, som er produceret bag nationale toldmure.
Den internationale handel hjælper til at sænke prisen på varer og tjenesteydelser for den endelige forbruger. Også af den grund er det bydende nødvendigt, at vi får afsluttet den såkaldte Doha-runde i verdenshandelforhandlingerne, som blev indledt helt tilbage i november 2001. Hvis alle nationer inden for WTO-fællesskabet skulle beslutte sig for at hæve deres toldsatsniveauer helt op til det maksimalt tilladte inden for WTO's lofter, ville det medføre noget nær en fordobling af verdens gennemsnitlige toldbarrierer fra det nuværende niveau.
Med andre ord ville eksportvirksomhederne blive 100 procent dårligere stillet, end de er i dag, hvis hele det politiske råderum, som WTO åbner op for, blev udnyttet til fulde.
Doha og nye markeder
Doha-runden vil ikke kun åbne nye markeder for eksportører, men også indføre restriktioner på de dele af det eksisterende råderum, der risikerer at give globalt økonomisk bagslag. Dette forklarer, hvorfor dette spørgsmål siden sidste år har spillet en så fremtrædende rolle på G20's dagsorden, herunder ved sidste måneds topmøde i Pittsburgh. Jeg benyttede denne lejlighed til at aflægge rapport til G20- ledere om den internationale handels aktuelle tilstand. Jeg understregede vigtigheden af, at udsende politiske signaler om vilje til at modstå protektionisme og behovet for at føre Doha-runden i 2010 til en tilfredsstillende afslutning.
Men jeg pointerede også, at så længe hensigtserklæringerne ikke udmønter sig i et konkret engagement, vil de ikke kunne skabe de resultater, vi ønsker.
Verdens ledere er nu blevet enige om, at deres forhandlere skal arbejde ud for de programmer, vi har fastsat for de kommende tre måneder, og at den kollektive evne til at nå vores 2010-mål derefter skal evalueres. Det er derfor lige nu, at det påhviler dem til at 'praktisere, hvad de prædiker'.
Investeringer
En del af det fald i verdenshandlen, som vi har så i 2008 og 2009, er opstået på grund af udtørringen af den handelsfinansielle sektor.
Handelsfinansinstitutionerne skar ned på deres eksportkreditter som reaktion på den finansielle krise, da de måtte sande omfanget af de forpligtelser, der var blevet misligholdt. WTO har ikke været passiv tilskuer til dette problem, men har søgt at mobilisere de internationale finanskredse og verdens ledere og henlede deres opmærksomhed på den nedadgående spiral i verdenshandlen, som deres tilbageholdenhed vil føre til.
Handelsfinansverdenen er da også begyndt at investere igen. Det er mit håb, at vi snart vil en tilbagevenden til de tidligere investeringsniveauer, især hvor dette er mest påkrævet. Med andre ord inden for mindre virksomheder og blandt de mindst udviklede lande.
Klimaaftale
Mens selv om den finansielle krise er en alvorlig bekymring, er det ikke det eneste globale problem, der kalder på handling fra WTO's side. Det er afgørende, at det internationale samfund kommer til enighed om en klimaaftale på topmødet i København i slutningen af dette år. Kun gennem en retfærdig og global klimaaftale har vi en chance for at løse klimakrisen effektivt.
Vi har brug for en aftale, der gør rede for de forpligtelser, der tilkommer hver enkelt international spiller. Ensidig handling fra nogle få vil ikke kunne stoppe klimakrisen. WTO's medlemslande kan her hjælpe til ved at fremskynde åbningen af markeder for miljø- og klimavenlige varer og tjenester via Doha-runden.
På denne måde kan det internationale erhvervsliv yde sit bidrag til den ambitiøse globale klimaaftale, som vi håber at se som resultat af topmødet i København ved udgangen af dette år. En koordineret indsats er altafgørende - det, som står på spil er vores egen overlevelse
Pascal Lamy er generaldirektør for Verdenshandelsorganisationen (WTO)
© IPS og Information Oversat af Niels Ivar Larsen
