Russisk grundforskning og det videnskabelige potentiale, som sovjettiden efterlod, er på randen af et kollaps, som kun kan forhindres, hvis præsident Dmitrij Medvedev og premierminister Vladimir Putin øjeblikkeligt griber ind med investeringer og en målrettet handleplan.
Det skriver 40 russiske forskere, som alle arbejder i Europa og USA, i et åbent brev til den russiske præsident. Det er hjerneflugten fra Rusland og den manglende finansiering af de postsovjetiske forskningsinstitutioner, universiteter og andre højere læreanstalter, som har fået de 40 forskere til at råbe vagt i gevær i en række russiske medier.
»Vi anser det for vores pligt at rette Deres opmærksomhed mod den katastrofale tilstand for grundforskningen i Rusland,« skriver forskerne blandt andet til præsidenten.
Forskning livsnødvendig
»Nedturen fortsætter, og omfanget og den store fare ved denne proces undervurderes. Niveauet for finansieringen af russisk forskning står i stærk kontrast til de tilsvarende tal i de udviklede lande. Den massive flugt af videnskabsmænd til udlandet var og forbliver et kæmpeproblem for Rusland,« fortsætter forskerne.
De 40 forskere peger på fire hovedproblemer: For det første halter Rusland grundlæggende bagefter forskningsniveauet på verdensplan. For det andet mangler forskningen i Rusland strategisk planlægning og opstilling af klare mål. For det tredje er der mangel på finansiering af aktive forskeres arbejde og et kraftigt fald i forskernes prestige. Og for det fjerde er der sket et dybt niveaufald i undervisningen af kommende generationer af forskere.
De 40 underskrivere påpeger, at Rusland efter selvstændigheden i 1991 har nydt godt af Sovjetunionens høje forskningsniveau. Ja, de skriver endda, at det har sikret landets selvstændighed og position i verden, men at denne selvstændighed er truet, hvis ikke landets politiske ledelse griber ind og afsætter store midler til forskningen på trods af den alvorlige økonomiske krise i landet og i verden.
»Det kan ikke vente,« skriver de.
Alle vil til udlandet
Information har talt med flere russiske forskere, som erklærer sig enige i brevets indhold, men som på grund af frygt for deres stillinger ikke ønsker deres navn nævnt.
I de russiske medier har flere forskere dog offentligt erklæret deres støtte til de 40 kritikere. En kendt professor, matematikeren Anatolij Versjik fra Sankt Petersborgs Universitet, siger således til netavisen Svobodnaja Presse (Den Fri Presse), at han helt og holdent deler synspunkterne i brevet, og han beskylder ledende kredse i landet for naivt at tro, at noget nok sker af sig selv.
»Der sker intet. Situationen er sådan, at forskere som hovedregel ønsker at rejse til udlandet, måske i en periode, måske for altid.«
Professor Anatolij Versjnik peger desuden på, at de russiske myndigheder skaber talrige og næsten uoverskuelige forhindringer for, at russiske videnskabsfolk kan have kontakt med forskere fra andre lande. Dels antyder han, at myndighederne stiller krav om bestikkelse, dels peger han på, at der fortsat eksisterer en sovjetisk mentalitet med lukkethed og had og frygt i forhold til omverdenen.
Det forhindrer, siger professoren, ikke russiske videnskabsfolk i at flygte i hobetal til udlandet, men det forhindrer dem i at vende tilbage, og de bureaukratiske visum- og indrejseregler skaber nærmest en mur, som holder udenlandske forskere ude fra Rusland, og som afskærer de russiske forskeres livsnødvendige kontakt med forskere i resten af verden.
Professor Anatolij Versjik opfordrer derfor de russiske myndigheder til at øge finansieringen, fjerne bureaukratiet og tage imod den internationale udveksling med åbne arme.
Hverken præsident Medvedev eller premierminister Putin har endnu reageret på brevet, men det ventes, at det vil komme til at spille en vigtig rolle i Medvedevs årlige tale om rigets tilstand til parlamentet om kort tid.
