DUBLIN - »I må undskylde, at her virker lidt forvirret, men vi forsøger lige at få styr på, hvor de sidste skal sendes hen.«
Stedet er Harcourt Centre i det sydvestlige Dublin, hvor Ireland for Europe holder til i et stort åbent aflangt lokale, som i går formiddag er ved at være tømt for folk. Næsten lige så tomme er de store papkasser med brochurer og T-shirts med påskriften 'Yes for Europe', der står langs væggene. Alle gode kræfter er sendt på gaden.
»Vi har mange hundrede i gang. Både i byen og udenfor. Vi kæmper til det sidste. Også på valgdagen. Vi må ikke stå direkte ved valgstederne, men vil for eksempel være ved de store trafikknudepunkter. Slaget er først vundet, når sejren er i hus,« siger Bridget Laffan, formand for Ireland for Europe, en partiuafhængig folkebevægelse, der kæmper for et ja til Lissabon-traktaten.
En kamp, der torsdag for alvor er rykket ud på gadeplan, hvor aktivister og politikere stemmer dørklokker, holder møder og deler brochurer ud til det sidste.
Fra kl. 12 i går og til valgstederne lukker i aften har de elektroniske medier nemlig spærretid og må ikke lægge sendeflade til nogen af parterne. Derfor skal vælgerne mødes i øjenhøjde i de sidste timer, før krydsene skal sættes.
Hos Ireland for Europe får man ligesom hos traktatmodstanderne hjælp fra unge udlændinge. En af dem er danske Jens Kristian Lütken fra Europabevægelsen, der sammen med en flok fra Tyskland, sendes afsted mod den eksklusive gågade Grafton Street med en stak brochurer i hånden.
»Jeg er her, fordi vi har brug for et ja for EU, men også fordi vi i Europabevægelsen meget gerne vil se, hvordan man kører sådan en kampagne. Det kan jo snart blive vores tur, hvis forbeholdene kommer til afstemning i Danmark,« siger Jens Kristian Lütken, inden han begynder at dele sine brochurer ud til de forbipasserende.
Anderledes ophedet går det til længere oppe i byen på den anden side af floden ved gågaden Henry Street. Den nordlige del er traditionelt mere præget af arbejderklassen, og William O'Brien, nyuddannet i statskundskab har noget sværere ved at komme af med sine brochurer.
»Det kan du faeme godt glemme. Den lorteregering får ikke et ja fra mig,« lyder det fra en ung fyr.
»Det handler jo ikke om regeringen,« halvråber den energiske William efter fyren, der allerede er langt nede af gaden.
Korruption
Men det gør det nu alligevel. Og det har det gjort mere og mere de seneste dage i Irland. For regeringen er mere upopulær end nogensinde. En skandale om korruption og pengespild i den nationale efteruddannelses- og beskæftigelsesmyndighed Fás er i den sidste uge eksploderet, efter det er kommet frem, at direktøren, der burde have været fyret på gråt papir for ikke at holde orden i eget hus, har fået et håndtryk på 1,1 million euro med sig fra regeringen.
Samtidig rumler utilfredsheden mod NAMA-projektet, som skal forsøge at få de irske banker på fode igen ved, at staten overtager deres dårlige lån. Udsigten til, at staten skal opkøbe lån for 77 milliarder euro, lidt over 40 procent af Irlands samlede BNP, falder ikke i god jord hos irerne. Læg der oveni varslede nedskæringer i den offentlige sektor, og nej-siden har stærke kort på hånden, som de ikke har været sene til at udnytte:
»Tre år mere med Cowen? Eller to dage. Det er dit valg. Stem nej,« lyder teksten således i helsidesannoncer i flere aviser over billedet af en bekymret udseende premierminister.
Af samme grund er det ikke ham, der har været regeringens hovedansigt i Ja-kampagnen. Det er i stedet udenrigsminister, Michael Martin, som er blevet sendt i front for at forklare, at Lissabon-traktaten ikke handler om regeringen.
At det dog ikke er lykkedes specielt godt, så man onsdag, da godt 8.000 mennesker gik på gaden i Dublin i protestdemonstration mod offentlige nedskæringer. Mange skilte og bannere var også vendt mod Lissabon-traktaten. »Nej til NAMA, nej til nedskæringer, nej til Lissabon« stod der på plakaterne fra det socialistiske arbejderparti.
Indtrængende appel
»At stemme nej til Lissabon er en måde at få sparket regeringen ud på. Det er, den værste regering vi har haft længe, og vi er nødt til at give dem klar besked,« lød det fra Emer Finnigan, der er socialrådgiver.
Men de oppositionspolitikere, der arbejder for et ja til traktaten, har hele ugen indtrængende appelleret til de utilfredse vælgere om, at skille tingene ad.
»Jeg ved, at folk er meget sure, og jeg siger til dem igen og igen: Gem jeres vrede og jeres skyts i denne afstemning til et nationalt valg. Det kan ikke være langt væk,« sagde Edna Kenny, lederen fra det største oppositionsparti, det liberale Fine Gael onsdag på sit sidste pressemøde, inden spærretiden trådte i kraft.
Om det er lykkedes at få folk til at kontrollere vreden vil afhænge af, hvor mange der i dag går til stemmeurnerne, mener Bridget Laffan fra Ireland for Europe:
»Vi har før set, at det kan vende. Det er derfor, vi er nødt til at blive ved til det sidste. Jeg tror, at valget bliver afgjort af, hvor mange der stemmer. Hvis vi skal sikre et ja, skal flest muligt ud og sætte deres kryds.«
Valgstederne i Irland er åbne i dag til kl. 23 og et officielt resultat af afstemningen ventes i morgen eftermiddag.
Mere om Irland side 21
