Øjnene flakker en anelse og den store krop sidder underlig stift på stolen, da kameraet nærmer sig. Idelphonse Nizeyimana ser ikke ud som om, han har specielt lyst til at blive fotograferet. Hvem ville også have det, når man sidder i anklageskranken og er tiltalt for at stå bag folkedrab, medvirken til folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden?
Nizeyimana anses for at være en af de militære ledere fra Rwandas folkedrab med flest mord på samvittigheden. Medierne har døbt ham »Slagteren fra Butare«.
Som næstkommanderende ved officiersakademiet ESO var Nizeyimana chef for efterretningstjenesten og del af inderkredsen omkring præsident Habayarimana. Ifølge anklagemyndigheden var han i årene fra 1990 til 1994 med til at lave planen for, hvordan man skulle gøre det af med de dominerende tutsier. Planen gik ud på at sprede had og foragt for tutsierne gennem propaganda og slagsange. Ofte benyttede man sig af traditionelle ordsprog, der omtalte de etniske tutsier som kakerlakker og rotter. Der blev udformet lister over personer, der skulle dræbes, og Nizeyimana distribuerede våben og trænede særlige eliteenheder under militæret.
Ifølge anklageskriftet var det hans soldater som i april 1994 brød ind på Butare universitetet og dræbte flere hundrede studerende og undervise, som led i planen om at udrydde tutsibefolkningens intellektuelle dominans. Det var hans soldater, som voldtog unge piger for øjnene af deres mødre, opførte vejspærringer for at kunne identificere og efterfølgende dræbe tutsier. Det var under hans kommando, at sagesløse patienter blev hakket til døde af Hutu-krigerne 'Interahamwe' på Butares hospital. Og ikke mindst var det Nizeyimana, som gav ordren til at Rwandas 80-årige enkedronning, Rosalie Gicanda skulle dræbes i sit eget hjem. Ifølge anklageskriftet vel at mærke.
Symbolsk dom
For de overlevende efter folkedrabet er anholdelsen af Nizeyimana i sidste uge af symbolsk betydning. Justitsminister Tharcisse Karugarama kalder det »en lettelse for Rwanda som nation,« at Nizeyimana omsider blev arresteret.
»På kinyarwanda kan hans navn oversættes til 'jeg tror på Gud' Desværre er det ikke tilfældet. Han tror på døden,'« kommenterede ministeren til lokale reportere.
Ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda, som har haft Nizeyimana i sin varetægt siden arrestationen, tror man til gengæld på, at alle er uskyldige til det modsatte er bevist.
»Vi kan garantere dig en fair retssag. Ved dette tribunal bliver man kun dømt skyldig, hvis det ligger udenfor enhver tvivl,« siger dommeren Rashid Khan, direkte henvendt til den formodede massemorder. De sidder med front mod hinanden, bag hver deres skranke, i midten af retslokalet. Det har varet 45 minutter at læse hele anklageskriftet højt. Idelphonse Nizeyimana sidder ubevægeligt i sit mørkeblå jakkesæt. Den brede ryg er vendt imod tilskuerne på den anden side af retssalens panserglasrude. Kun en lille muskel ved kæben bevæger sig uroligt frem og tilbage.
Da det bliver hans tur, erklærer han sig med dyb, blød stemme og franske ord uskyldig i alle fire anklagepunkter.
Derefter føres den 55-årige formodede krigsforbryder under stor sikkerhedsbevogtning tilbage til det sikre afsnit i Arusha fængsel, hvor alle fangerne bliver placeret. Med undtagelse af den indledende fotografering i retssalen bliver medierne og alle andre holdt på lang afstand af de formodede bagmænd til Rwandas historisk voldsomme og blodige folkedrab.
Beskyttet i DR Congo
Tribunalet, som ligger i Tanzania, fik Nizeyimana i varetægt allerede dagen efter arrestationen. Interpol og Ugandas politi samarbejdede om at pågribe Nizeyimana en tidlig morgen på det beskedne hotel 'Rubago Exotic Inn' i Ugandas hovedstad Kampala. De oplyser, at han drev en lille forretning Goma i Rwandas naboland DR Congo og var på vej via Uganda til Kenya under den falske identitet Hitimana Kabogo.
»Tilnavnet slagteren fra Butare er noget, medierne har fundet på. Nizeyimana har ikke haft mere eller mindre blod på hænderne end andre tiltalte. Men han var en leder, som ifølge nogle kendsgerninger udviste en stor effektivitet i udførelsen af den plan, som var lagt for folkedrabet,« siger Amoussouga, talsperson for ICTR.
Men, som Amoussouga konstaterer: »Hvis man overhovedet kan holde sig i live og på fri fod så længe, må det være fordi, der er nogen, som har interesse i at beskytte én.«
Det siges da også at Nizeyimana har spillet en aktiv rolle i opbygningen af hutuhæren FDLP (Democratic Forces for the Liberation of Rwanda) som fortsat hærger i nabolandet DR Congo. Efter fredsaftalen flygtede omkring to millioner hutuer over grænsen, formentlig af frygt for at blive retsforfulgt for deres deltagelse i massakrerne.
Og i mange iagttageres øjne er konflikten mellem hutuer og tutsier fortsat på DR Congos side af grænsen i form af diverse større og mindre militser og hære. Nogle endda med direkte støtte fra Rwandas militær og den nuværende tutsiledede regering. Spørgsmålet om skyld og uskyld svæver stadig i vinden.
