Læsetid: 3 min.

Stasi-historiker får mundkurv på

Lederen af det tyske Stasi-arkiv i Berlin, Marianne Birthler, advarer i skarpe vendinger mod at give indflydelse til Die Linke. Samtidig har hun givet en af arkivets fremtrædende medarbejdere mundkurv på for netop at have erklæret Die Linke for stuerene
26. oktober 2009

BERLIN - Det kan være farligt at glemme fortiden, for den rækker stadig langt ind i tysk politik. Sådan lyder meldingen fra Stasi-arkivet i Berlin, hvis leder, Marianne Birthler, advarer mod at give politisk indflydelse til tidligere medarbejdere ved det DDR's ministerium for statssikkerhed.

Især den politiske udvikling i de tidligere østtyske delstater, hvor det kontroversielle parti Die Linke flere steder danner regering med det socialdemokratiske SPD, giver ifølge Birthler anledning til bekymring.

Det er netop blåstemplingen af Die Linkes fraktionsleder i delstaten Brandenburg, Kerstin Kaiser, der har fået Birthler til at reagere. Den 49-årige Kerstin Kaiser har en fortid som »uofficiel meddeler« for Stasi, hvilket hun indrømmede åbent i 1994. Som meddeler for Stasi aflagde hun rapport om sine medstuderende på universitetet. Kerstin Kaiser er nu en central figur hos Die Linke i Brandenburg, der netop har afsluttet koalitionsforhandlinger med det socialdemokratiske SPD.

For at få regeringssamarbejdet med SPD til at glide, har Kerstin Kaiser valgt at give afkald på en ministerpost i den nye regering. Kaiser får dog indflydelse i kraft af sin titel som fraktionsleder, en post, der giver adgang til den nye delstatsregerings vigtigste møder.

Kaiser har dog lovet, at alle Die Linkes medlemmer af landdagen skal undergå et baggrundstjek for eventuelle forsyndelser begået under DDR-tiden. Die Linke er en fusion mellem vesttyske fagforeningsmedlemmer og socialistpartiet PDS, der opstod af ruinerne af det østtyske socialistparti SED. Siden dannelsen i 2007 har Die Linke været under hård beskydning fra medier og politikere for at lægge hus til Stasi-medarbejdere, der ikke angrer deres fortid.

Ifølge Marianne Birthler skal Kaisers indrømmelser imidlertid betragtes som et taktisk røgslør, hun lægger ud for at få Die Linke til at tage sig stuerene ud:

»De forgangne 20 år har vist, at man i Brandenburg har forholdt sig tøvende til fortiden til forskel fra andre delstater,« siger Birthler til avisen TAZ.

Hubertus Knabe, der er chef for en mindepark for Stasi-ofre i Berlin, har ligeledes udtrykt ubehag ved regeringsdannelsen i Brandenburg. I en pressemeddelelse betegnede han koalitionsforhandlingerne som et »forræderi mod den fredelige revolutions idealer«.

Interne skærmydsler

Uforsonlighed er imidlertid ikke den eneste opfattelse af Die Linke og Kerstin Kaiser, der trives på Stasi-arkivet i Berlin.

For nylig sørgede en af arkivets mest fremtrædende historikere, Helmut Müller-Enbergs, for interne skærmydsler i arkivet. I et interview i avisen TAZ gjorde Müller-Enbergs det synspunkt gældende, at Die Linke i Brandenburg har gennemgået en positiv udvikling, der med tiden kan muliggøre en form for forsoning. Ifølge Müller-Enbergs er Die Linke i Brandenburg »kommet længere med arbejdet med fortiden end mange andre blokpartier«.

Müller-Enbergs oplæg til en spæd normalisering af forholdet til det kontroversielle socialistparti gik således stik imod arkivleder Marianne Birthlers egen vurdering af Die Linke.

Marianne Birthler reagerede ved at udsende en officiel pressemeddelelse, hvori hun på arkivets vegne tog afstand fra sin medarbejder. Birthler præciserede blandt andet, at Müller-Enbergs syn på udviklingen i Brandenburg ikke var et udtryk for arkivets officielle holdning. Endvidere understregede hun, at Müller-Enbergs slet ikke har ret til at udtrykke sig på arkivets vegne.

Ved officielt at tage afstand fra sin egen medarbejder, har Birthler selv pådraget sig kritik.

Ines Pohl, redaktør ved TAZ, mener, det er dybt kritisabelt, at Birthler forsøger at give førende videnskabelige medarbejdere mundkurv på:

»Myndighederne har i sig selv ikke noget politisk mandat til at bedømme Die Linkes evne til at danne regering. Når visse medarbejdere når til den konklusion, at enkelte landsforbund og enkelte medlemmer er blevet demokratiegnede gennem deres arbejde med fortiden, må myndighederne også tillade sådanne udtalelser.«

Helmut Müller-Enbergs er en af Stasi-arkivets mest fremtrædende historikere. Sammen med forskningsassistent Cornelia Jabs kunne Helmut Müller-Enbergs i april påvise, at Karl Heinz Kurras, den vesttyske politibetjent, som skød og dræbte studenten Benno Ohnesorg under en demonstration mod shahen af Iran i Vestberlin i 1967, også arbejdede som meddeler for den østtyske sikkerhedstjeneste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu