Nyhed
Læsetid: 3 min.

Da Taleban kom til byen

Pakistansk Taleban demonstrerer i disse dage, at de kan slå til hvor som helst. Målet er at tvinge den pakistanske regering til at lade stammeområderne være, vurderer den britiske konfliktforsker Shaun Gregory
11 mennesker blev dræbt og 13 såret, da en kraftig bilbombe 
 i går eksploderede i Peshawar 
 i det nordvestlige Pakistan.

11 mennesker blev dræbt og 13 såret, da en kraftig bilbombe
i går eksploderede i Peshawar
i det nordvestlige Pakistan.

Fayaz Aziz

Udland
17. oktober 2009

»Fjenden har erklæret guerillakrig.«

Så klart udtrykte den pakistanske indenrigsminister, Rehman Malik, sig efter angrebet på den pakistanske hærs hovedkvarter i Rawalpindi sidste weekend.

»Hele nationen må stå sammen mod denne håndfuld terrorister, og med guds hjælp vil vi besejre dem,« lød Maliks desperate opfordring.

Shaun Gregory, professor ved Department of Peace Studies ved University of Bradford, der er >en ekspert i pakistanske sikkerhedsforhold mener også, at de mange, men spredte angreb i Pakistan over det seneste år for første gang har konturerne af en reel krigserklæring.

»Angrebet i Rawalpindi var en krigserklæring. De vidste, at de kunne slå til på det allermest velbevogtede sted i Pakistan. Med bombningen af Hotel Marriott i Islamabad sidste år viste de, at de kunne ramme eliten på dens egen hjemmebane og skabe kaos i centrum af den politiske magt. I sidste weekend demonstrerede de, at de kunne ramme dem, der skal passe på staten,« siger Shaun Gregory.

Skiftende pakistanske regeringer har historisk affundet sig med en grad af ustabilitet i og manglende kontrol med stammeområderne. Men de mange angreb i byer langt fra grænseregionerne kan ikke ignoreres.

»Taleban rykker ind i byerne med hurtige, hårde angreb og så ud igen. Men det virker,« siger Shaun Gregory.

Under 11 dages angreb rundt omkring i landet har over 140 civile mistet livet. Senest dræbte en bilbombe mindst 11 mennesker og sårede 13 på en militærkaserne i byen Peshawar i det nordvestlige Pakistan, mens mindst 39 mennesker torsdag mistede livet ved en række angreb mod politistationer i byerne Lahore og Kohat.

Nye venner

Den 'håndfuld terrorister', som indenrigsministeren henviser til, er de grupper, som efterhånden er blevet anerkendt under betegnelsen Pakistansk Taleban. Ifølge Shaun Gregory er der sket en helt afgørende udvidelse af denne flok.

»Taleban har hidtil bestået af pashtuner fra grænseområderne mod Afghanistan. Det nye helt afgørende, vi har set, er, at oprørsgrupper fra Punjab-provinsen mod Indien nu har meldt sig under fanerne. Det har voldsomt udvidet Taleban som bevægelse og sat det pakistanske styre på en alvorlig prøve,« siger Shaun Gregory og tilføjer: »Når Taleban ikke længere er en etnisk gruppering, kan det være hvem som helst.«

- Men hvad vil de egentlig opnå?

»Der er forskellige måder at læse deres strategi. En er, at de gerne vil vise, at de har evnerne - en slags show off. Men et andet signal, de sender, er, at det pakistanske militær skal stoppe angrebene i stammeområderne, ikke mindst i Waziristan.«

Kup?

Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, udtalte efter Rawalpindi-angrebet, at Taleban nu truer selve den pakistanske stat - om end ministeren ikke havde 'beviser' for kupplaner.

Shaun Gregory mener ikke, at der er risiko for, at Taleban - heller ikke på længere sigt - kan vælte regeringen med et egentligt kup. Men det betyder ikke, at bevægelsen ikke kan true landets integritet.

»Man kunne godt forestille sig, at det lykkes for dem at få kontrol med store områder i Pakistan - ligesom det vi så i Swat-dalen,« siger Shaun Gregory, der heller ikke vil udelukke, at befolkningens støtte til Taleban-bevægelsen kan vokse.

»Helt oplagt er det, at hvis USA vælger at intensivere angrebene ind i Pakistan i et sådant omfang, at de, der kunne have interesse i det, kan fremstille det som en invasion, kan de få voldsomt øget støtte.«

Fem dårlige muligheder

Shaun Gregory er glad for, at han ikke sidder med ansvaret for beslutningen om for alvor at føre krigen over grænsen til Pakistan.

»I krig er det desværre ikke sådan, at du kan vælge mellem en god og en dårlig løsning. For det meste står du med fem dårlige. Hvis NATO og USA om et halvt år står i en lige så håbløs situation som nu i Afghanistan, og Pakistan stadig ikke har taget hånd om trafikken af mennesker og materiel over grænsen, vil USA støt og roligt øge angrebene ind i Pakistan. Jeg ved ikke, om det i så fald kan kaldes en invasion.«

- Men hvad hvis det lykkes at etablere forestillingen om, at det er en invasion, i den pakistanske opinion og måske bredere i den muslimske verden?

»Ja, det beror i høj grad på øjnene, der ser. De politiske konsekvenser vil i så fald være helt uoverskuelige,« slutter Shaun Gregory.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her