Læsetid: 4 min.

Tyrkiet spøger igen i EU

Med en vedtagelse af Lissabon-traktaten trænger spørgsmålet om Tyrkiets optagelse sig igen på i EU. Med en ny rapport i ryggen beskylder FN-diplomat Martti Ahtisaari unionen for at forskelsbehandle tyrkerne og opfordrer til at få gang i optagelsesprocessen
Begejstringen for EU er kølnet i Tyrkiet de sidste par år, blandt andet på grund af Irakkrigen og store EU-lande som Frankrig, Storbrittanien og Tysklands modstand mod tyrkisk medlemsskab.

Begejstringen for EU er kølnet i Tyrkiet de sidste par år, blandt andet på grund af Irakkrigen og store EU-lande som Frankrig, Storbrittanien og Tysklands modstand mod tyrkisk medlemsskab.

MICHAEL KAPPELER

13. oktober 2009

Udover et lille pip fra Bendt Bendtsen (K) under kampagnen til sommerens Europaparlamentsvalg, er det efterhånden længe siden, man har hørt noget til spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i EU.

Men når EU-kommissionen i morgen offentliggør sin årlige udvidelsespakke, som giver en oversigt over de fremskridt, som kandidatlande og potentielle kandidatlande har gjort de sidste tolv måneder, vil spørgsmålet poppe op igen.

Og denne gang bliver det noget sværere at skyde til hjørne, end det har været de sidste par år. For lige om lidt - hvis alt går som EU-systemet ønsker sig - vil Lissabon-traktaten træde i kraft, og dermed er det skjold, som nogle har brugt for at undgå spørgsmålet, skrællet væk. Fra flere sider, blandt andet fra Tyskland og Frankrig, har det nemlig lydt, at man ikke kunne diskutere en yderligere udvidelse af EU, så længe traktatgrundlaget ikke var på plads.

Ny ubehagelig diskussion

Seniorforsker på DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), Fabrizio Tassinari, der har speciale i EU's udvidelse, siger:

»Jeg tror, at vi vil se en opblussen af diskussionen om Tyrkiet de kommende måneder og år, og der er stor risiko for, at den bliver mere ubehagelig, end vi hidtil har oplevet.«

Problemet er, at der langt fra er enighed i Europa om, hvad man skal gøre med tyrkerne, som startede de egentlige optagelsesforhandlinger med EU i 2005. Lande som Storbritannien, Italien og Sverige mener, at Tyrkiet skal med, hvis de kan opfylde kriterierne for medlemskab, mens andre - ikke mindst Tyskland og Frankrig - er arge modstandere af at få de godt 75 millioner overvejende muslimske tyrkere med i klubben. Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy har direkte udtalt, at han ikke mener at Tyrkiet hører hjemme i EU, og han holder tyrkerne ud i strakt arm. Det så man senest i fredags, hvor den tyrkiske præsident Abdullah Gül var på besøg i Paris, og han kun fik minimumsversionen af præsidentiel modtagelse. Det vil sige ingen pressemøder efter den arbejdsfrokost de to præsidenter indtog.

Uenighed er skadeligt

Men på den anden side er de, der mener, at nu skal der gang i sagerne, og at EU's manglende konsensus på området er direkte skadeligt for Tyrkiet.

Nobelprisvinder, FN-diplomat og tidligere finsk præsident Martti Ahtisaari præsenterede i sidste måned en rapport udviklet af en uafhængig kommission, han har stået i spidsen for, som analyserer udviklingen i forholdet mellem EU og Tyrkiet.

»Tyrkiet skal først være medlem, når landet er klar. Men landet skal have samme behandling som alle andre kandidatlande,« sagde Martti Ahtisaari i forbindelse med lanceringen af rapporten. I rapporten står blandt andet:

»Negative bemærkninger fremført af europæiske politikere og den voksende tøven, når det gælder udvidelse, tager modet fra de tyrkiske vælgere og politikere i forhold til at nå EU-målene.«

Men så enkelt er det ikke, påpeger Fabrizio Tassinari:

»Ahtisaari og hans kommission repræsenterer den holdning der siger, at det er EU's skyld, at reformerne i Tyrkiet er gået i stå, men det skyldes også en masse interne problemer i landet som ikke har noget med EU at gøre.«

Nu ser der dog ud til, at processen kan fortsætte, for sidst på året ventes tyrkerne at tage en nøglebeslutning om, hvorvidt cypriotiske skibe og fly igen må lægge til og lande på tyrkisk jord. Et problem, der har betydet en fastfrysning af visse forhandlinger med EU. Og samtidig er der nu i langt højere grad end tidligere udsigt til en løsning på Cypern som har været delt siden tyrkerne invaderede i 1974.

»Dermed kan EU ikke holde spændingen mere. Landene er nødt til at sætte sig ned og finde ud af, om de vil slå udsigten til medlemskab ihjel eller finde et kompromis alle kan leve med,« siger Fabrizio Tassinari.

Økonomisk spørgsmål

Spørgsmålet er så, om tyrkerne stadig er interesserede, når tiden kommer. I landet er der dem, der kræver en folkeafstemning om en indmeldelse.

»Det er ikke den samme begejstring i Tyrkiet omkring EU, som der var i 2004, hvor den nåede sit højdepunkt. Med valget af Barack Obama i USA og hans klare markering af, at han godt kunne tænke sig at bruge Tyrkiet til noget strategisk, efter at relationerne mellem de to lande blev voldsomt kølig omkring Irakkrigen, så har tyrkerne fået flere heste at spille på,« siger Daniella Kuzmanovic, Tyrkiet-ekspert fra Institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.

Ingen af de to forskere er overbeviste om, at det står skrevet i sten, at Tyrkiet bliver medlem af EU.

»Det er meget svært at sige. Det handler om det politiske klima i både Tyrkiet og Europa, når den tid kommer. Man ved jo ikke, hvem der sidder for bordenden på det tidspunkt,« siger Daniella Kuzmanovic, der påpeger, at der udestår vigtige slagsmål, som end ikke er påbegyndt.

»Det kommer til at koste at få Tyrkiet op på niveau med resten af Europa, og i den forbindelse vil det komme til at gå hårdt for sig specielt hos østlandene, som skal afgive en række af deres landbrugsstøtteordninger, så Tyrkiet kan få en andel. De reelle kontroverser vil komme på de økonomiske områder,« mener Daniella Kuzmanovic.

lwj@informtion.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er for mange "fordøjelsesproblemer" i EU med de seneste optagne lande.

EU bør tage en "udvidelses-pause" og få gjort orden internt, før man går videre.

Udvidelse på udvidelse begynder at ligne et pyramide-spil.