Læsetid: 3 min.

Udvandet klimaresultat

Til ngo'ernes irritation kom der ingen konkrete klimaløfter ud af EU-topmødet, men stats- og regeringslederne var overordentligt tilfredse
31. oktober 2009

BRUXELLES - Forskellen mellem triumf og fiasko afhænger ind imellem af øjnene, der ser, og det var lige nøjagtig situationen i Bruxelles i går eftermiddag ved EU-topmødets slutning.

Mens Europas stats- og regeringsledere havde travlt med at overgå hinanden i rosende vendinger om den aftale angående klimafinansiering til u-landene, som landene havde indgået, væltede det ind med pressemeddelelser fra rasende ngo'er, som havde svært ved at tro, at Unionen havde gjort det igen: Undladt at sætte et konkret beløb på den sum penge, som EU skal give u-landene som hjælp til at omstille deres brug af fossile brændstoffer til en mere bæredygtig og grøn energiform. Et tal som klimaminister Connie Hedegaard (K) har efterlyst, fordi det er vigtigt for at overbevise u-landene om, at EU mener det seriøst og for at få andre rige lande på banen med, hvor meget de vil lægge på bordet.

Sejr at blive enige

Men selv om ngo´er som WWF, Oxfam, MS, Greenpeace og også den grønne politikergruppe i Europa-Parlamentet kalder det både 'frustrerende', 'beklageligt', 'til grin', 'et svigt' og 'skammeligt', at EU ikke har kunnet spille ud med et konkret beløb, ser EU-lederne det selv som en stor sejr, at det overhovedet er lykkedes at blive enige om noget som helst. Længe var der nemlig frygt for, at forhandlingerne ville bryde helt sammen, fordi ni østlande med Polen i spidsen slog sig i tøjret og ikke ville acceptere modellen for, hvor meget hvert enkelt land skal betale.

De ønsker, at de rige vestlige EU-lande skal betale mest, mens vestlandene modsat mener, at dem, der udleder mest CO2 skal betale den største del af regningen. Det er nemlig den model, man også gerne ser brugt på globalt niveau. Samtidig var østlandene sure over, at de CO2-kvoter, de har i overskud, når Kyoto-protokollen udløber i 2012, ikke bare kan føres over i en ny klimaaftale. Det vil de vestlige lande ikke være med til, for så bliver det umuligt at nedbringe CO2-udledningen særligt meget.

Problemerne udskudt

Men selv om bølgerne gik højt på topmødet, blev uoverensstemmelserne til sidst klaret på bedste EU-vis: problemerne blev simpelthen udskudt til senere.

Den interne byrdefordeling mellem EU-landene bliver klaret efter klimatopmødet i København, og når det gælder de overskydende CO2-kvoter, finder man også ud af det senere. Det eneste, der ligger fast, er, at de østlige EU-lande ikke vil blive ringere stillet end det, der kommer til at gælde i en global aftale.

Samtidig blev det sagt, at det bliver frivilligt for EU-landene, hvor mange penge de vil give til u-landene de næste tre år for at hjælpe u-landene i gang med en renere energiform. Hvor meget det er, EU her skal betale i alt, er også uklart, men Unionen vurderer, at der er tale om fem-syv milliarder euro på globalt plan, som alle i-lande skal bidrage til. Heraf er EU villig til at tage 'deres rimelige andel'. Ligesom de er villige til at tage deres rimelige andel af de 22-50 milliarder euro, som EU vurderer, at u-landene skal have fra verdens rige lande hvert år fra 2020.

Det var det kompromis, der i går lå på bordet, og ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var det en stor sejr.

»Det er efter min opfattelse et meget, meget positivt resultat, der gør, at Europa nu kan melde sig klar på banen. Klar til at gøre de internationale forhandlinger færdige. Slutspillet er i gang, det er nu, der skal rykkes, og det er Europa klar til,« sagde Lars Løkke Rasmussen, inden han i går fløj tilbage til København.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu