Læsetid: 3 min.

USA efterspørger et stærkt og samlet Europa

Går det godt, bliver Europa en stærkere og mere aktiv partner for USA på verdensscenen. Men spørgsmålet er, om EU's nye 'præsident' og udenrigsrepræsentant bliver funktioner af navn eller af gavn
12. oktober 2009

NEW YORK - Det var USA's udenrigsminister Henry Kissinger, der i 70'erne første gang efterspurgte et telefonnummer at ringe til, når man ville »have fat i Europa«. Siden har talrige amerikanske ledere ventet utålmodigt, mens de europæiske kolleger skændtes eller søgte efter en fælles linje - eller investerede alt for megen tid og energi i at forhandle interne traktater, kun for senere at se dem forkastet, omskrevet eller vedtaget med fodnoter og forbehold.

Nu ser det ud til, at Hillary Clinton får det lidt lettere end sine forgængere. Som udenrigsminister får hun både en EU-formand og en ny udenrigsrepræsentant at samarbejde med. Men hvad håber USA at få ud af disse to nye figurer?

I den bedste af alle verdener bliver EU en langt mere effektiv partner på en hel række økonomiske og geopolitiske spørgsmål, mener Charles Kupchan, seniorforsker ved Council on Foreign Relations og professor ved Georgetown University - og det i en tid, da USA langt om længe efterspørger samarbejdet:

»Jeg tror, det er første gang siden Anden Verdenskrig, at den amerikanske politiske klasse har nået en solid konsensus om, at et stærkt og samlet Europa er i USA's interesse,« siger han.

I USA har der været entusiasme for Europa lige siden Marshall-planen, »men også en stille bekymring for, hvorvidt Europa ville vinde styrke på bekostning af amerikansk magt og indflydelse i verden«, forklarer Kupchan.

Den bekymring nåede sit højdepunkt i George W. Bushs første periode. Under Irak-krigen brugte Bush en del-og-hersk-strategi, opgav det samlede EU og var godt tilfreds med at tiltrække partnere som Storbritannien, Polen og Spanien:

»Men i løbet af den anden Bush-periode blev det klart, at USA ikke kunne håndtere Irak og Afghanistan på egen hånd. Der var brug for et stærkt Europa.«

Derfor er det glædeligt, at EU nu endelig ser ud til at være ved vejs ende i den interne reformproces. Spørgsmålet er så bare, om den nye formand og udenrigspolitiske repræsentant bliver figurer af navn eller af gavn?

»EU har samlet sin økonomiske magt, men har endnu ikke samlet sin vilje eller sine ressourcer, når det gælder sikkerhed og udenrigspolitik. Nogle gange er der ingen effektiv handling fra EU's side, simpelthen fordi der ikke er enighed,« siger Kupchan.

Lissabon-traktaten vil helt givet gøre EU mere effektivt og mere aktivt på verdensscenen, spår han:

»Den nye præsident og udenrigsrepræsentant kommer til at gøre en forskel uanset hvad. Der bliver mere kontinuitet og sammenhæng. Men spørgsmålet er så: Hvor stor forskel - en marginal forskel eller en helt afgørende? Det ved vi tidligst om 5-10 år.«

Og Hillary Clinton og resten af Obamas rådgivere i Det Hvide Hus holder næppe op med at ringe til London, Paris, Berlin eller Madrid lige foreløbig, mener han:

»Den største fare er naturligvis, at de to nye frontfigurer ikke har nogen enighed bag sig. Lissabon-traktaten skaber de nødvendige ændringer, så EU kan samle sin vilje og magt, også når det gælder udenrigspolitikken. Men under overfladen er der stærke politiske kræfter, som trækker den modsatte vej.«

Europa har de senere år oplevet en 're-nationalisering' af det politiske liv, mener Kupchan og nævner årsager som nye generationer uden koldkrigserfaring, immigration, udvidelsestræthed og økonomisk usikkerhed.

»EU har tabt momentum, og der er kræfter, som trækker tilbage mod nationalstaten. Europa er ikke noget folkeligt projekt for tiden. Der er brug for bedre ledere, som kan inspirere og engagere. Spørgsmålet er, hvilken af disse trends, som kommer til at dominere - bliver det de samlende kræfter eller nationaliseringen?«

EU har aldrig kun handlet om et fælles marked eller fælles vækst. Det europæiske samarbejde har altid handlet om politik og sikkerhed også, mener Kupchan, og jo mere samlet, Europa kan fremstå, jo mere vil Washington lytte.

»Men Washington bør ikke nære nogen illusioner om, at EU pludselig bliver en stærkere partner fra første færd. Det kommer til at tage tid - adskillige år selv under de bedste omstændigheder, før vi kan se konkrete, mærkbare resultater,« vurderer Kupchan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu