Læsetid: 5 min.

Usikkerhed præger EU-topmøde på alle punkter

Der er ikke udsigt til klarhed over hverken Lissabon-traktat eller klimadiskussion på dagens topmøde. Et EU med 27 medlemmer har svært ved at trække i førertrøjen i en fortsat mere globaliseret og kompleks verden
På topmødet er der blandt andet lagt op til store diskussioner om den undtagelse fra Chartret for Grundlæggende Rettigheder, som Tjekkiets præsident, Vaclav Klaus, kræver, før han vil skrive under på traktaten.

På topmødet er der blandt andet lagt op til store diskussioner om den undtagelse fra Chartret for Grundlæggende Rettigheder, som Tjekkiets præsident, Vaclav Klaus, kræver, før han vil skrive under på traktaten.

Francois Lenoir

29. oktober 2009

BRUXELLES - Aldrig har så meget været så usikkert på dagen for et EU-topmødes start, og i krogene i Bruxelles snakkes der allerede nu om behovet for et nyt ekstraordinært topmøde midt i november.

Normalt ved de fleste - både politikere og journalister - mere eller mindre, hvad man kan vente, der kommer ud af et topmøde, men denne gang flyder det hele.

Oprindeligt var det planen, at man skulle udpege EU's nye formand og udenrigsrepræsentant og også gerne få navnene til den nye EU-kommission på plads. Men det satte den tjekkiske forfatningsdomstol en stopper for, da den tirsdag udskød sin afgørelse om, hvorvidt Lissabon-traktaten er i strid med den tjekkiske forfatning eller ej.

Et spørgsmål som alle forventer bliver besvaret med et nej, fordi domstolen allerede én gang tidligere har behandlet et lignende spørgsmål med det resultat.

Spotte demokratiet

Men selv om svaret, som falder tirsdag i næste uge, regnes for givet, så går det ikke at udnævne de nye topposter, inden det ligger der fra officielt hold. Det vil være at spotte demokratiets regler.

I stedet er der lagt op til store diskussioner om den undtagelse fra Chartret for Grundlæggende Rettigheder, som Tjekkiets præsident, Vaclav Klaus, også kræver, før han som den allersidste i Europa vil skrive under på traktaten. Undtagelsen skal sikre, at sudetertyskerne, der blev fordrevet fra Tjekkoslovakiet under Anden Verdenskrig ikke med chartret i hånden kan kræve deres gamle ejendomme tilbage ved EF-domstolen.

Det svenske formandskab er indstillet på at give tjekkerne undtagelsen, hvis de til gengæld kan få sikkerhed for, at Klaus så skriver under. Men får tjekkerne en undtagelse, vil slovakkerne have det samme, og det har fået andre lande til at stejle, fordi Slovakiet allerede har ratificeret traktaten.

Klimaet lider

Med andre ord er der endnu en gang lagt op til lange diskussioner om institutionelle spørgsmål, og dermed er frygten, at det virkelig vigtige spørgsmål, nemlig klimaet kommer til at lide.

»Man kan spørge, hvorfor EU sidder og fnidrer rundt med de her små problemer, når der er massive problemer i verden, som har behov for fokus. Det tager tid, og gør det mindre sandsynligt, at EU finder en fælles position i klimaspørgsmålet, når man skændes om Lissabon-traktaten,« siger Ian Manners, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

I dag er der kun 38 dage til klimatopmødet i København, hvor man skal finde en aftale, der kan fortsætte, hvor Kyoto-protokollen slutter i 2012, og en af de vigtigste knaster i forhold til forhandlingerne er, hvor mange penge de rige lande skal give u-landene i klimabistand, så de får hjælp til en bæredygtig udvikling. Der er behov for beløb på bordet, hvis u-landene skal love at være med til at nedsætte CO2-udslippet, og alle venter på et udspil fra EU. Men selv om det har været lovet siden foråret, kunne finansministrene ikke løse spørgsmålet i sidste uge, og det ser heller ikke ud til at være muligt på topmødet.

Østlandene med Polen i spidsen vil ikke betale så meget, som der ellers er lagt op til i forhold til deres CO2-udledning, og lande som Tyskland og Frankrig mener, at det er for tidligt at spille ud med et konkret beløb. Samtidig er der store diskussioner om de CO2-kvoter, som mange østlande ikke får brugt inden Kyoto-aftalens udløb, fordi der er sket en større reduktion i deres industriproduktion, end man tidligere regnede med. Østlandene vil have de ubrugte kvoter ført over i en ny aftale, mens andre EU-lande - herunder Danmark - siger blankt nej, fordi man dermed skyder en stor portion varm luft ind i aftalen, som man ikke får nogen reel CO2-reduktion for.

Tingene hænger sammen

Diskussionerne om klimaet har fået specielt ngo'erne til at beskylde EU for manglende lederskab og for at være domineret af voksende nationale særinteresser, men politologerne er ikke overraskede.

»Tingene har det med at hænge sammen i EU. Kommer der ikke en løsning på det ene, mangler der også ofte en løsning på det andet,« siger Derek Beach, lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Klima- og miljøspørgsmål har dog altid været svære at løse. Sådan var det også, da man forhandlede Kyoto-protokollen i 1997.

»Den gang var forhandlingerne ualmindeligt svære, selv om de skete på det mest optimale tidspunkt for EU. Man havde lige forhandlet Amsterdam-traktaten, hvor det var præciseret, at bæredygtig udvikling er et mål for EU. Samtidig havde man netop optaget Sverige, Finland og Østrig, som var meget engagerede i miljø, og man havde brede centrum-venstre-grønne koalitionsregeringer i mange lande, som fandt de her ting vigtige,« påpeger Ian Manners. I dag står man derimod med overvejende højreorienterede regeringer i Europa, som prøver at overleve en finanskrise, og det er ikke længe siden, EU optog ti nye lande, som på grund af deres kommunistiske fortid ikke har nogen særlig miljøpolitik.

For dyrt

Samtidig er verden i dag mere globaliseret og blevet langt mere kompleks i forhold til klimaforhandlinger. Efter WTO-forhandlingerne i Seattle i 1999 og i Doha i 2001 står det klart, at klimaspørgsmålet er forbundet med handelsspørgsmål, markedsadgang, teknologioverførsel, udlandsgæld og udviklingsbistand.

»Historisk har de ting været forhandlet separat, men de væver sig mere og mere ind i hinanden, og man skal nærmest være geni, hvis man skal navigere i så indviklede forhandlinger. Når man så samtidig har interne institutionelle problemer og kæmper med at fordøje udvidelsen, så begynder man at forstå problemerne med at finde et fælles standpunkt,« siger Ian Manner.

Ifølge Derek Beach er problemet meget banalt. Den manglende enighed skyldes, at der ikke er tale om et win-win projekt for medlemslandene

»Det Indre Marked var for eksempel nemt at få igennem, fordi der var tale om vækst for alle. Men klimaet kommer til at koste både industrier og forbrugere mange penge, og selv om beregninger siger, at den globale opvarmning vil slå hårdt i Europa, er det først om 50 år. Politikere tænker desværre meget mere kortsigtet end det,« siger Derek Beach, der ligesom Ian Manner tror, at EU nok skal komme med en løsning inden klimatopmødet i København. Spørgsmålet er bare, hvordan løsningen ser ud.

»Selvfølgelig lander de den. Nu eller på et nyt topmøde. Men man skal ikke forvente, at EU pludselig bliver den store miljøhelt i København. Ingen vil presse på, for omkostningerne er alt for store,« siger Derek Beach.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu