Verdens medier skuer ud i fremtiden fra censur-Kina

BEIJING - Ledere fra verdens førende aviser, nyhedsbureauer, tv-selskaber og internetfirmaer mødtes hen over weekenden i Beijing til World Media Summit, det første af sin slags.

Mødet beskrives af det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua, som har arrangeret begivenheden, som en 'ikke-statslig' platform for verdens store medieorganisationer til at udforske samarbejdsmuligheder midt i finanskrisen og udfordringen fra internettet.

I løbet af tre dage havde repræsentanter fra omkring 170 medier fra 80 lande, anført af sværvægtere som News Corporations Rupert Murdoch, muligheden for at brainstorme om, hvordan de kan »overleve, udvikle sig, opnå samarbejde og en win-win situation«.

Men ifølge iagttagere havde den kinesiske regering desuden sin helt egen målsætning: at øge sin evne til at påvirke verdensopinionen.

»Det kan godt være dette topmøde er klædt ud som en mulighed for at styrke professionel, ikke-statslig udveksling - men i virkeligheden er det et åbenlyst trick fra det kinesiske kommunistpartis side til at styrke Kinas globale indflydelse over for mediernes dagsorden,« finder David Bandurski fra Hongkong Universitets China Media Project. »Endemålet er at øge Xinhuas indflydelse og styrke Kina globalt,« mener han.

Det faktum, at det internationale mediemøde finder sted i et land med udbredt censur, chikane og til tider vold mod journalister, og hvor mediefrihed og fri adgang til informationer ikke ses som en dyd, møder desuden kritik fra flere menneskerettighedsorganisationer.

Forkert etikette

Den 'ikke-statslige' etikette, der er påklistret mødet, passer ringe på værten Xinhua, som er styret direkte af staten, ligesom alle andre kinesiske medier. Xinhua er samtidig kommunistpartiets talerør og modtager støtte direkte fra partiet.

Præsidenten for Xinhua, Li Congjun, er medlem af kommunistpartiets centralkomite, og har en fortid som næstkommanderende i landets centrale propagandaafdeling. Han kom i februar ud med en artikel, hvori han sagde, at det såkaldte 'ikke-statslige' topmøde var resultatet af et direktiv fra kommunistpartiets centralkomité om at »øge Xinhuas kapacitet« og »gøre nyhedsbureauets stemme hørt« på den internationale scene - og Xinhuas stemme er kommunistpartiets stemme.

»Kina er ikke interesseret i at ødelægge den nuværende 'nyheds- og informationsorden'. I stedet vil Kina ændre på grænserne og tage en større bid af kagen til sig selv,« mener Bandurski. »Det er derfor World Media Summit gennemføres som et vigtigt strategisk middel til at styrke Xinhuas globale indflydelse.«

Den kinesiske regering har i længere tid forsøgt at finde måder til at påvirke den internationale opinion, og kreere et mindre Kina-kritisk vestligt publikum. Til at fortælle Kinas version af sandheden og udbrede partiets linje internationalt har Beijing bl.a. lanceret nye tv-kanaler på f.eks. russisk og arabisk og engelsksprogede aviser. Det er for at modstå det, som Beijing beskriver som fjendtlige og partiske vestlige medier. I august hed det i kommunistpartiets magasin Søg Sandheden, at de globale medier er 'monopoliseret' af vestlige massemediegrupper, som »dækker over sandheden og spreder fordomsfulde holdninger« om specielt Kina.

Lederskabet i Beijing har gjort det klart, at medieoffensiven har stor betydning for Kinas image og position internationalt. Professor Xu Youyu, en researcher ved Kinas akademi for samfundsvidenskab, siger, det er åbenlyst, at centralregeringen vil bruge World Media Summit til at ændre på sit image som en undertrykker af mediefriheden.

»Jeg mener, at dette er en velplanlagt mulighed for den kinesiske regering til at tilbyde nogle løfter, og samtidig til at lade sit mål om at øge sin internationale indflydelse hørt,« siger han til South China Morning Post.

Opfordring til åbenhed

Inden mediemødet opfordrede menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch de internationale deltagere til at bruge lejligheden til at presse på for øget pressefrihed i Kina.

»Uden en åben diskussion om forskellen mellem ægte medier og propaganda, behovet for at stoppe chikanen og mishandlingen af kinesiske og udenlandske journalister, og vigtigheden af troværdig, her-og-nu information inde fra Kina, så risikerer topmødet at erodere mediefriheden frem for at beskytte den,« sagde Sophie Richardson, leder af Human Rights Watchs Asien-kampagne.

En del af de udenlandske medierepræsentanter benyttede da også lejligheden til at nævne det følsomme emne, men forblev dog høflige overfor deres værter. Der var skjulte advarsler i deres taler om, at åbenhed er mindst lige så vigtigt for mediers vækst som der er at overkomme udfordringerne fra f.eks. internettet og finanskrisen.

Mest direkte var nyhedsbureauet Reuters chefredaktør David Schlesinger:

»Mens åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlighed måske vil føre til midlertidigt ubehag og nogle gange flovhed, så er det i sidste ende det værd, og det er i virkeligheden en betingelse for et virkeligt sundt, stabilt og succesfuldt system.«

Åbenhed eller ej, Kinas store medier lider dog ingen nød. Mødet kommer samtidig med at verdens traditionelle medier, specielt aviserne, er i alvorlig krise, og mange af de store internationale mediekonglomerater skærer ned eller har travlt med at finde nye måder at tjene penge på.

I Kina er billedet anderledes. Beijing opmuntrer mediegiganter som Xinhua, Kinas stats-tv CCTV og Folkets Dagblad - den kinesiske propagandas treenighed - til at udvide globalt med hjælp af milliarder af yuan fra statskontrollerede banker.

I 1953 blev der solgt 2,53 mio. aviser om dagen i Kina. I dag er tallet 200 mio. styk. Beijing satser nu på, at folk i udlandet også vil få større mulighed for at læse kommunistpartiets ord.