Nyhed
Læsetid: 3 min.

Yemen kæmper med islamisterne

Osama bin Ladens hjemland ses stadig som et fristed for al Qaeda og andre militante grupper – erfaringerne med at tvinge dem ud af landet er mildest talt ikke gode
Udland
26. oktober 2009

Sanaa, Yemen – »Vi har store sikkerhedspolitiske problemer i landet med militante islamister,« siger Mohammed bin Sallam, den politiske redaktør på Yemens største engelsksprogede avis, Yemen Times. »Jeg håber virkelig ikke, at USA sender flere fanger tilbage fra Guantanamo Bay. Det ville være et stort problem for os.«

Yemen, med en 35 procent arbejdsløshedsrate og en dybt korrupt regering, hvor hen ved 30 procent af landets olieindtægter aldrig når statskassen, er det fattigste land i Mellemøsten. Flere eksperter beskriver Yemen som ’the next failed state’.

På trods af at landet nu døjer med store problemer fra militante islamister, har det ikke altid været sådan. Efter krigen i Afghanistan i slutningen af 1980’erne bad præsident Ali Abdullah Saleh både yemenitiske og udenlandske mujahedin om hjælp under borgerkrigen i Yemen i 1990, og senere i 1994 mod de sydlige separatister med stor succes.

11. septemberkommissionen har senere fundet, at der var en gensidig aftale mellem Saleh-regeringen i Sanaa og bin Laden om at lade hinanden være i fred indenfor landets grænser. Men denne aftale blev regeringen nødt til at bryde i 2001. Efter angrebet på det amerikanske krigsskib USS Cole i Aden i 2000 og begivenhederne i september 2001 lagde USA stort pres på Yemen om at ophøre med husning af militante islamister.

Globalisering

Yemen deporterede prompte flere tusinde udenlandske islamister, ifølge bin Sallam, imens en del blev assimileret ind i stammesamfundene rundt om i landet. Andre blev sendt til Tjetjenien, Bosnien og Irak for at kæmpe. »Det var en måde at slippe af med problemet,« siger bin Sallam.

Men det skulle vise sig ikke at være en løsning. Mange vendte tilbage efter at have kæmpet i udlandet enten lovligt eller ulovligt over den 1.800 km lange grænse mellem Saudi-Arabien og Yemen. De udgør i dag, hvad eksperter kalder ’den nye generation’ af militante islamister, der støtter al Qaeda.

Mange peger på, at udvekslingen af islamister over den saudiarabiske og yemenitiske grænse udgør et seriøst problem i kampen mod al-Qaeda, og at den dårlige sikkerhedssituation i Yemen gør landet til et relativt fristed for al-Qaeda i Mellemøsten.

I januar i år meddelte al-Qaeda, at deres saudiske og yemenitiske grupper havde fusioneret i de traditionelle stammeområder nord og øst for Sanaa, hvor deres ekstreme salafistiske doktrin har fundet tilhængere blandt den konservative muslimske befolkning. Det nye AQAP (al-Qaeda Arabian Peninsula) udsendte kort efter sammenlægningen en advarsel til udlændinge om at forlade Yemen.

To måneder efter truslen bad den 18-årige Abdul al-Ajbiri om at få sit billede taget med en gruppe koreanske turister sekunder før, han detonerede sit bombebælte og dræbte fire af dem og deres guide. Tre måneder senere i juni blev seks udenlandske nødhjælpsarbejdere og tre børn henrettet.

Omskolingsforsøg

Religiøs omskoling er blevet foreslået som en mulig løsning på problemet med al-Qaeda, noget Yemen har lange erfaringer med. Under pres fra USA begyndte Yemen i 2000 et omskolingsprogram, der blev styret af en lokal dommer, Hamoud al-Hitar, hvor han gennem religiøs debat ’omskolede’ fængslede militante islamister for derefter at frigive dem. Programmet stod på i fire år, indtil USA advarede Yemen om, at tidligere omskolede fanger begyndte at dukke op i Irak. Men da havde hen ved 400 fanger allerede gennemgået omskolingsprogrammet og var blevet løsladt.

Omkring 100 af de 240 resterende fanger i Guantánamo er fra Yemen. Og debatten går nu om disse skal løslades til Yemen eller landets rigere nabo Saudi Arabien.

»Det ville være stort sikkerhedsproblem for os, hvis vi får flere Gitmo-fanger,« siger bin Sallam.

»Da Yemen er et fattigt land, kan vi ikke tilbyde dem en ordentlig fremtid og det betyder, at de bare vil gå tilbage til deres ’gamle vaner’.«

Og gamle vaner kan være svære at bryde: At Nasser al-Wahaishi, efter at have gennemgået en del af Yemens datidige omskolingsprogram, ikke er reformeret, men i stedet er udnævnt som AQAP’s nye leder, er måske ikke en overraskelse i betragtning af Yemens dårlige resultater med programmet. Men at Said Ali al-Shihri, en tidligere Guantánamofange, der blev løsladt i 2007, og er en elev af Saudi-Arabiens mere sofistikerede omskolingsprogram, nu er AQAP’s næstkommanderende, vil utvivlsomt løfte et par øjenbryn i Washington.

idag@information.dk

Serie

Guantanamo-fangernes fremtid

Seneste artikler

  • Næste stop Saudi-Arabien

    26. oktober 2009
    Efter snart otte år, hvor USA er blevet anklaget for at bruge ekstrem varme, regulære tæv og waterboarding under tortur, skal Guantánamolejren nu lukkes. Fangerne er uønskede i mange lande, og næste stop kan blive verdens hårdeste afradikaliseringsprogram i Saudi-Arabien
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her