Læsetid: 3 min.

Zelaya kan vende tilbage som præsident

USA spændte tommeskruerne, og kup-regeringen bukkede og nejede. Nu skal den afsatte præsident Zelaya tilbage og styre Honduras igennem det kommende valg
Honduras' afsatte præsident, Manuel Zelaya, har fortsat mange tilhængere i hjemlandet, og de var straks på gaden for at udtrykke deres begejstring over udsigten til, at præsidenten kan vende hjem inden det forestående præsidentvalg.

Honduras' afsatte præsident, Manuel Zelaya, har fortsat mange tilhængere i hjemlandet, og de var straks på gaden for at udtrykke deres begejstring over udsigten til, at præsidenten kan vende hjem inden det forestående præsidentvalg.

YURI CORTEZ

31. oktober 2009

TEGUCIGALPA - Efter fire måneder og én dag kom der sent torsdag aften lokal tid en løsning på den politiske krise, som Honduras har befundet sig i, siden landets folkevalgte præsident, Manuel Zelaya, blev afsat fra magten den 28. juni i år.

»Det er måske ikke den mest perfekte aftale, men det er den mest pragmatiske,« lød den første kommentar fra Victor Meza, der er chefforhandler for den afsatte præsident. For selv om aftalen åbner op for, at Zelaya kan genindsættes, så bliver det ikke som egenrådig præsident. Ifølge aftalens første punkt skal der nedsættes en overgangsregering, som Zelaya kan stå i spidsen for frem mod hans periodes udløb i januar 2010. Her indsættes efter planen vinderen af præsidentvalget den 29. november i år.

Pres fra USA

USA er af stort set samtlige latinamerikanske lande længe blevet beskyldt for at tøve i den honduranske konflikt. Men torsdag skærpede supermagten tonen og gav en sidste frist til de stridende parter og ikke mindst kupregeringen. Umiddelbart efter sin ankomst til det mellemamerikanske land sagde USA's viceudenrigsminister og ansvarlig for Latinamerika Thomas Shannon, at det er i dag (torsdag, red.) eller aldrig for en politisk løsning.

»Vi er blot én måned fra præsidentvalget i Honduras, så der skal findes en løsning. Vi skal have Honduras tilbage på et demokratisk spor og tilbage i folden hos OAS (Organisationen af Amerikanske stater, red.),« lød den korte besked fra Thomas Shannon , efter at han var landet i Tegucigalpa.

Dermed gjorde Thomas Shannon det klart, at findes der ikke en løsning på konflikten, så agter USA og dermed resten af det internationale samfund ikke at anerkende resultatet af præsidentvalget i november.

Og den trussel har ændret det politiske spil i Honduras. For uden international anerkendelse står de to spidskandidater for landets to store partier til at miste deres eventuelle sejr ved præsidentvalget.

Valget afgør sagen

Med præsidentkandidaternes interesse og et valg i november - og deres indflydelse på de to store partier - har magtbalancen i landets kongres derfor rykket sig. Det stod allerede klart i sidste uge. Her foreslog den afsatte præsident Manuel Zelaya, at det skulle være kongressen, der afgør spørgsmålet om hans tilbagevenden. En idé som Roberto Micheletti afviste, selv om det er samme kongres, der næsten enstemmigt afsatte præsident Zelaya og efterfølgende stemte de facto-præsident Roberto Micheletti til magten efter kuppet.

Køreplan for fred

I dag tror de fleste i Honduras derfor på en endelig løsning på den politiske konflikt, der foruden at bringe landet på koalitionskurs med selv de mest basale menneskerettigehder også har kostet det fattige land enorme summer i tabt handel og turisme, indefrosset bistand og annullerede lån. Men der er fortsat et centralt stridspunkt, der spøger i kulissen: Hvem har forbrudt sig mod landets love, og hvad skal der gøres ved det?

I det oprindelige udkast til en politisk løsning, som få uger efter kuppet blev udarbejdet af Costa Ricas præsident, Oscar Arias, skulle alle parter i konflikten sikres amnesti for eventuelle politiske forbrydelser. Det punkt har begge lejre afvist - og begge med samme forklaring.

»Vi har ikke behov for amnesti, for vi har intet ulovligt gjort,« sagde Roberto Micheletti torsdag aften. Og forhandler for Manuel Zelaya, Victor Meza, kom med næsten samme forklaring:

»Vi behøver ingen garantier om amnesti. Vi er den legitime regering, der med vold blev afsat.«

I går fortsatte de to delegationer for henholdvis de facto-præsident Roberto Micheletti og den afsatte præsident Manuel Zelaya forhandlingerne. Her skulle de udarbejde en køreplan for implementering af fredsaftalen, hvor det vigtigste punkt var en dato for, hvornår landets kongres skal stemme om Zelayas tilbagevenden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu