Læsetid: 4 min.

Er Afghanistan værd at dø for?

Modstanden mod Afghanistan-krigen har for alvor fået vind i sejlene, men eksperter vurderer, at de fleste af USA's allierede vil ride stormen af ved at omstrukturere indsatsen. Herhjemme er debatten først lige begyndt
Modstanden mod Afghanistan-krigen har for alvor fået vind i sejlene, men eksperter vurderer, at de fleste af USA's allierede vil ride stormen af ved at omstrukturere indsatsen. Herhjemme er debatten først lige begyndt
11. november 2009

Canada, Holland og Australien har allerede besluttet at forlade Afghanistan inden for de næste to år. Tyskland, Italien og Spanien overvejer at gøre det sammen inden for få år. I Storbritannien og USA vokser presset for en exit-dato. Kun Danmark synes forholdsvis immun over for den voksende politiske modstand mod Afghanistan-krigen.

Ifølge de seneste meningsmålinger bakker flertallet af danskerne stadig op om den militære indsats, men efterlyser samtidig en exit-dato.

Debatten for og imod den militære indsats har været længe undervejs, men eksperterne peger især på tre årsager til, at den blusser op netop nu.

For det første har de udenlandske styrker lidt væsentlig større tab den seneste tid. Siden juli er 75 soldater i gennemsnit blevet dræbt hver måned. Det er langt flere end tidligere, og det har især ramt Canada, Storbritannien og USA, hvor den folkelige opbakning er styrtdykket.

For det andet har det kaotiske afghanske præsidentvalg, hvor over en million stemmer måtte kasseres på grund af valgsvindel, sat et stort spørgsmålstegn ved, om det alternativ, USA og deres allierede har stablet på benene, er værd at kæmpe - og måske dø - for.

For det tredje har det rystet mange, hvor alvorlig den militære situation er, og at selv NATO-styrkens øverstkommanderende, general Stanley McChrystal, vurderer en militær og politisk fiasko som en reel mulighed.

Det generelle krav fra kritikerne af Afghanistan-indsatsen er at få en exit-dato for deres nationale styrker. Kun ganske få argumenterer for, at de udenlandske styrker skal trækkes ud med det samme.

I de allerfleste koalitionslande er et flertal af befolkningen imod den militære indsats, men det betyder ikke nødvendigvis, at landene ender med at følge det folkelige krav.

Det afhænger fuldstændig af de interne politiske forhold, hvornår der er valg i den enkelte lande, og hvilken rolle Afghanistan-indsatsen spiller i den forbindelse, siger en af Europas førende Afghanistan-eksperter, Conrad Schetter fra Bonns Universitet.

Han mener derfor, at der er stor mulighed for, at flere af de lande, der har besluttet at trække sig i 2010 og 2011, ender med alligevel at forlænge indsatsen.

Risikoen for en domino-effekt består imidlertid.

»Hvis Spanien, Italien eller Tyskland trækker sig, kan den militære indsats stadig fortsætte, men hvis Storbritannien gør det samme, risikerer hele korthuset at kollapse,« siger den danske Afghanistan-ekspert Peter Dahl Truelsen fra Forsvarsakademiet.

Skiftende argumenter

Det gennemgående argument for at blive i Afghanistan er stadig risikoen for, at Afghanistan igen bliver et hjemsted for terror. Men i takt med den voksende kritik af Afghanistan-indsatsen har argumenterne for en fortsat indsats skiftet karakter.

»I 2001 handlede det om at demokratisere og modernisere Afghanistan, så skiftede fokus til opbygning af en levedygtig stat, og i dag er visionerne helt væk. Nu taler de fleste politikere blot om at skabe en eller form for stabilitet,« siger Conrad Schetter.

På det seneste er fokus rykket endnu en tak væk fra de værdipolitiske argumenter, der har været med til at sikre en folkelig opbakning bag Afghanistan-indsatsen.

»Alle snakker nu om behovet for at uddanne de afghanske sikkerhedsstyrker, mens begreber som demokrati, menneskerettigheder og kvinders forhold stort set er forsvundet. Indtil videre er bevillingerne ikke fulgt med den nye retorik, men det er formentlig kun et spørgsmål om tid.

»Det er helt fint at uddanne de afghanske sikkerhedsstyrker, men det kan let blive en undskyldning for at slippe hurtigt ud, så snart målet er nået,« siger Peter Dahl Truelsen.

Om få dage ventes den amerikanske præsident, Barack Obama, at være færdig med at overveje McChrystals anmodning om en ny strategi og 40.000 mand ekstra. Alt tyder på, at ISAF-chefen får begge dele, og i de fleste NATO-lande er regeringerne i øjeblikket ved at køre sig i stilling til at forsvare, at Afghanistan-projektet får en sidste chance.

For at overbevise den stigende skare af skeptikere skal flere af de enkelte landes indsats formentlig ændres, bl.a. kan det ventes, at en del af de britiske styrker flyttes væk fra fronten, og at de tyske styrker kommer til at trække hårdere i krigen mod Taleban, mener Conrad Schetter.

»Om et år eller to vil store dele af ISAF-styrkerne være beskæftiget med at træne det afghanske militær og politi,« spår Peter Dahl Truelsen.

I Danmark nåede opbakningen til krigen i Afghanistan et foreløbigt lavpunkt i 2006, da et stort antal danske soldater mistede livet i løbet af få måneder. Men siden da har et flertal af både danskerne og Folketingets partier støttet regeringens Afghanistan-politik. Både i USA, Storbritannien og Tyskland diskuterer politikerne i øjeblikket hvilke krav, de skal stille som betingelse for fortsat støtte. For selv om kritikerne ikke har magt, som de har agt, er regeringerne i de 43 koalitionslande udmærket klar over, at indsatsen i Afghanistan skal ændre karakter og fremskridtene blive helt anderledes synlige og målbare, hvis troen på projektet skal genoprettes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kynisk betragtet er der ikke meget , som det er værd at dø for.

Men på den anden side - hvis konflikten er mellem en gruppe, der vil dø for sin sag, og en gruppe, der ikke vil dø for noget somhelst - så vinder de hårde bananer.

Hvis England og USA og Rusland ikke havde villet lade deres soldater slå ihjel (selv da det så håbløst ud) under 2 . verdenskrig , så ville Europa idag være underlagt Hitlers ideologi ? (Godt at nogen dengang ville dø for en sag .)

Afghanistan bør kunne sættes på skinner - midlerne er ikke blot militære, men også at gå efter dem, der finansierer Taliban enten gennem donationer eller gennem køb af narko. Samtidig kan man også gå efter de fabrikker, der leverer ammunition m v til Taliban ( selv om de ligger i et land, der formelt nægter indblanding.)

"Samtidig kan man også gå efter de fabrikker, der leverer ammunition m v til Taliban ( selv om de ligger i et land, der formelt nægter indblanding.)"

God idé Robert. Lad os bombe USA...

Henrik Cornelius Hansen

Jeg mener ikke Robert Krolls sammenligning med offerviljen under 2. verdenskrig holder: Det er lidt forsimplet dermed at sammenligne Taleban med den tyske besættelsesmagt. Javist, Taleban var ikke elsket af folket, men vestens halvhjertede forsøg på demokratisering ved hjælp af krudt og kugler, har end ikke svagt tydelige udsigter til at lykkes.

Offerviljen har desuden en helt anden og svagere karakter, end den de allierede soldater udviste under 2. verdenskrig. Med frygten for at miste egne soldater, har man netop ikke vovet det der skal til, for at skabe sikkerhed og vinde Afghanernes hjerter. Det bider sig selv i halen, hvilket vi er vidne til nu, hvor sikkerheden for både befolkning og egne soldater forringes, hvorfor vi isolerer os yderligere bag flere sandsække og øger anvendelse af førerløse fly, med flere uskyldige ofre og øget opbakning til Taleban som naturlig konsekvens.

Det er ulykkeligt at VKO, som kærer sig så meget om ytringsfriheden, prøver at kvæle debatten om exit-dato, med argumentet om at det styrker Taleban. Det der styrker Taleban, er den halvhjertede indsats, sammen med det limbo som korrupte aghanske politikere og stammeledere udnytter, under vestlig beskyttelse.

En fælles exit-dato kunne måske tvinge de afghanske magthavere til at fremskynde en bæredygtig fremtid uden vestlige soldater. En konkret dato bør så ledsages af en styrket, og ikke kun militær, indsats i den resterende tid.

Iøvrigt sidder jeg stadig tilbage med ønsket om at udskifte krudt og kugler med økonomisk lighed og retfærdighed. Mon ikke Taleban og al-Qaeda ville forsvinde af sig selv. Der ville formentlig blive råd til at løse klimaproblemerne også. Åh! jeg tåbe. Glemmer at det demokrati, vi så gerne vil trække ned over hovedet på al verdens befolkning, ledes af politikere, som for en stor del er afhængige af......et gæt burde række.

Christian Olesen

Jeg har som mange andre allerede for adskillige måneder siden efterlyst er revision af den danske strategi.

Jeg er ikke enig med Charlotte Aagaaard i at der er sket et skred, som det fremgår af afsnittet "skiftende argumenter". Jeg synes faktisk at den danske regering stivnakket og totalt argumentresistent fastholder ("ligger fast" ryger konstant ud af munden på Per Stig og Søren Gåde), at målet med den danske indsats er afvæbning af Taleban og demokratisering af landet.

Når nu USA forhåbentlig officielt skifter strategi, så håber jeg at den danske regering følger efter. Det gør den jo nok! Vi har brug for en strategi med et realistisk slutmål og overkommelige og målbare delmål, så at vi løbende kan vurdere om indsatsen giver udbytte, om udviklingen går i den rigtige retning og om Afghanistan i yderste konsekvens er værd - ikke bare at dø for - men også at sende nogens kæreste, nogens far, nogens mor eller nogens barn i døden for!

Jeg er selv gået fra at være kritisk tilhænger af den danske deltagelse i krigen til at være overbevist modstander, netop pga den manglende realistiske strategi. Jeg håber at en revurdering af strategien vil kunne medføre en tilbagevenden af opbakningen til deltagelsen i krigen hos den danske befolkning.

Kroll formulerer det lidt sjovt herover. Vi skal gå efter dem som støtter Taleban ved at købe narko fra Afghanistan. Altså en opfordring til de beviste forbrugere blandt narkomanerne om at købe god kristen narko fra colombia i stedet for mujahedin narko fra Afghanistan!

Jeg talte for nyligt med en soldat, som har været udsendt. Han forklarede at man så let som ingen ting ville kunne standse narkotika produktionen i afghanistan, med flyovervågning og afbrænding af opiumsvalmuemarkerne. Strategien er bare en anden. Man frygter, at bønderne vil vende sig mod besættelsesstyrken og slutte sig til Taleban, hvis vi brænder markerne af.

pmann

Det er nu ikke amerikansk fremstillede våben, som Taliban anvender.

I Afghanistan er der efter alt at dømme stadig et vist antal italiensk fremstillede panserminer, som USA lod levere til Mujahedeen til kampen mod Sovjet i 1980'erne, men de våben, Taliban i langt overvejende grad anvender, er AK 47 eller RPG-7,
som af russisk eller kinesisk fabrikat.
Iran er derimod flittig på dette marked og Kina er utvivlsomt en meget villig leverandør af mere avancerede våbentyper. :

http://world.guns.ru/grenade/gl02-e.htm

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/1562148/Chinese-weapons-reachi...

Andreas Trägårdh

De eneste der går i døden for mig er de kyllinger og gulerødder jeg spiser.

Krigen i Afghanistan er en narkokrig, den har stået på i mange hundere år, siden England indførte opium som middel for undertrykkelse af folk i fjernøsten samt som cashflow generater til lånebaserede buble økonomier. Der er intet nyt under himlen.

Danske soldater leverer med overlæg ildkraft til verdens formentlig største narkobaron.

@ Christian Olesen

Ja, de færreste bønder bryder sig om at få høsten brændt af!
De bryder sig også sjældent om folk, som generer deres kunder, så hvorfor vi ikke simpelthen køber deres valmuer og lader Taliban få bønderne på nakken, er mig en gåde!

Christian Olesen

@ Nic Pedersen

Ideen er god nok, men jeg mener dog kun at vi skal købe høsten een gang frsa hvert areal. Betalingen kunne så være markedsprisen for valmuerne + velegnet sædekorn til næste år. Hvis enkelte opiumsdyrkere alligevel tilsår samme arealer med opiumsvalmuer igen, så skal hammeren falde meget hårdt!

Olesen

"Man frygter, at bønderne vil vende sig mod besættelsesstyrken og slutte sig til Taleban, hvis vi brænder markerne af."

Det er isoleret set praktisk mulig, men vi i Vesten kan naturligvis heller ikke kan leve med, at vi bliver stærkt medvirkende til stærkt at forringe de lokales muligheder for reelt at overleve.

Afbrændte ISAF konsekvent alle opiumsmarker, ville man utvivlsomt tvinge mange Taliban-fjendtlige / modvillige afghanere lige i armene på de fjendtlige styrker - med det ene formål at brødføde deres egne familier.

Når formålet kan synes at være skiftet, kan det alene skyldes det særdeles triste faktum, at Obama tilsyneladende alligevel ikke formår at vise det fornødne lederskab til fortsat at have som mål, at afghanerne også bør betragtes som en slags mennesker, der i lighed med alle andre har krav på bare et minimum af de basale menneskerettigheder.

En forudsætning herfor er fravær af Taliban eller som minimum klar accept fra Talibans side.
I en verden i Afghanistan, styret af fysisk magt kan
jeg ikke se andre muligheder for opnå denne accept, end at Taliban bliver tilføjet så store tab, at de ganske enkelt ikke ser nogen anden udvej.

Ambitionsniveauet i den hjemlige debat strækker sig desværre nu nærmest udelukkende til, hvilken dato, dartpilen nu har ramt for hjemtrækningen -
fremfor at man diskuterede hvilke mål vi burde stille sig for det afghanske samfund, som vi jo har en folkeretlig og stærk moralsk forpligtelse til at efterlade i nogenlunde stabil og uafhængig tilstand.

Disse ting tager rent faktisk ufattelig lang tid, hvilket bla. kan ses af at DK og et hav af andre lande jo siden 1991 uafbrudt har haft soldater i Ex-Jugoslavien.

Henrik Cornelius Hansen

Nu sammenligner Peter Pedersen indsatsen i Afghanistan med indsatsen i Ew-Jugoslavien, men glemmer det forhold, at indsatsen i sidstnævnte bragte sikkerhed og ro relativt hurtigt, hvorfor det er anderledes enkelt at fastholde opbakning til fortsat tilstedeværelse.

Fra debattører som ikke vil høre tale om exit-strategi, savner jeg nogle klare bud på hvad man ønsker at opnå og især hvordan.

Christian Olesen

@ Henrik Cornelius Hansen

Jeg er en af dem som stadig væk hælder mod at afvise en "nøgen" exit strategi.

Et minimum af oprydning i det kaos, som vi har været med til at skabe, kunne være de "opnåelige mål", som vi skal sætte som kriterier for tilbagetrækning.

Glem alt om demokratisering: Opbygning af et selvforsynende landbrug (FØDEVARER!) i Afghanistan kunne være et mål. Opbygning af infrastruktur et andet muligt mål. Opbygning af skolesystemet et tredje mål.

Glem alt om afvæbning af Taleban - i den sammenhæng er Afghanistan sammenligneligt med Vietnam - bare spørg russerne. Hvis man absolut ønsker at indarbejde militære delmål i strategien, skal det være opnåelige mål, omkring størrelsen af regeringsens egen hær, antallet af terrorangreb osv.

Overordnet må målet være at aflevere landet i en tilstand, hvor afghanerne har muligheden for at få et tåleligt liv inden for en kort årrække. Når alt kommer til alt er det Afghanerne som skal ønske demokrati, og ikke os som skal påtvinge det!

Olesen

Dette er klart drømmerier.
Afghanerne vil netop IKKE have nogen mulighed for at leve noget tåleligt liv, så snart Taliban er vendt tilbage til magten.
De fleste Afghanerne ønsker frihed og menneskerettigheder i ligeså høj grad som du og jeg.

Cornelius

Hvorfor tror du så, der stadig er behov for de mange soldater i Ex- Jugoslavien 18 år senere.
Denne skrøbelige stabilitet blev jo netop skabt alene gennem tvang med rå militær magt.

Er der nogen exit strategi for fx. Danidas arbejde i Tanzania, Uganda, Zimbabwe osv. osv. ??

Den fyrede DIMS chef-forsker. Mikkel Vedby Rasmussen mener rent faktisk, vi allerede har en exit stategi:

http://www.berlingske.dk/kronikker/skal-vi-tale-strategi

...men at puste sig op og tale om exit strategi for Afghanistan er for DKs vedkommende lettere grinagtigt, - allerede fordi vi er 100 % afhængige af briternes logistiske, sanitære og kampmæssige støtte.
Trækker UK sig ud, er DK nærmest nødt til at være taget hjem før dem - med mindre man da kan få en aftale med USA om at sørge for vores hjemtransport.

Med al respekt for medmenneskerne over hele kloden herunder kvinderne så er DET IKKE VORES OPGAVE AT LÆRE AFGHANSKE KVINDER AT LÆSE OG SKRIVE - der er masser af andre opgaver, der trænger sig mere på; og her tænker jeg ikke på nødtørftigt rengjorte toiletter på plejehjemmene og manglende pædofili-attester i vore sportsklubber. Opgaven at lære afghanske kvinder at læse og skrive løses bedst i FN-regi og af frivillige, uafhængige organisationer. Det er ikke en opgave, der egner sig til at bero i militært regi.

Steen Erik Blumensaat

Usa er gået fra 40% til 60% af verdens våbensalg, troen på at forretningen vil begrænse sig, give afkald, er, ikke viden.
Homo sapiens: Dette dyr er farligt, når man angriber det, forsvarer det sig!

Steen Erik Blumensaat

Forestil jer, at det nordatlantiske land Afghanistan, besatte Danmark, så må vi, efter tankegangen, ikke yde modstand. besætterne vil jo kun os det bedste.

Jeg må indrømme, at jeg er lidt forvirret over den grå kasse sidst i artiklen. Under "derfor skal vi blive" kan man bl.a. læse, at Dks sikkerhed begynder i Afghanistan, og at Al Queda rykker tilbage hvis vi rykker ud.
Hvis man lytter til tidligere CIA stationschef i Kabul og til Michael Scheuer, tidligere CIA ansat og øverst ansvarlig i bin-Laden holdet (og forfatter til Imperial Hubris), fortæller de at krigen i Afgh. sætter skub i radikalisering af Islam og fører til stigning i risiko for terror. Tidligere undersøgelser ved Pentagon bekræfter dette billede. Dette stemmer slet ikke overens med politiske antagelser om, at vores indsats begrænser terror. Selv tror jeg mere på eksperternes vurderinger, fremfor mainstream politkere og militærfolk.

Peter B. Jensen

Hvis vi trækker os ud og efterlader landet uden et fungerende civilsystem og et troværdigt politisk styre har vi vel garanteret os selv en fremtidig konflikt i samme område. En gentagelse af historien hvor de styrker vi nu træner kan ende med at udnytte deres talenter imod os.

Den nuværende 'demokrati eller dø' strategi kræver andet og mere end blot et par afstemninger da demokratiet også er en folkelig forståelse med betydningen af mindretalsbeskyttelse, magtkampe på ord og borgerstøttede rettigheder i centrum. Dette kræver oplysning frem for intimidering.

Lidt i spøg, lidt i alvor så burde vi måske tænke seriøst over at sende nogle af de mennesker der er blevet overflødige i vores samfund derned og hjælpe med opbygningen så vi mødes på mere lige fod til gensidig opdragelse. Ikke som en permanent løsning, men for at viderebringe den dyrekøbte visdom og administration vi har anlagt samfundet ud fra og udnytte at der nok er en vis krigstræthed i Afghanistan for nuværende.

Når man møder en mand med uniform og gevær, ser man så mest på manden eller geværet?

Steen Erik Blumensaat

Glemt er, at saudiaraberne og Egyterne fik fly træning i ?????.
Usa.
Englændere med bomber i England.
Troel Lund Poulsen, A. F. R og Per Usa, gentager i det uendelige at angrebet udgik fra Afghanistan og ikke Saudiarabien.

Sjovt at høre folk efterlyse en specifik dansk strategi i Afghanistan.

Danmark har stort set ingen indflydelse på strategien i Afghanistan. Den bestemmer USA.

Danmarks strategi handler om, hvorvidt vi skal hjælpe USA i deres forehavende eller ej. I de overvejelser, som er af ren national sikkerhedspolitisk karakter, er det fløjtende ligegyldigt, hvad Danmark ellers mener om den af USA valgte strategi i Afghanistan.

Noget som alle i vesten, lige fra politikere til kritikere, kommentatorer og en normal dansker har glemt er, hvor meget religionen betyder for afghanerne. Den første kæmpe fejltagelse var, at en naiv Bush troede på, at han kunne forvandle et land der ikke har haft andet end religion i flere hundrede år, til et demokratisk land. Planen så meget godt ud på papir på alle måder, både for os men også for dem. USA burde have vidst det for lang tid siden, de burde have lært noget af russernes fejltagelse, nemlig at religionen er det eneste afghanerne har tilfælles og intet andet! Du kan tage alt fra en afghaner men ikke hans/hendes religion! Og hvis der var nogen derude som ikke vidste Islams indflydelse og betydningen for afghanerne, så ved i det nu... Noget komisk og noget som jeg tror mange har tænkt på, hvem er egentlig den naive og dummeste i denne sag, afghanerne der ikke vil have demokrati, forståeligt nok fordi de ikke ved hvad det er, af hensigtsmæssige årsager fordi over 90% af befolkningen er analfabet. Eller er det vesten som ved hvad demokrati er og vidende og syntes og mener at afghanerne også skal have vestens værdier.... desuden, er det ikke diktatur at tvinge demokrati over hovedet på folk som ikke vil have det eller er diktatur demokrati?

Den kendte amerikanske journalist Robert Scheer skriver i dag på Truthdig.com i artiklen Gorbachev’s Sermon on the Mount:

”Da Gorbatjov kom til magten arvede han en krig, der ikke tjente hans nations interesser. Hvis en sovjetisk diktators svar var at afslutte den, gør vi så ikke ret i at forvente, at en oplyst præsident i et demokratisk samfund gør det samme?”

Som Mikhail Gorbatjov selv sagde forleden på CNN i forbindelse med fredsprismodtager Obamas aktuelle overvejelser over, hvorvidt han skal sende yderligere 30.-40.000 soldater til Afghanistan: ”Jeg synes vores erfaring fortjener opmærksomhed.”

Klarere kan det vel ikke siges.

"...at sende nogens kæreste, nogens far, nogens mor eller nogens barn i døden for!"

Der er aldeles ikke nogen der sender nogen i døden hér. Soldaterne vælger det vist selv udfra mediernes og politikernes løgne som de æder råt eller måske - gys - ud fra tanken om den fede hyre?

Tøger Seidenfaden for krigsforbryderdomstolen...

Chris Peedersen

Kim

Jeg efterlyser ikke en bestemt dansk strategi, bare en eller anden strategi i stedet for det blår der stikkes i øjenene på den danske befolkning ved, at politikerne taler om de bløde værdier ( f.eks. kvinders rettigheder og antal piger i skole). Det eneste der tæller for dk, og i initialfasen (som Afganistan stadig befinder sig i efter 8 år!) af genopbygningen også for afganerne, er opbygningen af en effektiv sikkerhedsstruktur. Det vil sige uddannelse, udrustning og facilitering af primært hær og politi.

Det går bare af forskellige årsager den forkerte vej og det burde en del af debatten handle om, da det er den indlysende returbillet for de fleste vestlige soldater (et målbart endstate).

Se bl.a. http://www.dodig.mil/SPO/Reports/SPO2009-007_final.pdf

Det eneste der hjælper er en skabelse af en middelklasse.

Middelklassen er den eneste klasse der forlanger fred og retssikkerhed. Alle andre klasser, inklusive den diminutive arbejderklasse der måtte findes, er bagstræveriske.

Men det gør man ikke, hvorfor det er håbløst.

Hvorfor i al verdene sørger man ikke for at opbygge en holdbar middelklasse?

Det kunne man gøre ved at opkøbe bøndernes opium til en god pris. Men det vil man ikke fordi man samtidigt fører en håbløs 'krig imod narko', som man heller ikke kan vinde.

Der føres ingen krig mod narko. Jo mere USA er involveret i et hvilketsomhelst land på kloden, des mere narko produceres og eksporteres der. Folk herhjemme skal jo helst have lidt til hjertet og hjernen så de ikke render og laver oprør i gaderne...

"War on drugs" er en amerikansk opfindelse der umuliggør en rationel tilnærmelse til Afghanistan.

At det så ikke virker har jo ikke noget at gøre med den mentale spærring dette koncept skaber.

Stanley.

Jeg tror jeg har forlagt min ordbog i Nysprog.

Det eneste jeg kan huske er at krig er fred, men resten har jeg glemt.

Men betyder dette at "war on drugs" i virkeligheden betyder "peace for drugs"?

Det betyder at når vi "fører krig" mod stoffer i andre lande effektiviserer og faciliterer vi i virkeligheden dyrkningen og eksporten og scorer naturligvis hovedgevinsten selv...

Hvorfor er vi i Afghanistan? Var der nogle afghanere med i 9/11? Blev angrebet planlagt i Afghanistan eller i Hamborg? Har man nogle beviser for, at det var Bin Laden? Hvem har egentlig interesse i denne krig?

Chris,

Danmarks strategi er klar. Vi støtter USA, får sikkerhed for pengene og højere grad af valgfrihed i forbindelse med det francogermanske EU projekt.

USA's strategi er også klar. De skal have vasalstater i Afghanistan, Irak og også Iran, når de får tid. Ruslands muligheder for hurtig adgang til Golfen og det indiske ocean skal fjernes.

Demokrati, genopbygning og kvinderettigheder er midler i den politik. Det får det også til at glide lettere ned på hjemmefronten.

Man hører igen og igen de samme bøh-ord gentaget i én uendelighed: Al-queda, Taliban, træningslejre. Ingen ved rigtig hvad det er, men ordene og begreberne skal psykologisk bruges til at skabe fjendebilleder og derigennem legitimere vores besættelse af Afghanistan.

Det primitive argument er, at hvis vi ikke er der, vil Al-queda og Taleban opbygge træningslejre for terrorister. Oh skræk, oh skræk.

Men ingen af terroristerne fra 11/9, London eller Madrid var trænet i sådanne træningslejre.

Hvad var deres begrundelse for terroren? Det er, at Vesten har indsat eller støtter alle de korrupte regimer i det muslimske olieområde.

Og hvad er Vestens analyse af årsagen til terroren? Faktisk er der ingen analyser, men man kan lige strække den til, at muslimerne er ”misundelige på Vesten”, som Bush sagde. Man kan kun beundre denne analysekraft….Vesten tør ikke se terroristernes argument i øjnen, for så vil man afsløre Vestens store dobbeltmoral i kampen mod terroren..

I Egypten sidder en korrupt præsident Mubarrak, der holdes ved magten af USA og CIA og er den næststørste modtager af militært udstyr fra USA (efter Israel, der er den største modtager).

I Saudi-Arabien sidder en korrupt kongefamilie på magten støttet af USA.

Israel støttes massivt af Vesten i undertrykkelsen af Palæstinenserne.

I Pakistan sidder præsidenter, der er dirigeret fra USA.

I Kuwait sidder stadig en diktatorisk emir, selv om dette land efter 1. Golfkrig i 1991 burde være blevet demokratisk som ”betaling” for Vestens befrielse af landet. Men lige netop Kuwait viser vestens dobbeltmoral mht at være demokratiets bannerfører.

I Irak sidder en USA-marionet og Vesten har ødelagt dette land fuldstændigt.

I Afghanistan sidder en korrupt Karzai, der er forhenværende CIA-agent.

Det eneste sted, hvor der ikke sidder en USA-styret regering er i Iran. Derfor ikke underligt at Iran nu i Vesten er fjendebillede nummer et…

Hvis Vesten ikke støttede disse mange korrupte regimer, ville terroren forsvinde af sig selv…
Så let er det, men det argument er ikke fremme i debatten, for det vil afsløre Vestens kyniske magtdominans i Mellemøsten.

Uanset, om man som Kim V. kalder menneskerettigheder, demokrati, genopbygning, udviklingsbistand osv. for delmål, midler, værktøjer eller andet i forbindelse med indsatsen i Afghanistan, adskiller det sig jo ikke fra en diskussion om, hvorvidt formålet med fx. den hjemlige beskatning har et finanspolitisk, pengepolitisk eller fordelingsmæssigt sigte;
der er reelt tale om uadskillelige sider af samme sag.

Naturligvis er DK med en styrke på kun 750 mand "småaktionær på Generalforsamlingen" i forhold til ham, der stiller med 75.000 soldater, men det ændrer ikke ved, at netop disse delmål er de eneste målbare, -
og at vi som danske vælgere bør gøre os klart, hvilke forventninger, vi har til resultaterne af den hårde indsats, vi yder, og de mange midler, vi stiller til rådighed.

For mig personligt er der klar inspiration at hente i en Guardian-artikel, fra Helmand provinsen, som Information også linkede til for et par dage siden - bla. :

"Notwithstanding the tragic events in Nad-e'Ali, the Afghan security forces are getting better, as is the partnership between Afghans and the International Security Assistance Force. I saw this most visibly in Garmsir, where I spent some time with the US marines.
Garmsir district centre has tarmac roads, solar streetlights and a thriving bazaar. US-run Radio Garmsir pumps out popular programming courtsey of its two local DJs; it also receives over 1,000 letters a month from listeners. Most striking of all, the marines trust Afghan police and soldiers to secure the district centre. Garmsir feels very much like a society that is shaking off the shackles of war.

So what accounts for this success? First, an offensive by the marines in collaboration with the Afghan army over September and October, that pushed the Taliban lines far south of Snakeshead (the main population and agricultural area, extending far beyond the district centre). This created the perception of security that underpins local support for the government. It also gave locals the confidence to send their children to school, to trade in the bazaar and return to normal life. The US marines' campaign in Garmsir has built on foundations laid by British military operations and stabilisation efforts. But the British lacked the forces to hold captured territory. The US marines have created outposts and stayed. Such commitment is crucial to Afghan confidence." :

http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2009/nov/08/afghanistan-helmand-...

Bemærkes, at for ikke meget mere end for et par år siden var den nævnte by i Garmsir totalt øde,
-bortset fra en uriaspost af en håndfuld særdeles beundringsværdigt tapre afghanske politifolk.
Indbyggerne var flygtet fra Taliban, der efterfølgende var rykket ind og havde smadret eller brændt alle de egendele, som de fordrevne ikke havde fået med sig.
De eneste veje, der fandtes var belagt med grus med huller på op til 1½ meters dybde, alle el-forsyningskabler var revet ned og pælene brugt til brænde, ligesom de fleste brønde var ødelagt.

Efter at Amerikanerne rykkede ind sammen med de afghanske styrker i et antal, der var stor nok både at fordrive Taliban samt til at fastholde tilstedeværelsen i området bagefter, er det normale liv vendt tilbage for de alm. afghanere, der nu oplever en relativt høj grad af stabilitet og sikkerhed - i klar lighed med danskernes resultater længere mod nord i Gereskh.

Denne strategi mener jeg er den rigtige, - selvom den har den ulempe, at den utvivlsomt kræver ufatteligt mange soldater, indtil det tilstrækkelige antal afghanske politifolk og soldater er optrænet godt nok til selv at kunne overtage sikkerhedsopgaverne på egen hånd.

Først efter dette tidspunkt, mener jeg det er realistisk at begynde at overveje nogen exit-dato - forudsat at Obama snart får truffet sin beslutning og
får fastsat nogle klare, realistiske mål for indsatsen.
- oma. giver general McChrystal mandat og de fornødne midler til at fortsætte sin plan.

Henrik Cornelius Hansen

Peter Pedersen

"Hvorfor tror du så, der stadig er behov for de mange soldater i Ex- Jugoslavien 18 år senere."

Jeg forstår din pointe og Cypern er et måske endnu bedre eksempel. Sagen er desværre, at i Afghanistan har vestens offervilje aldrig været tilstrækkelig til at passere det kritiske punkt som giver lys for enden af tunnelen.

Og jeg bekymrer mig vitterlig også for afghanske skolebørn, frihedsrettigheder m.v. men når indsatsen tilsyneladende fungerer så ringe, altimens den nærer de fundamentalister den var sat i værk for at stoppe, så skal vi enten formulere en exit-strategi eller sætte alt på et brædt.

Det sidste har man aldrig været villige til, hvorfor jeg hælder til exit. Exit-strategi vel at mærke!

ja det skal gøres til et sikkert investeringsklima, det må da være mange liv værd sku man synes.

men altså hele balladen startede med at enron gerne ville have en oliepipeline ført igennem afghanistan, det har de vist fået lov til nu, nu mangler vi bare at få afghanerne til at pænt lade den være i fred.

Hej Peter Pedersen.
Igen noget skrivebordsarbejde. Det viser sig, at 80 % af de børn, der bliver dræbt, er i nærheden af udenlandske tropper. Langt de fleste hjælpeorganisationer vil ikke arbejde sammen med Nato, det er for farligt. Nu må den kynisme holde op, der må udformes en Exit-strategi, for vi skal vel ikke blive der de næste 20 år eller mere? Har vi ikke nok at gøre på Balkan og i Irak, hvor Nato også forsøger sig med demokrati? Begge steder en ulovlig angrebskrig.

Cornelius Hansen

"Sagen er desværre, at i Afghanistan har vestens offervilje aldrig været tilstrækkelig til at passere det kritiske punkt som giver lys for enden af tunnelen."

Det kan jeg jo unægteligt svært ved at bestride - al den stund, at den katastrofale mangel på soldater og andre nødvendige ressourcer, som de vestlige lande undlod at afhjælpe, er den primære grund til at Taliban i dag udgør så store trusler i både Afgh. og Pakistan.
Selv amerikanerne havde jo under Bush regeringen kun godt 20.000 mand i Afghanistan mod (vist nok) 150.000 mand i Irak - ligesom selv DK først i 2006 kom op over 500 mand i Afgh.

Men netop i en situation, hvor mange andre lande ligenu render rundt som en flok førerløse lemminger, mener jeg det er yderst vigtigt, at netop vi i DK viser beslutsomhed og lederskab ved gå foran i kampen for at vise (også overfor vore vestlige allierede),
at man under ingen omstændigheder bør acceptere, at verdens mest fattige og svageste borgere igen skal undertrykkes af et af de mest fundamentalistiske grupperinger,
- særligt i dette tilfælde, hvor Vestens exit fra Afghanistan på nuværende tidspunkt vil udgøre en meget alvorlig trussel for intet mindre end verdensfreden.

Gennem hele den indsats, vi i ISAF regi har ydet, har den største frygt for de almindelige afghanere netop altid været, at ISAF skulle trække sig ud i utide, hvilket pga. angsten for Talibans tilbagevenden naturligt nok har været en begrænsende effekt for deres optimisme.
Denne frygt er jo ikke mindre i disse dage :

http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/8353850.stm

Har man en officiel forklaring på hvorfor taleban har så let ved at rekruttere ?

Har de tilgivet NATOs generalsekretær, at han ikke ville sige undskyld for tegningerne.

Er det store flertal af afghanerne fornuftige vesterlændinge, der "godt kan tage en spøg" - men som af uransagelige grunde lader sig kujonere af en håndfuld ekstremister ?

Fandt man nogensinde ud af hvorfor sydvietnamesere lod sig rekruttere som partisaner ?

Bøg

Jeg ved ikke, hvad du mener med "skrivebordsarbejde", men det er ihvertfald klar "kynisme" og egoisme overfor afghanerne at kræve "exit" her og nu - rent bortset fra, at den sejr for Taliban, som Vestens hjemtrækning vil være, kan meget vel give Taliban lige præcist det momentum, de mangler, for at tilkæmpe sig fuld rådighed over Pakistans atomare våben.

Gorm

Jeg kan naturligvis ikke på nogen måde præstere nogen form for "officiel forklaring", men i et land, der fattigere end de fleste lande i Afrika, er det forståeligt, at en del pga. nød accepterer de (vist nok) 20 $ om dagen, som Taliban udbetaler.
Andre rekrutterer Taliban ved grov vold, trusler om at slå familien ihjel eller andet :

http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/8357011.stm

@ Kim

Din fremlægning af Danmarks strategi er forbilledlig klar. Inkl. spørgsmålet om mål og midler. Jeg er ganske enig!
Problemet er bare, at den er baseret på verden anno ca. 1979! Anakronismen om at holde Rusland (det ikke længere eksisterende USSR) fra adgang til Golfen afslører det bl.a klart!
Men den har vi vist haft før? ;-)
Mht. strategi i selve Afghanistan mener de fleste vel NATO, når de siger "vi"?

Hej Peter Pedersen
Med skrivebordsarbejde mener jeg: "Hvad virker i en provins ikke nødvendigvis virker i en anden. Jeg er bekendt med, at det netop ikke virker i øst, hvor stort set ingen NGO vil arbejde med NATO, da det kun skaber store problemer. "Jeg sagde ikke "exit" her og nu, men man skal starte med at forhandle med Taliban og udforme en "exit". Jeg er helt enig med Aksel Gasbjerg.

Hej Stig Bøg

I eksemplet fra Helmand provinsen er der nu heller ingen NGO'er dér, bortset fra afghanske Røde Halvmåne, hvormed alt afhænger af militæret og de statsansatte udviklingsmedarbejdere (fra fx. Danida og DIFID) i den provins - såvel som i så mange andre.

Vedr. Gasbjergs opremsning af korrupte regeringsledere, mener jeg nu ikke, det er så forfærdeligt relevant, at det kan begrunde en hjemtrækning, da der jo er korrupte regeringer i store dele af verden - hvoraf DK har støtte flere direkte i årevis, via fx. DANIDA og andre danske organisiationer.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at NATO meget gerne havde set en anden præsident valgt i stedet for Karzai - hvilket også havde været overensstemmende med den afghanske forfatning.

Iflg. både BBC og Al Jazzera's inverwievs med Abdullah Abdullah, afviser han med nogle få undtagelser, at det er muligt at forhandle med Taliban, ligesom den afgåede præsidentkandidat heller ikke ønsker nogen tilbagerækning, men taler derimod for forøgelse af ISAF soldaterne :

http://english.aljazeera.net/focus/2009/11/20091112695962767.html

Om Al Qaeda skulle være en "boogieman" er det nu engang et anerkendt faktum, at en hel del terrorister der har udført terrorhandlinger i både Asien og Afrika + USA var trænet i Afghanistan, hvilket heller ikke Al Jazzera bestrider i deres 4 x 12 minutters (ca.) gennemgang af baggrunden for situationen i Afgh. (fra før valget var afgjort) .:

http://english.aljazeera.net/programmes/general/2009/08/2009814173838679...

Mikkel Sørensen

."Fandt man nogensinde ud af hvorfor sydvietnamesere lod sig rekruttere som partisaner ?"

Ja, Gorm, det gjorde de for at forsvare sig imod Washingtons forbryderiske angreb. Som de derefter slog tilbage. Ligesom afghanerne nu er i gang med.

Forsvar Danmark, ikke Washington - og traek soldaterne ud af Afghanistan.

Sider