Læsetid: 4 min.

Apati har afløst håb og energi i Kosovo

Politikerne i et af Europas fattigste lande gik amok i en hundedyr valgkamp forud for søndagens lokalvalg. Ikke desto mindre blev over halvdelen af vælgerne hjemme på valgdagen. Lokale systemkritikere giver et gennemkorrupt politisk system, som 'kun tjener sig selv', skylden
Kun 45 pct. af Kosovos vælgere fandt det besværet værd at gå til valgurnerne i søndags.'Folk bliver mere og mere ligeglade med politik,' siger Vjosa Dobruna, tidligere lokalminister.

Kun 45 pct. af Kosovos vælgere fandt det besværet værd at gå til valgurnerne i søndags.'Folk bliver mere og mere ligeglade med politik,' siger Vjosa Dobruna, tidligere lokalminister.

Armend Nimani

18. november 2009

Kosovos første valg siden uafhængighedserklæringen var en opvisning i valgkamp: Hovedstaden Pristina var pakket ind i valgplakater i op til 20 meters højde, i gågaden hang AKR-partiets to store luftballoner over de handlendes hoveder, og på cafeernes fjernsyn kørte uendelige rækker af overdådige valgshows med vinkende politikere i confetti-regn, mens valgreklamer tikkede ind på mobiltelefonerne.

»Jeg synes, at politikerne har brugt alt for mange penge på den her valgkamp,« siger Besnik Bytyqi, en lokal sikkerhedsmedarbejder ved en af de mange internationale organisationer, som arbejder i Kosovo, da Information fanger ham på en café i Pristina.

Hvem han stemmer på, vil han helst ikke ud med - men stemmer, det gør han:

»Jeg synes, det er en borgerpligt,«lyder forklaringen.

Dermed tilhører Besnik Bytyqi et mindretal i Kosovo: Trods den kostbare valgkamp mente kun 45 procent af vælgerne, at det var besværet værd at stemme i søndags.

Skuffelsen

Og det er der desværre en god grund til, mener Vjosa Dobruna, som er tidligere lokal med-minister for demokratisering, god regeringsfølelse og medier i FN-administrationen af landet. Hun forlod sin ministerpost i protest over, at lokale ikke fik tilstrækkelig stor indflydelse, og har siden været en fremtrædende systemkritiker i Kosovo.

»Folk her spørger sig selv, hvem de dog skal stemme på, for her er det folket, som tjener regeringen, ikke omvendt,« siger hun og udtrykker sin dybe skuffelse over udviklingen siden 1999.

»Først og fremmest savner jeg den energi, der var, da alle flygtningene kom tilbage fra krigen. Det var en eksplosion af håb og energi,« siger hun.

I dag er håb og virkelyst hos mange, ikke mindst de mest veluddannede, ifølge Dobruna forvandlet til apati på grund af en politisk elite, som bruger millioner på at føre valgkamp, mens hovedparten af befolkningen må hutle sig igennem hverdagen: Over halvdelen af indbyggerne er arbejdsløse, og få af dem, som er i arbejde, tjener nok til at leje en lejlighed i Pristina. Med et bruttonationalprodukt på kun 13.200 kr. pr. indbygger er Kosovo stadig blandt Europas allerfattigste lande, og uden international udviklingsbistand og pengeoverførsler fra kosovarer med job i Vesteuropa ville økonomien klappe sammen. »Hvor får de alle de penge til at føre valgkamp fra? De bruger mine skattepenge til at hjernevaske mig med,« siger Vjosa Dobruna.

»Folk bliver mere og mere ligeglade med politik, for de bliver nødt til at overleve, og de ser ingen blandt politikerne, som har i sinde at forbedre deres levevilkår.«

Ifølge Dobruna er hele systemet i Kosovo gennemsyret af korruption, og sundhedssystemet er et glimrende eksempel:

»Man skal betale penge under bordet for at blive indskrevet på hospitalet, for at blive opereret, for medicinen, for alting,« siger hun.

Total straffrihed

Korruptionen går helt til tops i Kosovo, siger Avni Zogiani, leder af antikorruptions-ngo'en COHU! (Vågn Op!). Ifølge ham bliver Kosovo i vid udstrækning ledet af kriminelle, som er eller har været involveret i »alt fra væbnede angreb til finansiel kriminalitet«, og som lever i »total straffrihed«.

Som eksempel nævner han et angreb, som en flok bevæbnede mænd under ledelse af tidligere premierminister og nuværende formand for AAK-partiet, Ramush Haradinaj, der også er tidligere oprørsleder, begik på en lokal storfamilies hus i 2000 - en sag, som Zogiani dengang undersøgte som journalist:

»Jeg så det hus, og det lignede noget fra en krig. Væggene var helt gennemhullede, og det samme var en børnecykel, som holdt parkeret foran huset. Forestil dig, hvor svært det er et ramme et cykelstel, og det var altså ramt adskillige steder - så mange kugler var der blevet skudt mod det hus,« siger Zogiani.

Ramush Haradinaj, som efter en omstridt retssag i 2008 blev frikendt for anklager om krigsforbrydelser ved krigsforbrydertribunalet i Haag på grund af manglende beviser, har selv indrømmet angrebet:

»Han holdt en pressekonference og sagde undskyld til familien, og det var sådan, den sag blev lukket. Der blev aldrig ført en retssag,« siger Avni Zogiani.

Værre og værre?

Ligesom Vjosa Dobruna er også Avni Zogiani dybt forarget over den manglende økonomiske udvikling i Kosovo siden 1999.

»Vi har en regering, som bruger flere penge end andre regeringer i regionen, men en befolkning, som lever under forhold, der er sammenlignelige med et hvilket som helst land i Afrika syd for Sahara,« siger han og nævner Kosovos ikke specielt imponerende udviklingsstatistiker:

»40 procent er funktionelle analfabeter - de kan læse ord, men kan ikke få ordentlig mening ud af en sætning - og 15-18 procent lever i ekstrem fattigdom, mens der bliver brugt hundreder af millioner af euro på at få regeringen til at fungere. Det er tal, som er typiske for et despotisk regime.«

Det er i det hele taget svært at få noget positivt ud af Avni Zogiani om situationen i Kosovo.

»Fra et borgersynspunkt bliver det kun værre og værre,« siger han.

»Folk her lever stadig i vid udstrækning af pengeoverførsler fra slægtninge i udlandet - og de er for nedadgående.«

Ikke alle har dog opgivet håbet - og Besnik Bytyqi er en af dem, som stadig tror på en bedre fremtid. Han håber for eksempel på, at nogen vil investere i det gigantiske sportscenter, som står og forfalder midt i Pristina, og på, at byen i fremtiden vil komme til at ligne »enhver anden hovedstad i Europa med store, flotte og velholdte bygninger«.

»Der er korruption alle steder på Balkan, og for mig er det ikke tragisk, det er kun naturligt i overgangsfasen efter en krig,« siger han.

»Før eller siden kommer der gode folk til, som ved, hvordan man driver en regering. De første ledere, man vælger efter en krig, er måske de samme, som sloges i krigen. I anden omgang vælger man så nogle andre, men måske er det først i tredje omgang, at der kommer nogle 'sunde' folk til, hvis du forstår hvad jeg mener,« siger Besnik Bytyqi.

Og han er overbevist om, at tredje omgang er lige om hjørnet for Kosovo.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu