Læsetid: 4 min.

Britiske militærfolk: Blairs hemmelighedskræmmeri kostede dyrt

Vildledning af parlament og befolkning og muligt brud på Genève-konven-tionen er blot nogle af de beskyldninger, som britiske militære ledere retter mod den tidligere Blair-regering i lækkede evalueringspapirer om Irak-krigen
24. november 2009

LONDON - Når Sir John Chilcot i dag officielt åbner den britiske høring om perioden, der ledte op til invasionen af Irak i 2003, er det med maksimalt pres fra alle sider om ikke at 'rense' Blair-regeringens rygte. Flere hundrede hemmeligstemplede og yderst kritiske evalueringspapirer er nemlig parallelt med høringens åbning blevet lækket til den britiske avis The Telegraph. I dem får offentligheden en smagsprøve på, hvor kritiske mange højtstående britiske militære ledere var i forhold til den måde, invasionen og genopbygningsfasen blev håndteret på fra politisk hold.

Papirerne viser, at daværende premierminister Tony Blair ikke fortalte parlamentet og befolkningen sandheden, da han igennem hele 2002 benægtede, at der foregik planlægning af en militær invasion af Irak for at gennemføre et regimeskifte. Ifølge papirerne påbegyndtes »planlægning for en indsættelse« af tropper fra februar 2002. Det såkaldte Downing Street Memo, lækket i 2005, viste allerede dengang, at Blair i april 2002 gav George Bush sit ord på, at Storbritannien støttede regimeskifte, selv om den britiske offentlighed først fik samme viden den 18. december - en uge før Storbritannien officielt meddelte, at det ville sende landtropper til Irak.

Den sene politiske beslutning om at deltage i invasionen og Blair-regeringens hemmelighedskræmmeri kom imidlertid - til militærets frustration - til at hæmme planlægningen af »kamp-operationer og de efterfølgende faser«, fordi kun et »meget lille antal« embedsmænd blev involveret. Dette førte ifølge militærledernes bemærkninger i papirerne til en »forhastet« operation med kodenavnet Telic, der »manglede logisk sammenhæng og ressourcer«.

»Hæren erklærede konsekvent under planlægningen, at det var nødvendigt med seks måneder til at opbygge en landstyrke i stor målestok, men i sidste ende var vi nødt til at klare os med tre måneder til at forberede, træne og udsende en styrke til operationerne. Mange af de mangler og fejl identificeret i denne analyse kan direkte tillægges manglen på forberedelsestid,« konkluderer en af rapporterne.

Brud på konvention

Dette, står der videre, medførte »væsentlige risici« for tropperne. Blandt andet fremgår det, at nogle soldater gik i kamp med kun fem kugler hver, mens andre rejste i krig med civile flyvemaskiner med deres våben som håndbagage. Den irakiske hede fik ifølge hærcheferne hærens kommunikations- system til at »falde ud omkring middagstid hver dag«.

De militære ledere var så chokerede over den manglende planlægning af genopbygningsfasen, at de mente, at det var i modstrid med »potentielle forpligtigelser i henhold til Genève-konventionen«, der pålægger invasionsstyrker at beskytte civilbefolkningen. De kaldte 1. UK Panserdivisions vurderinger af, at Iraks grundlæggende servicer hurtigt kunne genoprettes for »håbløst optimistisk i de fire provinser (hvor briterne og danskerne opererede, red.), især i Basra«.

Det britiske udenrigsministeriums kontor for planlægningen af genopbygningsfasen blev først oprettet i februar 2003 - tre uger før invasionen - og militæret følte sig slet ikke parat til opgaven med at genopbygge nationen og dens institutioner, fremgår det. På et spørgsmål om, hvorvidt han havde modtaget »den korrekte mængde rådgivning i forhold til den nationsopbygning«, han skulle i gang med, svarede kommandøren af 19. brigade, Bill Moore:

»Vi fik overhovedet ingen rådgivning. Manglen på rådgivning fra Udenrigs- og Commonwealth-ministeriet, Indenrigsministeriet og Udviklingsministeriet var rystende.«

En anden militær leder mente, at regeringen havde misset en »gylden chance« for at vinde irakernes støtte, mens en tredje sammenlignede perioden efter invasionen med »1750'ernes kolonisering, hvor militæret skulle gøre alt selv«.

»Fejlen ved ikke at planlægge tidligt og detaljeret nok påvirkede de fleste områder af koalitionens handlinger,« konkluderes det i en af de lækkede rapporter.

Det særlige forhold

Det meget omtalte 'særlige forhold' mellem USA og Storbritannien omtales også kritisk i de lækkede papirer. Mens Blair og Bush på det personlige plan var gode venner, var der allerede i planlægningsfasen gnidninger mellem koalitionspartnernes militære ledelser. En af rapporterne antyder, at britiske officerer forsøgte at diskutere den manglende planlægning af genopbygningsfasen med deres amerikanske kolleger, men »blev nødt til at arbejde efter en tidsramme og stærke ideologiske synspunkter i USA«.

Da først krigen gik sin gang, forværredes forholdet mellem de to parter, der så meget forskelligt på opgaven med at vinde irakernes tillid. Mens briterne - inspireret af erfaringerne fra Nordirland - forsøgte med dialog, ønskede amerikanerne en hård linje mod de grupper, der modarbejdede koalitionens arbejde.

I de lækkede papirer beskriver den britiske hærchef, oberst J.K. Tanner, sine amerikanske kolleger som en »gruppe Marsboere« for hvem »dialog er fremmed«.

»På trods af vores såkaldte 'særlige forhold' tror jeg ikke, at vi bliver behandlet anderledes end portugiserne,« sagde han i et interview gengivet i papirerne.

Den britiske øverstkommanderende i Irak, generalmajor Andrew Stewart, fortæller i rapporten om, hvordan han brugte »en væsentlig del af« sin tid på at »undvige« og »nægte at følge« ordrer fra sine amerikanske øverstkommanderende.

Mindst én gang - står der i papirerne - førte Stewarts manglende udførelse af en ordre til, at den britiske ambassadør i Washington blev kaldt til »venskabelig samtale« i det amerikanske udenrigsministerium.

Med mere tid til planlægning - antyder papirerne - kunne nogle af disse uoverensstemmelser være undgået. Men mens briterne sad med ved planlægningsbordet i det amerikanske militære hovedkvarter, kunne de ikke blande sig, så længe der ikke politisk var truffet beslutning om britisk deltagelse i invasionen.

Avisen The Telegraph har lagt en del af de lækkede papirer ud på deres hjemmeside: Iraq War Files, del 1
Iraq War Files, del 2
Iraq War Files, del 3

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, hvem kan glemme de lækkede Downing Street Notater?
Det fremgår af notaterne, at ifølge daværende chef for MI6 Richard Dearlove, var USA fastsat på at gå i krig, og “the facts and the intelligence were being fixed around the policy.”
Dette illustrerer, at USA var fast besluttet på at indlede en aggressionskrig - skødehundene Blair og Fogh viste sig at være meget nyttige i den sammenhæng.
Gad vide hvem whistlebloweren var? Er der mon nogen her, som mener han/hun var landsforræder for at have lækket notaterne?
Under alle omstændigheder må vi ikke håbe, at de er for flinke mod krigsforbryderen Blair under høringen.

jennifer conway

Better late than never, better than nothing.......sandheden kommer frem endelig i UK.

Blair (ellers almindelig kendt i UK som Bliar) satte andres liv paa spil pga ideologi, egoisme og magtens "selv-hypnose".

Fogh ditto...men ingen konsekvenser for Fogh.

Grotesk. Fogh har fortsat karrieremaessigt opad lige siden han blev kendt som QuickFixSlipperyAsAnEel Skatte Minister for mange aar siden.

Ingen justits, ingen undersogelse. I Foghs tilfaelde bare egoism, ideologi og en god dosis pragmatisme (eller en udbredt og trist cynicisme blandt vaelgerene?? ).......i en politiske karriere hvor "the end has always justified the means".

Har for mange vaeret for optaget af skattelettelser og invandrere til at tage sig af nogle grundliggende etiske og demokratiske sporgsmaal (???)..

Jennifer:

Jeg tror desværre du har ret mht. folks fokus på skattelettelser m.m., og måske har behovet for underholdning noget at sige når man skal prioritere tid - playstation, Robinson ekspeditionen og lign. kan tænkes at have prioritet hos mange, især hvis de får de nævnte skattelettelser. Men nogle har heldigvis ikke siddet på deres flade bagdele men tvært imod handlet, f.eks. Frank Grevil, som modtog en velfortjent hæderspris tidligere i år af en gruppe nuværende og forhenværende efterretningsfolk, for at have lækket FE-dokumenterne.

Og vi må håbe, at de 26 sagsøgere får medhold i Højesteret til marts mht. hvorvidt de får lov til at sagsøge Anders Fogh for grundlovsbrud da han løj os i krig.

Her ser vi tydeligt hvor farligt det kan være for en nation (USA eller andre) at gå i krig på en persons (Bush II's) mavefornemmelse i stedet for på Clausewitz råd om at 'krig er politik med andre midler'.
Eller sagt på en anden måde:

Man man først have et politisk mål med det man foretager sig, og have prøvet alle udveje diplomatisk, før man går i krig for at sikre sig det politisk goal (mål).

Et helt andet og meget meget større problem er altså, at USA og USA's hær har fået (eller måske altid har lidt af?) storhedsvanvid. USA (som stat betragtet) tror, at de kan gøre alt og slå alt og alle - og at deres metoder er det eneste der dur, jvf. artiklens kommentar om USA's hærs strategi og taktik med konfrontation i stedet for samarbejde og dialog.

USAs hær er og har altid været en krigs-maskine, der er er endog meget succesfuld med at vinde krige; bagefter er altså ikke meget bevendt. Hertil kommer (som også omtalt andetsted i Information i dag), at private oliefirmaer som f.eks. Halliburton fik en masse penge, oprettede egne sikkerhedsfirmer (Black Water f.eks) og stak en masse penge fra regeringen i deres egne lommer i stedet for at bruge dem til gen-opbygning. Uden kontrol med dette, slår den menneskelige grådighed og dovenskab igennem.

Man man først have et politisk mål med det man foretager sig, og have prøvet alle udveje diplomatisk, før man går i krig for at sikre sig det politisk goal (mål).

...er politik (udenrigspolitik) ikke bare erhvervsinteresser på et andet niveau?

...og alt imens hædres Fogh med
""Storkorsridderordenjegskalkommeefterdig".
Afghanske flygtningebørn sættes i fængsel.
Irakiske flygtningefamilier er "nassere",
som skal tvinges hjem.
Vi er kolde i røven, det er hvad vi er!
...og Generalsekretæren smiler bredere,
end en flækket vandmelon.

Jeg vil gå ind, og sparke min hund.........

udenrigspolitik er magtkamp, - små lande fører den med alliancer og store lande med våben.

At de færreste politikere kunne finde på at opgive dette system er meget naturligt, al den tid at flertallet af dem er blevet politikere for at få magt og indflydelse.

Mendet værste problem er såmænd ikke politikerne, men vælgerne, som også lider af en udbredt national magtliderlighed, og derfor vælger de politikere der er bedst til at opfylde deres våde drømme.

Og det værste er, at det i virkeligheden er småstaterne som sidder på magten.

Frygter USA at Kina vil invadere dem, eller vice versa? Næh, - det, spillet går ud på for de store, er, hvem der har størst indflydelse udenfor deres egne grænser.

De bruger de små lande som slagmarker og påberåber sig råderet over de nærmeste nabolande, og af frygt for at man selv bliver den næste, kaster de fleste smånationer sig i armene på en af de store, for at søge beskyttelse, istedet for at stå sammen imod deres overgreb.

... og hvad militærfolk angår, så sætter jeg ligeså stor pris på dem, som renovationsarbejderne: de udfører en yderst vigtig samfundsfunktion og fortjener respekt for deres arbejde og hensyn til deres arbejdsmiljø, - men det er ikke dem der skal bestemme om der skal anlægges lossepladser eller opføres forbrændingsanlæg ... ved de beslutninger må de nøjes med deres almindelige demokratiske stemme!

Ups, - der manglede et vigtigt "på":

… og hvad militærfolk angår, så sætter jeg ligeså stor pris på dem, som renovationsarbejderne (...)

Dejligt, nu ruller lavinen..
Og når den gør, kommer det til at se rigtig skidt ud for medierne, jeg forventer en masse aviser, og andre nyheds medier vil gå konkurs, for folk vil være tossede, når de finder ud af mediernes rolle eller mangel på samme, i det her.. der har godt nok ikke været mange forsøg på at stille folk til ansvar, for irak krigen, eller hvordan det sejler og har sejlet hele tiden i Afghanistan..
Nej det er der ikke meget WATCHDOG over!!!

Hvis man nu tager medierne i USA, er de fuldstændig flettet sammen med politikerne i washington igennem CFR (counsel for foreign relations), det er der den amerikanske udenrigspolitik bliver skabt, skabt af Rockefeller..

jennifer conway

Tom C

Enig med dig.

Frank G er en helt, synes jeg, ligesom mange andre e.g. de som kaemper for de irakiske flygtninger og de få som tager konsekvenser af deres kritik af nogle dele af dansk politik e.g. Gitte S og Fru Christmas Moller. De har betalt en stor pris.

Jeg generaliserede om nogle kedelige tendenser i den offentlige diskurs i DK.... men jeg har stor, stor respekt for dem som har virkelig bevaret integriteten.

Og måske er det på tide, at medierne gennemgik lidt "selv-ransagning" ....om hvordan/hvor meget de opfylder rollen som kritisk og insigtsfuld observateur???

Tjah, så ruller lavinen nemlig - endelig. Hvilket har givet Regeringen et forklarings-problem, som den faktisk allerede havde herhjemme, for sin rolle i viljen til ukritisk at indvolvere Danmark i krig flere steder på kloden. Blot yderligere underbygget denne gang. Også fra militært hold. Mere af det, tak.

Den tidligere Statsminister fortsætter jo uden blusel i ly af Nato med at pushe krig på samme vilkår, som før afsløringerne. Det kan man så undre sig over, hvad meningen skulle være med? Men når nu såvel briterne som amerikanerne rumler med en afslutning rent tidsmæssigt i Afghanistan, sætter det jo dansk udenrigspolitik i et særligt lys, når monologerne fra den kant ikke har skiftet indhold. Meen, gentagelsen af det samme ulidelige budskab, gør netop ikke budskabet hverken klarere eller mere fornuftigt. Der gentages blot. Måske man i DK trænger til en udluftning blandt de kræfter, som tilsyneladende ikke længere er i stand til at udvikle sig med situationen? En ny politik med andre ord. Og dén kan den siddende Regering tilsyneladende ikke levere uden åbenlyst at optræde som en direkte 'contradiction in terms'!...

Med venlig hilsen