Læsetid: 4 min.

Dødsfald skaber krise i tysk nazi-parti

Advokat og ejendomsspekulant Jürgen Rieger var uundværlig som pengemand for det tyske nynazistiske parti NPD. Spekulantens uventede død har efterladt den højrenationale scene i arveopgør og alvorlige pengeproblemer. Men også med fornyet håb om at kunne gennemføre en forbudt march
6. november 2009

BERLIN - Et uventet dødsfald har skabt bekymring for fremtiden i Tysklands højreekstremistiske parti NPD. Igennem en årrække har Jürgen Rieger været en afgørende økonomisk og politisk faktor i NPD. Men efter vice-formandens pludselige død er partiets bestræbelser på at vinde parlamentarisk fodfæste i Tyskland sat alvorligt tilbage.

Journalist og NPD-ekspert, Olaf Sundermeyer siger til Information:

»I den sidste tid var Jürgen Rieger efter min vurdering en af partiformand Udo Vogts nærmeste fortrolige, både politisk-strategisk og menneskeligt. Han havde to funktioner: hans private engagement som långiver, men også først og fremmest at genetablere NPD og hele bevægelsens troværdighed. Rieger ville rydde op i skandalerne og organisere partiet for at formidle troværdighed.«

Rieger døde den 29. oktober i Berlin efter komplikationerne fra et slagtilfælde. Hans økonomiske betydning for NPD var altafgørende. Som privatperson og partimæcen bidrog han til den daglige husholdning i form af lån og investeringer i faciliteter, som han stillede til rådighed for partiets græsrødder. Nu afventes Riegers testamente med både spænding og ængstelse af NPD-ledelsen.

Det kan gå begge veje. Olaf Sundermeyer siger:

»Jeg har aldrig set lånepapirerne, men Rieger har aldrig dementeret, at han har lånt penge ud. Nu spørger jeg mig selv, hvor mange penge der var tale om, og især om Riegers arvinger vil have nogle af pengene tilbage.«

Ideologiske centre

Riegers legitime arvinger er hans børn, der eftersigende ikke nærer nazistiske sympatier. Hvis de forlanger uindfriede lån tilbagebetalt, er det en økonomisk katastrofe for NPD.

Partiet er dybt afhængigt af private investorers velvilje og har ingen tradition for sund forretningsførelse. Netop derfor var Riegers forretningssans vigtig for NPD.

Rieger brugte sin private formue til at spekulere i ejendomme og ombyggede opkøbte bondegårde og udtjente baneanlæg til ideologiske skolingscentre. Det skaffede ham tilnavnet 'den brune pokerspiller' i pressen. Som advokat forsvarede han desuden voldsanklagede højreekstremister og ved flere lejligheder også sig selv ved retten. Samtidig forvaltede han donationer og arvebidrag fra afdøde nazister eller sympatisører, der ønskede at gavne den nationale sag.

Det præcise omfang af Riegers økonomiske engagement i NPD er ukendt, men hans politiske indflydelse i det fraktionsprægede parti antyder, at det har drejet sig om bidrag og lån i en vis størrelsesorden. Den uigennemsigtige husholdning har skabt beskyldninger, både internt og uden for partiet, om at han har købt sig til magten. Hvad enten det skyldes økonomisk afhængighed eller svagt lederskab, har ledelsen under alle omstændigheder set igennem fingre med Riegers mere farverige excesser, såsom utilsløret Hitler-tilbedelse og gentagne benægtelser af Holocaust.

En udglattende faktor

En af Riegers venner i ledelsen er partiformand Udo Vogt. Rieger reddede Vogt i en turbulent periode for NPD, da partiets kasserer Erwin Kemna blev grebet i underslæb med NPD-midler. Hændelsen skabte mistro på den i forvejen polariserede højrenationale scene og svækkede Vogts i forvejen skrøbelige og mindre radikale position. Vogt og Kemna var personlige venner, og Vogt dækkede over Kemna, hvilket endte med at koste partiet penge, da Kemna blev fængslet.

Olaf Sundermeyer siger: »Ofte kræver ekstremister en højere moral af deres egne. På grund af affæren med Kemna blev Vogt angrebet massivt, og hans troværdighed led et knæk.«

Riegers tilstedeværelse i partiledelsen garanterede den en vis tyngde efter Kemnas fængselsdom, men uden ham får den nuværende formand svært ved at modstå intern kritik fra partiets radikale fløj, vurderer Olaf Sundermeyer: »For partiformand Udo Vogt personligt betyder Riegers død, at hans position i partiet svækkes. Uden Rieger bliver det svært for Vogt at genetablere sin position. Under finanskrisen har Rieger ageret som en udglattende faktor mellem den moderate og den radikale fløj af NPD. Det er et åbent spørgsmål, hvordan denne fløj nu vil positionere sig i forhold til Vogt.«

Sundermeyer er ikke i tvivl om, at partiledelsen er hårdt ramt af mæcenens bortgang: »Overordnet set er NPD svækket efter at have mistet både en politisk, juridisk og økonomisk kraft i Rieger.«

Marchforbud

Tyske myndigheder kan imidlertid med god grund frygte, at Riegers evne til at skabe problemer vil vare ved efter hans død. Rieger døde nemlig under færdigbehandlingen af en længerevarende klageproces, der stod over for sin afslutning ved den tyske forfatningsdomstol.

Rieger søgte at få ophævet forbuddet mod en hyldestmarch til ære for Hitlers stedfortræder, Rudolf Hess. I 2004 havde Rieger for første gang afholdt en Hess-march i den lille landsby Wunsiedel med deltagelse af 5.000 europæiske nynazister. Fremmødet gav Rieger blod på tanden, men det tyske retssystem nedlagde forbud efter forbud, da han søgte om tilladelse til endnu en Hess-march i Wunsiedel. Da en forbundsdomstol nedlagde det sidste forbud i juni 2008, havde Rieger klaget sig vej gennem samtlige instanser i det tyske retssystem. Dermed kunne han endelig føre sin sag ved forbundsrepublikkens øverste juridiske myndighed, forfatningsdomstolen i Karlsruhe.

Efter Riegers død har domstolen valgt at droppe sagen med henvisning til, at den sagsøgende part er bortgået. Men så let går problemet ikke væk. Riegers klagegang har vist vejen for fremtidige efterfølgere. De vil forsøge at udnytte den tyske forfatningsdomstols liberale tradition for kun at tillade almengyldige indskrænkelser i menings- og forsamlingsfriheden. Og de vil hævde, at forbundsdomstolens marchforbud er forfatningsstridigt, fordi det bygger på en omstridt lov fra 2005, der specifikt retter sig mod forherligelse af det nazistiske regime og derfor ikke er tilstrækkeligt almen.

Indtil videre tyder noget derfor på, at de tyske myndigheder kan forberede sig på endnu en juridisk duel med Riegers ideologiske arvinger, der håber på at hævne deres afdøde mæcen ved Forfatningsdomstolen i Karlsruhe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu