Læsetid: 3 min.

Dubai-krisen skvulper verden rundt

Dubai dømmes på kanten af statsbankerot, efter at det statslige ejendomsselskab har stoppet betalingen af gæld. Verdens aktier styrtdykkede, men måske kommer kriseskvulpet helt belejligt for de aktieejere, der har haft et ualmindeligt fedt år
Der er blevet bygget højt og dyrt i Dubai, men nu har emiratet søgt henstand i et halvt år for sine afdrag på 
 den 300 milliarder kroner store gæld.

Der er blevet bygget højt og dyrt i Dubai, men nu har emiratet søgt henstand i et halvt år for sine afdrag på
den 300 milliarder kroner store gæld.

Karim Sahib

28. november 2009

Kunstige øer formet som palmer er måske ikke en så god forretning, når det kommer til stykket. Onsdag chokerede Dubai finansverdenen ved at meddele, at landet søger henstand i et halvt år med afdrag på dets 300 milliarder kroner store gæld. Men ifølge sheik Ahmed bin Saeed al-Maktoum, formand for den øverste finanskomité i emiratet, er der ingen overraskelser. Det midlertidige stop for gældsafbetaling var nøje planlagt.

»Vores intervention i Dubai World var omhyggeligt planlagt og afspejler dets særlige økonomiske stilling,« udtaler al-Maktoum i en pressemeddelelse.

Dubai har de seneste 10 år oplevet en voldsom økonomisk vækst, ikke mindst drevet af et kolossalt boom i nybyggeri af luksusferieboliger på kunstige øer, igangsat af det statslige udviklingsselskab Dubai World og datterselskabet Nakheel.

Men krisen er ikke gået Dubai forbi. På et år er ejendomspriserne faldet med omkring 50 procent, og ifølge avisen The Times er flere end 400 store byggeprojekter sat i bero eller helt afblæst.

»Det er svært ikke at sammenligne med Ørestaden. Når man bygger så meget på så kort tid i en tid, hvor folk har så mange penge, er det klart, at man bliver sårbar, når det går lidt nedad,« fastslår Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Nordea.

Første host

Dubai har en gæld på 60 milliarder dollar. Det er ifølge Henrik Drusebjerg ikke i sig selv skræmmende.

»Når aktiemarkederne reagerer med sådan et chok, er det med mindet om subprimekrisen i USA i baghovedet. Ligesom de lån dengang viste sig at blive første host i en omsiggribende økonomisk influenza, er man nu bange for, at dette vil være starten på et sammenbrud i boligmarkedet i Mellemøsten, Sydasien, Latinamerika og måske også Østeuropa,« forklarer Henrik Drusebjerg.

Den amerikanske børs var torsdag helligdagslukket i anledning af Thanksgiving, men åbnede igen i går, og kurserne på de amerikanske aktier faldt i kølvandet på Dubais gældsproblemer. Det toneangivende Dow Jones aktieindeks faldt med 2,1 procent i de første minutter, efter at handlen var åbnet. Det teknologitunge Nasdaq-indeks faldt med 2,78 procent.

I Europa faldt indekset over førende britiske aktier med 16,13 point, mens Tysklands DAX faldt 19,45 points - 0,4 procent.

Hårdest ramt var dog de asiatiske aktier. I både Hongkong og Singapore faldt de med fem procent og i Syd- korea næsten lige så meget.

Godt regnskabsår

»Der er igen blevet trykket på panikknappen,« sagde Francis Lun, direktør i det Hongkong-baserede Fulbright Securities i går.

Og Henrik Drusebjerg underkender heller ikke panik-tilbøjeligheden på aktiemarkederne, men mener, at der kan være en mere jordnær forklaring på aktiefaldet:

»Det kan også være en belejlig undskyldning for at skille sig af med sine aktier. Investorerne har gennem de seneste syv måneder haft fantastiske afkast på aktierne. Nu lakker året mod enden, og mange kan tænkes at vurdere, at man skal stoppe, mens legen er god og sadle om til obligationer i stedet - det er jo rart at kunne kalde 2009 et flot regnskabsår,« siger Drusebjerg.

- Men har Dubai ikke en lidt absurd økonomi? F.eks. lyder det sårbart at satse på kun-stige øer formet som palmer og vandland i en ørken?

»Jo, det kan man godt sige. På den anden side er det jo noget af en bedrift at sadle økonomien helt om. Det er ikke mange år siden, at Dubai var en 100 procents olieøkonomi. Men man vidste, det ville løbe ud. I dag udgør olien kun fem procent, mens turisme og udenlandsk erhvervsliv er de primære indtægtskilder.«

Olieprisen faldt i går til det laveste i seks uger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er også langt imellem oaserne herhjemme.

Skal man som foreslået sadle om til kamel obligationer, mens renten er rekordlav? Eller sætte dadlerne på en tilsandet konto med en rente efter skat, der er langt lavere end inflationen? Blive sponsor for en bonusbegavet bankrådgiver og fadder i en investeringsfond, hvor store munde skal mættes med administrationsomkostninger, sminkede afkast og en performance under monkeyclass?

Købe tæpper og sandslotte af en lokal ejendomsmægler, spå i kaffegrums, og låne i resterne af sit fatamorgana for at veksle det til større pensionsbedrag samt udskyde lønudbetalingen til næste skatteår? Eller være kreativ og satse på, at skatte emir Jensen har fået afskediget de sidste toldere i SKAT? Ryge sig en vandpibe og vente til der dukker nogle beduin anparter op eller måske en samlet plan for regeringens ørkenvandring?

Hvem skal nu betale ?

Jeg gætter på, at det igen bliver skatteyderne ... et eller flere steder, sikkert også her ;-( i det lykkelige Rasmussen land.

De riges legeplads,
har helt fortjent fået en kæberasler.
Det var som ventet,
men det betyder ikke en skid, for verdensøkonomien.