Læsetid: 4 min.

EU's udenrigsminister kommer til at drukne i opgaver

Selvom Lissabontraktaten nu træder i kraft, kommer der til at gå år, før EU bliver den udenrigspolitiske kæmpe, som unionen drømmer om at blive. Eksperter frygter, at de øvrige stormagter bliver trætte af at vente
Hvem skal Obama ringe til, hvis han vil have fat i Europa? Tja, som det er nu, møder EU op med både Javier Solana, Jose Barroso og EU's nuværende formand, Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, op, når der er topmøde mellem USA og EU. Og eksperter vurderer, at selv med Lissabon-traktaten vedtaget, vil der gå lang tid, før EU taler med én udenrigspolitisk stemme.

Hvem skal Obama ringe til, hvis han vil have fat i Europa? Tja, som det er nu, møder EU op med både Javier Solana, Jose Barroso og EU's nuværende formand, Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, op, når der er topmøde mellem USA og EU. Og eksperter vurderer, at selv med Lissabon-traktaten vedtaget, vil der gå lang tid, før EU taler med én udenrigspolitisk stemme.

Saul Loeb

18. november 2009

Det har hele tiden lydt, at EU med sin nye traktat nu endelig kan komme til at spille den rolle på den udenrigspolitiske scene, som Europas økonomiske styrke berettiger unionen til.

For mange meninger og for mange ansigter fra EU og de 27 medlemslande har indtil nu spændt ben for, at EU som samlet magt bliver taget alvorligt i hovedstæder som Washington, Beijing, Moskva og Teheran.

Men det bliver der rådet bod på med Lissabontraktaten. I morgen udnævner EU's stats- og regeringsledere to nye topledere. En formand for Det Europæiske Råd og en udenrigsrepræsentant. Lidt afhængigt af hvem, der får posterne, bliver det fremover specielt udenrigsrepræsentanten, der skal tegne EU's ansigt udadtil og give svaret på det berømte spørgsmål, som USA's tidligere udenrigsminister Henry Kissinger en gang stillede: Hvem ringer man til, når man skal ringe til Europa?

Amerikansk skuffelse

Men der vil gå år, før EU's udenrigspolitiske potentiale kan udfolde sig, og før unionen bliver en reel udenrigspolitisk magtfaktor.

»Man kan frygte, at det vil gøde især en amerikansk skuffelse over EU's udenrigspolitiske vægt. Der er blevet lovet meget med Lissabontraktaten, og der er en stor forventning om, at alt det institutionelle nu er lagt bag os. Der har været så meget fanfare og optakt til det her, men sandheden er, at det først er nu, at arbejdet virkelig begynder med at strukturere det hele, og det kommer til at tage tid,« siger Daniel Korski, senioranalytiker i den paneuropæiske tænketank European Council on Foreign Relations.

Den nye udenrigsrepræsentant skal stå i spidsen for et tungt diplomatisk apparat der med tiden vil omdanne de godt 130 repræsentationskontorer, som EU-Kommissionen har i dag til deciderede EU-ambassader. Dermed vil udenrigsrepræsentanten få over 5.000 diplomater, embedsmænd og administrativt personale under sig fordelt i forskellige lande.

To i én

Hidtil har EU's udenrigspolitik været delt mellem EU-Kommissionen, hvor der har siddet en kommissær for eksterne forbindelser, og Rådet, hvor EU's høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Javier Solana, har rejst rundt i verden for at repræsentere EU's synspunkter. De to funktioner samles nu hos den nye udenrigsrepræsentant, som dermed får et slags EU's udenrigsministerium under sig, hvor også EU's militære apparat bliver placeret. Det betyder, at udenrigsrepræsentanten også bliver kommissær og næstformand i Kommissionen og dermed står til ansvar over for EU-parlamentet.

Hvordan udenrigstjenesten skal organiseres ligger ikke fast endnu. Det bliver udenrigsrepræsentantens første opgave at komme med et bud på det og lægge det frem inden april, hvor Kommissionen skal godkende det, inden de 27 stats- og regeringsledere giver grønt lys.

'Et helvedes arbejde'

Vurderingen i Bruxelles lyder, at det vil kræve en person med overnaturlige kræfter at klare alt det, posten lægger op til.

»Det bliver et helvedes arbejde, som jeg ikke vil ønske for min værste fjende,« skulle det tyske medlem af Europaparlamentet Markus Ferber have sagt i sidste uge under en diskussion om udenrigsrepræsentantens rolle.

For ikke nok med at den pågældende skal lede de 27 EU-udenrigsministres månedlige møder i Rådet. Han eller hun skal som kommissær deltage i Kommissionens onsdagsmøder og jævnligt afrapportere til Europa-Parlamentets udenrigsudvalg. Samtidig skal udenrigsrepræsentanten sørge for, at de kommissærer, hvis portefølje griber ind i udenrigspolitikken handler, efter den overordnede strategiske og politiske linje. Det gælder specielt kommissærerne for handel, udvikling, energi, udvidelse, miljø og klima. Og så skal udenrigsrepræsentanten selvfølgelig være klar til at modtage alle de udenlandske topchefer, der kommer i en lind strøm til Bruxelles.

Råb i mørket

»Det er jo en næsten umulig jobbeskrivelse at klare. En af fordelene ved Solanas job har været, at han har meget lidt personale og derfor hele tiden kan være ude at rejse og etablere kontakter over hele verden. Det nye job vil kræve utroligt meget internt arbejde, og det gør jo ikke én synlig udadtil,« siger Antonio Missiroli, chefanalytiker i tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

Daniel Korski er enig.

»Der er ufatteligt meget at lave. Allerede hvis hele systemet var oppe at køre i morgen, ville det være en halvumulig opgave. Nu skal den først etableres, og den skal op at køre. Hvis ikke udenrigsrepræsentanten får lov at udnævne nogle meget magtfulde viceudenrigsrepræsentanter, der kan tage ansvar for forskellige porteføljer, så bliver det meget vanskeligt at gennemføre opgaven,« mener Daniel Korski.

Efter hans mening vil der gå mindst to år, før man kan se begyndelsen af et ordentligt udenrigspolitisk system i EU og mindst fem år, før det reelt vil køre.

»Der vil være en forventning fra udlandet om, at der sker noget før det, og når der ikke gør det, kan det betyde, at de store lande ikke vil se en reel partner i den nye udenrigsrepræsentant. Så kan EU stå og råbe nok så meget i mørket, at man er en udenrigspolitisk kæmpe, men spørgsmålet er, hvem der vil lytte.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

den samme kissinger som sagde :
fredag d. 12 September 2008

Quote: Henry Kissinger om "dumme" soldater

"Military men are “dumb, stupid animals to be used” as pawns for foreign policy."

"Soldater er dumme stupide dyr som skal bruges som bønder i skak, for udenrigspolitik"
???
ingen respekt der
ikke nok med at han mener at vores børn er dumme i hovedet, kunne han ikke være mere ligeglad med om de døde i krig, de kan ofres som bønder i skak, og han har været med til at udarbejde politik som resulterer i at folk blev sendt i krig hist og pist.
Nu er jeg udmærket godt klar over at det ikke kan undgås at soldater dør i krig af og til (RIP), men det han siger er bare meget arrogant for en mand i hans position, som har været med til at starte så mange krige som har resulteret i millioner af døde.
----------------------------------------------------------
Her er en lille film om Kissinger:
ingen undertekster, engelsk audio
----------
Trials Of Henry Kissinger
1:19:41 - 3 years ago:
-------
http://video.google.com/videoplay?docid=-2815881561030958784#
--------------
Some of the major crimes of this famous international criminal are revealed within.
----------------------
CFR, ECFR, osv.. nyt ansigt i front, men det er stadigt de samme som sidder og styrer i baggrunden, CFR har ekstrem stor indflydelse på Amerikansk politik, det samme sker nok i EU, imens CFR i virkeligheden dikterer dagsordnen, nu udvider de bare deres operationer.
Men hvad ved jeg om det?endnu en VILD konspiration?, uha...