Baggrund
Læsetid: 4 min.

Filippinernes præsident har selv skabt en sump af vold

Den filippinske præsident Gloria Arroyo har erklæret undtagelsestilstand i dele af den autonome muslimske region i Mindanao, hvor mindst 46 blev brutalt myrdet i mandags. Men Arroyo har selv skabt det monster - en lokal politiker - der mistænkes for drabene, mener lokale fredsaktivister
Efter at filippinsk politi mandag fandt 24 lig dræbt af skud på en bakke ved Ampatuan i Maguindanao-provinsen i den sydvestlige del af landet, er der erklæret undtagelsestilstand. 50 er forsvundet, efter at de blev omringet af cirka 100 bevæbende mænd, da de stille og roligt ville opstille deres kandidat til valget i maj næste år. 
 I går fandt man 20 nye lig i en massegrav, så mindst fire svnes stadig.

Efter at filippinsk politi mandag fandt 24 lig dræbt af skud på en bakke ved Ampatuan i Maguindanao-provinsen i den sydvestlige del af landet, er der erklæret undtagelsestilstand. 50 er forsvundet, efter at de blev omringet af cirka 100 bevæbende mænd, da de stille og roligt ville opstille deres kandidat til valget i maj næste år.
I går fandt man 20 nye lig i en massegrav, så mindst fire svnes stadig.

ROLEX DELA PENA

Udland
25. november 2009

MINDANAO - Mindst 46 blev mandag myrdet på bestialsk vis i den autonome muslimske region (ARMM) på Filippinernes største og sydligst beliggende øgruppe, Mindanao. Det er det største antal civile dræbt i forbindelse med et forestående valg i landets historie.

22 af ligene fra mandagens massakre blev i går fundet i en massegrav - heraf flere uden hoved - og kvinderne var blevet voldtaget inden de blev dræbt. 24 andre blev fundet med kugler i kroppen nær gerningsstedet. De dræbte er den af en godt 50 personer stor gruppe,der blev kidnappet i provinsen Maguindanao.

De var på vej til Maguindanao for til valget til maj næste år at opstille en kandidat til guvernørposten fra naboprovinsen Sultan Kudarat, ved navn Ishmael 'Toto' Mangudadatu.

Blandt de dræbte er Totos to søstre, hans kone og flere advokater, og adskillige journalister - tallet 20 myrdede reportere er bekræftet af Associated Press og BBC på stedet. Forbrydelsen trækker tråde til Filippinernes blodige politiske fortid - og nutid.

En af de største klaner (magtfulde storfamilier) i området styrer også naboprovinsen Sultan Kudarat. Denne magt ville han udvide ved at udfordre Ampatuan-familien i Maguindanao.

Ude af kontrol

Både Mangudadatu og Ampatuan-klanerne støtter præsident Gloria Arroyo og har derfor uforstyrret kunne udøve deres voldsregime i regionen, siger Richard, en ældre fredsaktivist, der ønsker at være anomym.

»Hun har skabt et monster, hun ikke kan kontrollere,« tilføjer han.

Mabel Carumba, der er formand for Mindanao People's Peace Movement (MPPM), er bekymret. »Det her betyder, at der bliver krig,« siger hun.

MPPM har hovedkontor i Cotabato City i Maguindanao. Mabel Carumba mener ligesom Richard, at Ampatuan-klanen er Arroyos ansvar.

»Det er en offentlig hemmelighed, at guvernøren i ARMM, Zaldy Ampatuan, hjalp Arroyo med hendes valgsvindel i 2004 og 2007,« siger Mabel Carumba.

Andal Ampatuan, familieklanens overhoved, støttede som daværende guvernør i Maguindanao-provinsen præsident Arroyo i 2001, da hun kom til magten første gang. Siden måtte han overlade magten til sine sønner, da han ikke længere kunne stille op efter tre valgperioder. Det er den ældste søn, Andal Jr., der nu er mistænkt for at have beordret mordene.

»Denne familie gør præcis, hvad der passer dem,« siger Richard. »Og de kunne selvfølgelig ikke acceptere at blive udfordret af en klan fra naboprovinsen. Begge klaner har deres egen private hær, heriblandt kontrol over dele af militæret og politiet, så de har stor våbenmagt at sætte bag deres udskejelser«.

Begyndelsen til enden?

Når Andal Jr. forlader sin provins, sikrer militæret og politiet vejen for ham og han har sin egen private stærkt bevæbnede konvoj med sig, fortæller Mabel Carumba, og tilføjer:

»Som om han skal i krig.«

Flertallet af lokalbefolkningen, både de oprindelige stammer, de kristne bosættere (filippinere som koloniherrerne flyttede rundt på, red.) og moro'erne (de muslimske folk, red.) er langt fra begejstret for klanernes styre.

»De moroer, som jeg har snakket med, siger, at de håber, det her bliver begyndelsen til enden for familien Ampatuan,« siger Mabel Carumba.

'Baba', der tilhører morofolket i Maguindanao, overvejer muligheden af, at Arroyo har direkte interesser i drabene:

»Det er hendes eneste mulighed for at beholde magten: at skabe et kaos, der er brutalt nok til, at hun kan erklære national undtagelsestilstand og udskyde valget.«

Richard hælder til 'et monster ud af kontrol'-teorien, men siger:

»Det er helt sikkert en mulighed, at hun ikke er 'uskyldig' i det her. Mangudadatu-familien er også hendes allierede, og 'Toto' sagde i radioen i morges, at han havde advaret hende om, at Ampatuan-familien havde truet ham, men at hun ikke reagerede.«

Tre store problemer

Uanset præsident Arroyos rolle kunne drabene ikke komme på et bedre tidspunkt for præsidenten.

Hun har nemlig tre presserende problemer i forbindelse med det kommende valg i foråret: det ene forfatningsmæssigt, det andet realpolitisk og det tredje af juridisk beskaffenhed: 1. Arroyo kan ikke genopstille, da hun allerede har siddet tre perioder. 2. Hun er den mest upopulære præsident siden Marcos-diktaturet. 3. Og endelig - så snart hun må gå fra embedet, ophører hendes juridiske immunitet, og hun kan retsforfølges for anklager om korruption og valgsvindel.

Førstnævnte anklage er utvivlsomt rigtig, men kan være svær at bevise i et land, hvor stort set alle lige fra den lokale bureaukrat over den regionale hærkommandør til højesteretsdommerne er købt og betalt af langt større summer end deres officielle løn.

Den anden anklage har Arroyo ufrivilligt indrømmet i en offentliggjort telefonsamtale med en repræsentant for COMELEC, Filippinernes valgkommission - den såkaldte 'Hello Garci'-affære fra 2004. På båndoptagelsen, lover COMELEC-repræsentanten i den autonome muslimske region Arroyo, at hun kommer til at vinde i regionen.

Andal Ampatuan Jr. beskyttede COMELEC-repræsentanten i sin provins, og sørgede for, at han ikke blev udleveret til retsforfølgelse. Og han stiller nu selv op til valget.

'De herskendes krig'

Mindanao har siden før den spanske kolonisering været politisk og økonomisk styret af familieklaner. I løbet af Filippinernes kolonihistorie med først spansk (indtil 1898, red.) og siden amerikansk herredømme - og de hertil relaterede oprørsbevægelser - har klanerne haft mere eller mindre frit spil til at militarisere deres jerngreb om befolkningen. »Det her er de herskende klassers krig, ikke folkets,« siger Baba.

Han plejer at være højrøstet og jokende, men i dag er han stille. Vi befinder os i det nordlige Mindanao, langt fra Maguindanao - men det gør hans venner og slægtninge ikke. Han fingerer konstant med sin mobil, der jævnligt giver lyd fra sig. Han ser op og siger:

»Det parti, hvis folk blev myrdet, vil helt sikkert hævne det. Alle kan blive ofre for denne fejde - hvis man er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.«

Et af landets største dagblade The Philippine Inquirer kalder tørt massakren »en blodig start på valgkampen« - eller rettere de bruger ordet 'valgsæsonen' som en kynisk hevisning til 'jagtsæsonen'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her