Læsetid: 4 min.

Finland dropper at kopiere dansk universitetsmodel

Et flertal af eksterne bestyrelsesmedlemmer skulle styre universiteterne i Finland - ligesom de gør i Danmark. Men det blev stemplet som ulovligt, og med den reform, der træder i kraft fra årsskiftet, beholder de finske universiteter det demokratiske styre, mens staten giver slip på ejerskabet og kontrollen
11. november 2009

HELSINKI - Finland er verdensberømt for sine gode folkeskoler, men når det gælder universiteterne, går det knap så godt. Derfor skal de finske universiteter moderniseres. Det har både universiteter, erhvervsliv og politikere været enige om.

Men den finske regerings første forslag til en ny universitetsreform blev imidlertid stemplet som ulovlig tidligere på året. Årsagen var, at universitetets autonomi ville blive truet, hvis et flertal af eksterne bestyrelsesmedlemmer skulle styre universitetet, ligesom det er tilfældet i Danmark. Med den reviderede universitetsreform, der træder i kraft fra årsskiftet, beholder de finske universiteter store dele af demokratiet, mens staten til gengæld giver delvist slip på ejerskabet og kontrollen.

Spørgsmålet er, hvad der fik de finske politikere til at lytte langt mere til de finske professorers og studerendes protester, end det var tilfældet, da den danske universitetslov blev indført. Anita Lehikoinen, der er chef for højere uddannelse i det finske Undervisningsministerium, er ikke i tvivl om hvorfor.

»Den stærke tradition for kollegial beslutningstagen på universiteterne har vi ønsket at respektere. Hvis universiteterne ikke havde været for reformen, var der ikke kommet noget godt ud af den, fordi universitetslobbyen i Finland er meget stærk, og en stor del af vores personale kommer fra universitetsuddannelserne,« siger Anita Lehikoinen.

Egenkapital

Ønsket om en reform kom fra universiteterne selv allerede i starten af 00'erne. Efter et større forarbejde er reformen nu vedtaget, og fra årsskiftet får universiteterne langt friere tøjler, fordi de bliver reelt selvejende.

For at give universiteterne en egenkapital har den finske stat besluttet at give to tredjedele af værdien af universiteternes ejendomme tilbage til universiteterne, mens staten beholder ejerskabet til den sidste tredjedel.

Den danske universitetslov fra 2003 gjorde også universiteterne selvejende - den danske stat har dog ikke givet universiteterne råderet over deres ejendomme. Argumentet har været, at det er for dyrt. Revisorrapporter har påpeget, at de fleste danske universiteter har en alt for lille egenkapital til, at de i realiteten har noget økonomisk råderum. I Finland har der dog ikke været nogen tvivl, for her regner man med at få pengene igen i form af mere innovation, bedre uddannelse og mere forskning.

»Det er en enorm overførsel af statslige værdier, så det har været en stor sag, men det har været den eneste måde at give universiteterne tilstrækkelig kapital til, at de i realiteten kan fungere som selvejende, derfor har det været en nødvendighed,« siger Anita Lehikoinen.

Opbakning

Erhvervsliv og organisationer får også mere at skulle have sagt på universiteterne som en konsekvens af universitetsreformen. Dog ikke så meget som regeringen først havde tænkt sig: Ifølge det oprindelige forslag skulle et flertal af bestyrelsesmedlemmerne være eksterne, ligesom det er tilfældet i Danmark. Men protester fra universiteterne gjorde, at det finske parlament ændrede reformen, da den ellers ville være i strid med lovgivningen, der kræver, at universiteterne har selvstyre.

Kun 40 procent af medlemmerne af de nye bestyrelser skal nu være eksterne, og det er op til de demokratisk valgte ansatte og studerende at vælge, hvem og hvor mange eksterne, der skal være med til at styre universiteterne. Den ændring er ifølge flere kilder en af de vigtigste årsager til, at den finske universitetslov endte med at få noget bredere opbakning fra de ansatte og studerende, end tilfældet har været i Danmark.

Især de finske universitetsansatte har dog været bekymrede, fordi loven gør, at lektorer og professorer ophører med at være statsligt ansatte tjenestemænd.

Det vil betyde større usikkerhed i ansættelsen for især professorerne, mens de unge og løstansatte vil få bedre muligheder for at blive fastansat, vurderer forskningschef i højere uddannelse på Helsinki Universitet, Timo Aarrevaara, der har fulgt arbejdet med universitetsreformen i sin forskning.

»Professorer blev indtil 1997 udnævnt af den finske præsident, og jobbet har traditionelt været forbundet med en høj grad af uafhængighed og stor magt. Derfor har professorerne også protesteret over loven, fordi de mister meget magt, men samtidig stiller reformen dog de mange løstansatte lærere meget bedre, fordi det bliver langt nemmere for dem at få en fastansættelse,« siger Timo Aarravaara.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de finske professorers forening.

Hurtig gevinst

Set fra de studerendes synsvinkel er det mest problematiske ved den nye universitetslov, at universiteterne med de eksterne bestyrelsesmedlemmer kan forventes at ville satse på mere kortsigtede investeringer, forklarer uddannelsesordfører for de finske universitetsstuderende, Juuso Leivonen:

»Vi kan godt frygte, at de eksterne i bestyrelserne vil favorisere hurtige gevinster og fokusere for meget på den private sektor, og de initiativer, der er penge i.«

Indtil videre har kun en håndfuld universiteter besluttet, at de vil have et flertal af eksterne medlemmer af bestyrelsen. To af universiteterne - Aalto og Tampere Tekniske Universitet - har endda valgt udelukkende at have eksterne medlemmer af bestyrelsen. Men de studerende på de to universiteter har været med til gennemføre den ordning, forklarer Juuso Leivonen:

»De studerende og ansatte har ikke meget at skulle have sagt på de to universiteter, hvor bestyrelserne kun består af eksterne medlemmer, men studenterforeningerne på de to universiteter har været for den ordning, så derfor er det svært for alvor at være imod. De vurderer, at en ekstern bestyrelse vil være mere effektiv.«

Stadig indflydelse

Timo Aarrevaara er enig med de studerende i, at den nye styreform ikke vil føre til, at de ansatte og studerende mister specielt meget indflydelse. End ikke på de universiteter, der har valgt udelukkende at lade sig styre af eksterne interesser.

»Vi har masser af erfaringer med eksterne medlemmer i bestyrelserne på vores polytekniske højskoler, og her har de altid uddelegeret en masse sager til de valgte ansatte og studerende i de kollegiale organer,« siger Timo Aarravaara.

De kollegiale organer på de finske universiteter har ifølge Aarravaara stadig meget at skulle have sagt.

»Vi har været meget opmærksomme på de problemer, som den danske universitetslov har skabt, men jeg tror ikke, det samme kommer til at ske i Finland, fordi vi stadig har bevaret universitetsdemokratiet nogenlunde intakt,« siger Timo Aarrevaara.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu