Hun har været med, så længe nogen kan huske. Hun er 82 år gammel, og torsdag, fredag og lørdag deltog hun i demonstrationer, som hun selv har været med til at arrangere.
Ljudmila Aleksejeva har siden 1960'erne kæmpet utrætteligt for menneskerettigheder i først Sovjetunionen og siden i det nye Rusland. Forfulgt, fængslet, landsforvist. Alligevel er hun ikke til at stoppe. I sidste uge blev hun af EU-Parlamentet hædret med Sakharov-prisen for menneskerettigheder sammen med to andre ledende russiske menneskerettighedsforkæmpere fra organisationen Memorial, Oleg Orlov, nuværende leder af Memorial, og Sergej Kovaljov, en af grundlæggerne og én af de sovjetiske dissidenters pionerer.
- Ljudmila Aleksejeva, tillykke med den velfortjente pris, hvad betyder den?
»Den giver os moralsk og økonomisk støtte til at fortsætte kampen imod overgrebene på menneskerettighederne i dagens Rusland og til at bekæmpe tendenserne til at glemme de omfattende forbrydelser, folkemord, som Stalin og sovjetstaten begik imod sin egen befolkning. Desværre har tildelingen af Sakharov-prisen størst effekt i udlandet, for myndighederne i Rusland vælger at ignorere den og fortier den over for befolkningen,« fortæller Ljudmila Aleksejevna over telefonen fra Moskva. »Stalin var en folkemorder, men myndighederne forsøger at lægge låg på opgøret med stalinismen ved f.eks. at fremhæve Sovjetunionens enorme indsats under Stalins ledelse i kampen mod Nazityskland. Men de glemmer, at Stalin og hans regime udryddede mindst lige så mange sovjetborgere, som Hitler gjorde. Når det nuværende styre med Putin i spidsen søger at sætte Stalin og Sovjetunionen i et positivt lys, så er det dels en stor fejl, dels et tegn på, at vi er på vej mod noget, som er værre, end det vi har nu.«
Værre end under Jeltsin
- Hvad er i dag vigtigst for menneskerettighedsorganisationerne i Rusland - at huske på stalintidens forbrydelser eller at bekæmpe de nuværende lederes overgreb?
»Jamen, de to ting hænger meget tæt sammen. Memorial er jo en meget speciel organisation. På den ene side kæmper den for, at fortiden ikke må glemmes, navnene på de millioner af omkomne skal bevares og æres. Og Memorial hjælper de overlevende fra Sovjets GULAG, som i høj grad trænger til anerkendelse, rehabilitering og rent fysisk hjælp. På den anden side er der den del af organisationen, der meget målrettet yder en indsats for menneskerettigheder i alle hotspots i det postsovjetiske rum - fra Tjetjenien til Karabakh - for at modvirke det moderne Ruslands overgreb. Derfor arrangerer vi demonstrationer, som i disse tre dage, yder juridisk og materiel bistand og virker politisk for at fremme demokrati, det civile samfund og ytringsfrihed. Menneskerettighedssituationen er i dag værre end i 1990'erne under Jeltsin«.
- Også værre end i sovjettiden?
»Nej, dengang blev alle systemkritikere arresteret og forment adgang til at komme til orde, de arresterede simpelthen alle. I dag er der trods alt muligheder for protest, på trods af myndighedernes forsøg på at kvæle enhver modstand. Det betyder ikke, at I i Vesten skal forholde jer passivt til overgrebene. Jeg beder jer om altid at nævne menneskerettighederne og demokrati, når I taler med russiske myndigheder om olie og gas. Det hænger sammen det hele, og det vil fremme demokratiet i Rusland, hvis vore politikere og embedsmænd altid bliver konfronteret med de pinlige spørgsmål.«
- Præsident Medvedev forsøger åbenbart at slå et slag for menneskerettigheder og bekæmpe forsøgene på at vise Stalin som en stor politisk leder. Er han bedre end Putin, når det kommer til stykket, og har han magt til at gøre noget?
»Han er klart bedre end Putin, ung, intelligent, liberal, og jeg tror på, at han ønsker en bedre fremtid for Rusland. Jeg ved ikke, om han får magt, som han har agt, men jeg er sikker på, at han ønsker et frit og demokratisk Rusland. Kun tiden vil vise, om det lykkes for ham, men der er trods alt håb forude.«
