Baggrund
Læsetid: 6 min.

Haves: Årtiers nedtur. Søges: Skyldig skurk

Det står 0-1 til anklagemyndigheden efter den første store retssag med udspring i finanskrisen. Anklagerne må forberede sig bedre næste gang - eller måske helt opgive at sætte skyldige ansigter på en forbrydelse, som var kollektiv?
Eks-direktørerne Ralph Cioffi (tv.) og Matthew Tannin for den nu hedengangne amerikanske investeringsbank Bear Stearns blev tirsdag frifundet for alle anklager om vildledning af investorer, der i forbindelse med krakket tilsammen mistede 1,6 mia. dollar.

Eks-direktørerne Ralph Cioffi (tv.) og Matthew Tannin for den nu hedengangne amerikanske investeringsbank Bear Stearns blev tirsdag frifundet for alle anklager om vildledning af investorer, der i forbindelse med krakket tilsammen mistede 1,6 mia. dollar.

NATALIE BEHRING

Udland
13. november 2009

NEW YORK - Det skulle have været den første store sag, det første skridt i retning af at placere et ansvar, sætte de skyldige fast og komme videre. I stedet kunne Wall Streets ledende finansfolk forleden drage et lettelsens suk. For med frifindelsen forleden af Ralph Cioffi, 53, og Matthew Tannin, 48, er det i hvert fald ikke blevet farligere at være mistænkt - eller lettere at være offentlig anklager på jagt efter finanskrisens skurke.

Cioffi og Tannin var direktører i den nu hedengangne amerikanske investeringsbank Bear Stearns. De styrede to hedgefonde, som satsede på USA's boligmarked, især de risikable såkaldte subprimelån. Og sagen mod dem gik i store træk ud på, at de tegnede et alt for rosenrødt billede af de to fondes tilstand overfor investorerne, mens de privat frygtede for et sammenbrud. De private e-mails viste sig at være de mest realistiske, for begge fonde kollapsede i sommeren 2007 som nogle af de første varsler om, hvad der ventede. Godt et halvt år senere, i marts 2008, blev hele Bear Stearn,s det første af en række spektakulære ofre for finanskrisen, opkøbt af banken JP Morgan Chase med offentlig støtte, overtaget i sidste sekund før konkursen - og for en brøkdel af bankens tidligere værdi.

Ingen har sagt det åbent, men flere anklagere har anonymt ladet forstå, at sagen mod Cioffi og Tannin skulle have været skabelon for flere kommende sager mod ledende Wall Street-medarbejdere - var den altså faldet ud til anklagernes fordel.

I retten var anklagemyndigheden først og fremmest bevæbnet med e-mails og anden intern kommunikation fra Bear Stearns. I en mail skrev Tannin f.eks. til Cioffi, at der »er ingen måde, vi kan tjene penge på - nogensinde«, hvorefter han anbefalede at lukke de to fonde. Men få dage senere sagde han til investorerne, at situationen var »komfortabel«.

Aggressiv strategi

Forsvaret var imidlertid også bevæbnet - først og fremmest med det argument, at mailcitaterne var revet ud af sammenhæng. F.eks. skrev Tannin senere i samme mail, at de i stedet for at lukke også kunne vælge en mere aggressiv strategi.

Juryen, otte kvinder og fire mænd, fortrinsvis fra New Yorks arbejderklasse, blev på forhånd udlagt som et plus for anklagemyndigheden i en tid, da Wall Street ikke just er i kridthuset på »Main Street«. Men de tolv medlemmer dømte altså ikke med hverken misundelse eller hævndrift som motiv. For nok gav de to direktører et lysere billede til investorerne, end de gjorde i de private mails. Men var der tale om bevidst kriminelle handlinger - hævet over enhver tvivl? Nej, sagde juryen. Anklagerne fremlagde ikke beviser, som var »klare og overbevisende«, siger 31-årige Tabasam Bhatti til Wall Street Journal (WSJ). Mens et andet jurymedlem, 27-årige Aram Hong, sammenligner Ralph Cioffi med en søkaptajn og mener, han »arbejdede 24 timer i døgnet for at forhindre skibet i at synke.«

Flydende grænse

Problemet for anklagemyndigheden er netop at trække stregen mellem almindelig marketing og spin i firmaets tjeneste - og så bevidst kriminel vildledning og bedrageri. Grænsen virker flydende, men er for de anklagede klar og kontant: For Cioffi og Tannin gjaldt det frifindelse eller op til 20 års fængsel.

De to direktører kunne kramme deres familier og køre hjem til deres luksusvillaer. Imens må anklagerne i New York nu tænke over, hvordan de kan styrke fremtidige sager - og om det overhovedet giver mening at retsforfølge enkeltpersoner for de seneste års gigantiske kreditkollaps? Dels har vi været igennem en nedtur så uventet og stejl, finansmarkederne har været i hidtil uset panik, og jura-eksperter siger til WSJ, at direktørerne derfor med en vis ret kan hævde, at de faktisk troede på deres egne udsagn - også selvom de måske var usande 48 timer senere.

Fejlbedømte krisen

Flere advokater har da også slået til lyd for, at kriminalsagen mod Cioffi og Tannin var søgt. De enkelte investorer, som tilsammen tabte ca. 1,6 mia. dollar, kan sagsøge deres rådgivere, men en kriminalsag er for langt at gå, mener f.eks. Andrew Frisch, tidligere offentlig anklager. For de anklagede »forsøgte jo ikke at narre formuen og fremtiden fra gamle enkefruer. De fejlbedømte krisen,« siger han til WSJ.

Finanskrisen spredte sig kloden rundt og har haft millioner af ofre. Men måske var der tale om en forbrydelse uden syndebuk, skurk eller rygende pistol? Et kollektivt kredit-luftkastel, snarere end en individuel forbrydelse? Og er dårlige investeringer, naivitet og overdreven risikovilje overhovedet forbrydelser?

Et andet problem for anklagerne er, at e-mails og intern kommunikation som sms, twitter og chat ikke synes at have samme tyngde i retten som andre beviser. De opfattes som en »momentan bekymring«, ikke som velovervejede udtalelser, siger anklager John Hueston til New York Times. Et tredje problem er, at finansmarkederne er blevet så komplekse, at hverken finansfolk, investorer, advokater eller juryer altid forstår, hvad der foregår. Magasinet BusinessWeek mener, det kan have været grunden til, at anklagerne valgte en mere enkel sag: De ville bevise, at der blev løjet for investorerne - ikke drage de to direktører til ansvar for at have bidraget til den globale krise. Men i stedet for at »levere en slutning« endte sagen ifølge magasinet blot med at rejse endnu flere spørgsmål.

Der søges ikke kun efter skurke i Bear Stearns for tiden, men også i det krakkede Lehman Brothers, i realkreditgiganten Fannie Mae og forsikringskæmpen AIG. Skatteyderne har reddet flere af disse selskaber med indskud på milliarder af dollar. Der er stemmer i at kræve de skyldige udpeget og draget til ansvar. Men hvem?

Løj for at sikre bonus

»Disse to anklagede løj for at sikre sig deres egen millionbonus,« sagde assisterende anklager Patrick Sinclair, da sagen åbnede, og lød som om han håbede på at vække juryens forargelse. Som Bloombergs klummeskribent Ann Woolner bemærker, så findes der masser af amerikanere som »med glæde ville fængsle hele Wall Street og alle de, der med deres uforsvarlige adfærd har sendt økonomien til bunds« - og med den millioner af jobs, boliger og pensionsopsparinger. Men efter tre ugers retsmøder og blot seks timers votering besluttede juryen alligevel at vægte tvivlen over den retfærdige harme. Aram Hong, der arbejder på hotel, hæftede sig blandt andet ved, at de to direktører arbejdede til klokken fire om morgenen nogle nætter:

»Hvis det virkelig var bedrageri, ville de ikke have arbejdet så hårdt,« siger hun til Bloomberg og tilføjer, at »hele markedet brød sammen. Man kan ikke give to mennesker skylden.«

Et tredje jurymedlem, sekretæren Serphaine Stimpson, indrømmer, at hun gik ind til retssagen i den tro, at begge var skyldige. Men siden kom hun i tvivl: »Vi var bare ikke 100 pct. overbeviste,« siger hun og tilføjer, at de to direktører blev »gjort til syndebukke for Wall Street.«

Juryformand Jenny McCaughey siger, at de fremlagte e-mails pegede begge veje:

»De sagde det ene og så det andet. De gav os ikke beviser nok,« siger hun og understreger, at juryen »gjorde en pointe ud af at sige: Vi vil ikke se på, at vi er midt i en recession, eller at markederne er nede. Det var ikke relevant for sagen.«

Det er dog for tidligt for Wall Streets spidser at lægge frygten på hylden, mener den offentlige radiostation NPR. For finansforbrydere er før blevet frifundet - for kort efter at blive dømt i nært beslægtede sager. Anklagemyndigheden fik blod på tanden og gjorde sig mere umage i anden omgang. Det gælder f.eks. sagen mod eks-direktør og grundlægger af HealthSouth Corporation i Alabama, Richard Scrushy, som først blev frifundet i 2005, og derefter idømt seks år for bestikkelse i 2006. Og igen i april i år blev tre eks-mæglere og tre eks-direktører dømt for ulovlig børshandel efter at være blevet frifundet i første omgang. Cioffi og Tannin er da også stadig anklaget i en civil retssag, anlagt af finanstilsynet SEC.

Omvendt tror Bloombergs Ann Woolner, at løbet er kørt, for »hvis dette var den stærkeste sag, så kan de øvrige finansfolk, der frygter retsforfølgelse, godt komme frem fra deres skjulesteder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her