Læsetid: 4 min.

Honduras valg skaber ikke afklaring

Med den afsatte præsident Manuel Zelaya i eksil på den brasilianske ambassade i landets hovedstad, valgte honduranerne ny regering søndag
Med valget søndag af en ny præsident i Honduras er bl.a. USA's protester imod afsættelsen af præsident Zelaya ophørt. Men ikke alle anerkender valgets legitimitet.

Med valget søndag af en ny præsident i Honduras er bl.a. USA's protester imod afsættelsen af præsident Zelaya ophørt. Men ikke alle anerkender valgets legitimitet.

Yuri Corte

1. december 2009

TEGUCIGALPA - Barrio La Ulloa er et af de slumkvarterer, der strækker sig i et bælte langs hovedvejen nord for landets hovedstad, Tegucigalpa. Foran de bygninger, der udgør områdets folkeskole, er der tætpakket på valgdagen, søndag.

»Det her er ikke en stemme for eller imod Zelaya. Det er for en ny regering og en vej ud af den krise, vi er i,« siger Rosalina Alvarez Canelas, der stemmer for første gang i sit liv.

Og sådan har mange honduranere tilsyneladende tænkt. I følge det nationale valgråd, Tribunal Superior Electoral, valgte 61,8 procent af de stemmeberettigede honduranere søndag af gå til urnerne. Det er en af de højeste stemmeprocenter i landets knap 30-årige historie med repræsentativt demokrati.

Fra den afsatte præsident Zelaya og hans støtter i »modstandsbevægelsen mod militærkuppet« har der ellers lydt massive opfordringer til at boykotte valget, og flere politiske kandidater har i ugerne op til valget trukket sig i protest over landets de facto regering.

Et ufravigeligt krav

Honduras har befundet sig i krise, siden landets militær, kongres og højesteret den 28. juni i år afsatte landets folkevalgte præsident Manuel Zelaya ved et kup.

Få dage efter kuppet valgte det internationale samfund at isolere det lille mellemamerikanske land. Lån og bistand blev indefrosset, diplomatiske forbindelser brudt, og Honduras blev enstemmigt ekskluderet fra Organisationen af Amerikanske Stater. Fra hele verden lød det »ufravigelige krav«, som blandt andre USA's udenrigsminister Hillary Clinton formulerede det, at Manuel Zelaya skulle genindsættes i sit præsidentembede og den demokratiske orden genetableres.

Det er ikke sket, tværtimod. Fem måneder efter krisen er der stadig ikke fundet nogen løsning, og Manuel Zelaya er ikke tilbage som præsident. Alligevel er de ufravigelige krav med tiden forduftet. Først meddelte USA´s regering, at de ville anerkende resultatet af valget i Honduras. Og med USA fulgte Mexico, Panama, Colombia, Peru og Canada, der alle forud for valghandlingen søndag blåstemplede et kommende resultat. Og onsdag fik de honduranske de facto-myndigheder endnu en fjer i hatten, da Costa Ricas præsident og det internationale samfunds mægler i den honduranske konflikt, Oscar Arias, meddelte, at han og Costa Rica også ville anerkende resultatet af valget. Det er ellers præsident Arias, der har opstillet og forhandlet den politiske aftale mellem de facto-myndighederne og Manuel Zelaya, hvor et af de vigtigste punkter er, at Manuel Zelaya skal genindsættes som præsident forud for enhver politisk anerkendelse af Honduras.

Men rationalet for at anerkende søndagens valg er, at »et valg er den eneste vej ud af den politiske krise,« som Oscar Arias sagde i sin begrundelse.

Derfor kan valgets sejrherre og landets nye præsident fra d. 27. januar næste år, Porfirio Lobo, se fremad. Han vandt valget med mere en 16 procent ned til sin nærmeste konkurrent, Elvin Santos, der er fra samme parti som Manuel Zelaya, De Liberale.

»Vi må lægge alle stridigheder bag os, og vi må udarbejde en national genforeningsplan, hvor vi inkluderer alle parter. Vi er alle en del af Honduras,« lød den første opfordring fra Porfirio Lobo efter valget.

Men inkluderer den store genforening også præsident Manuel Zelaya? På det spørgsmål svarede Porfirio Lobo kort: »Jeg er villig til dialog med alle.«

Zelaya?

For hvad med Manuel Zelaya - hvad betyder valget for ham?

Den afsatte præsident har siden den 21. september siddet i ufrivilligt eksil på den brasilianske ambassade midt i hovedstadens centrum. Herfra gav han kort efter offentliggørelsen af valgresultatet søndag aften et interview til spansk CNN, hvor han diskvalificerer valget som illegitimt og i øvrigt blankt afviser de verserende rygter om, at han skulle være på vej ud af landet og have søgt politisk asyl i Nicaragua.

Manuel Zelaya påstår samtidig, at den høje valgprocent, der nu i manges øjne legitimerer valget, er det rene fusk. Og ifølge flere organisationer og medier, der støtter op om præsident Zelaya, har valget være fikset for længe siden, og den sande valgdeltagelse i søndagens valg var ud fra deres målinger på et sted mellem 25 og 35 procent.

Men lige nu ligner Zelaya den store taber. Onsdag i sidste uge tog højesteret stilling til, om de vil anbefale at Zelaya kan genindsættes i sit embede som præsident. Det blev et klart nej med henvisning til det anklageskrift, som samme højesteret har formuleret. Her tiltales Zelaya for korruption, magtmisbrug og brud på landets forfatning.

I morgen onsdag skal landets kongres efter planen stemme, om de vil have Manuel Zelaya tilbage. Det var samme kongres som tilbage i juni næsten enstemmigt godkendte afsættelsen af præsident Zelaya og efterfølgende anerkendte de facto-præsident Roberto Micheletti som landets midlertidige leder.

Stemmer kongressen for at Zelaya kan genindsættes, giver det præsidenten knap to måneder på magten. Stemmer de imod er det svært at se, at Manuel Zelaya har en fremtid i Honduras.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu