Nyhed
Læsetid: 2 min.

Hvordan elefanten fik sin snabel

Et ambitiøst forskningsprojekt skal kortlægge kromosomerne hos 10.000 forskellige hvirveldyr. 'Biologiens største intellektuelle udfordring i dette århundrede vil blive rekonstruktionen af vores biologiske fortid, så vi kan forstå, hvordan komplekse organismer som os selv blev udviklet,' siger en af forskerne
Udland
16. november 2009

Forskere har annonceret en ambitiøs plan om at kortlægge kromosomerne hos 10.000 dyrearter med ryghvirvler. Forskerne hævder, at udredningen af DNA-strukturen hos de mange hvirveldyr vil hjælpe os til at forstå, hvordan leoparden fik sine pletter, hvordan elefanten fik sin snabel, og hvordan flagermusen lærte at flyve. En række fremtrædende biologer spår, at projektet med at afkode 10.000 kromosomsæt, vil gøre forskere i stand til at fortælle historien om, hvordan hvirveldyrene i løbet 600 millioner år udviklede sig fra havdyr med prototypiske ryghvirvler til en mangfoldighed af livsformer til lands, til vands og i luften.

Sydney Brenner, som har modtaget nobelprisen og er seniorforsker ved Salk Institute i Californien, mener, at projektet vil hjælpe evolutionsforskere til at kunne skrive de manglende kapitler i livets historie:

»Biologiens største intellektuelle udfordring i dette århundrede vil blive rekonstruktionen af vores biologiske fortid, så vi kan forstå, hvordan komplekse organismer som os selv blev udviklet,« siger Sydney Brenner.

»Kromosomerne indeholder oplysninger om fortiden. Det er molekylære fossiler, og kortlægningen af hvirveldyrenes udviklingsrækkefølge vil være en afgørende informationskilde.«

Nøglen til fortiden

Forskningsprojektets mål er at indsamle DNA fra alle slægter - kategorien over de enkelte arter - som indgår i en database med 16.000 navngivne arter af hvirveldyr, der er blevet udarbejdet af mere end 50 forskningsinstitutioner verden over:

»At forstå hvirveldyrenes evolutionshistorie er en af videnskabens mest spændende detektivopgaver,« siger en af projektets arkitekter, David Haussler fra University of California i Santa Cruz.

»Ingen har nogensinde helt forstået, hvordan elefanten fik sin snabel, eller hvordan leoparden fik sine pletter. Dette projekt vil skabe fundamentet for forskning, der kan besvare disse og mange andre spørgsmål. Forskelle i den DNA-struktur, der udgør de nulevende dyrs kromosomsæt, udgør nøglen til fortidens store biologiske begivenheder som f.eks. udviklingen af et hjerte med fire kamre samt vinger, finner og armes prægtige arkitektur,« siger David Haussler.

Hvert kromosomsæt indeholder sandsynligvis omkring tre milliarder 'DNA-byggesten', som derefter bliver stillet i korrekt rækkefølge. Projektet er blevet muligt, fordi omkostningerne i forbindelse med DNA-profiler er faldet betragteligt, siden menneskets kromosomer for snart 10 år siden blev fuldt kortlagt. Hvirveldyr er en af de mest foranderlige livsformer, forklarer David Haussler. De blev udviklet i havene, men spredte sig hurtigt til alle livsmiljøer på landjorden, i luften i form af fugle og flagermus, og i havet i form af hvaler, delfiner og marsvin.

Under dette forløb udviklede hvirveldyrene innovative strukturer som f.eks. et hjerte med flere kamre, knogler, tænder og leddelte skeletter. Ifølge forskeren har de også udviklet sig til de mest intelligente livsformer, f.eks. mennesket med en stor hjerne og sofistikeret sprog og kultur. Ved at sammenligne kromosomerne hos 10.000 hvirveldyr med menneskets håber forskerne at få indsigt i, hvordan mennesket nedstammer fra sine fjerne forfædre.

»Vi kan forstå, hvordan elementerne i menneskets kromosomer fungerer ved at se på, hvordan nogle dele af kromosomsættet hos mennesker har ændret sig, mens andre dele er forblevet uforandret,« siger David Haussler.

© The Independent og Information

Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her