Baggrund
Læsetid: 4 min.

Idé om regimeskifte var i spil før 11. september

Bush-administrationen overvejede at iværksætte et regimeskifte i Irak allerede to år før, invasion fandt sted. Det fortæller det første vidne i Storbritanniens Irak-høring
Tony Blair ventes at skulle vidne for den kommission, der i går påbegyndte kulegravningen af Storbritanniens engagement i Irak-krigen. Her hilser Blair på de britiske soldater i Basra den 17. december 2006.

Tony Blair ventes at skulle vidne for den kommission, der i går påbegyndte kulegravningen af Storbritanniens engagement i Irak-krigen. Her hilser Blair på de britiske soldater i Basra den 17. december 2006.

PETER MACDIARMID

Udland
25. november 2009

LONDON - Dele af den nye Bush-administration i USA overvejede allerede tidligt i 2001 - før terrorangrebet på New York og Washington den 11. september - at vælte Saddam Hussein.

Det fortalte Sir Peter Ricketts, der i 2001 var formand for den britiske Forenede Efterretningskomite, i går. Sammen med Simon Webb, daværende politisk direktør i det britiske forsvarsministerium, og Sir William Patey, leder af udenrigsministeriets Mellemøst-afdeling i 2001, var Ricketts den britiske Irak-hørings første vidner.

De tre diskuterede morgenen igennem 'Storbritanniens Irak-politik i 2001' over for den fempersoner store komité under ledelse af Sir John Chilcot.

Komiteen vil i første omgang føre vidner - der ventes at omfatte daværende premierminister Tony Blair og premierminister Gordon Brown - indtil februar 2010. Den har også fået adgang til tusindvis af hemmeligstemplede dokumenter om perioden, der førte til invasionen af Irak i marts 2003 med Storbritannien som USA's nærmeste koalitionspartner.

Tilbage i 2001 handlede det dog endnu ikke om invasion. Den nye amerikanske administration diskuterede stadigvæk forbedring af den daværende 'inddæmningspolitik', men Peter Ricketts blev allerede dengang opmærksom på en artikel i magasinet Foreign Affairs af den daværende nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice. Heri skrev hun, at »ingenting vil ændre sig« i Irak, før Saddam Hussein er væk. Hun introducerede også konceptet 'slyngelstater' i artiklen.

»Vi var bevidste om, at der var andre stemmer i Washington, hvoraf nogle talte om regimeskifte,« fortalte Ricketts Irak-høringen.

Sir William Patey var af samme opfattelse:

»I februar 2001 var vi opmærksomme på disse trommehvirvler fra Washington, og vi diskuterede det internt. Vores politik var at holde os væk fra det,« sagde han.

Hunden gøede ikke

I Storbritannien var man imidlertid som i USA begyndt at blive bekymret for virkningen af den hidtidige 'inddæmningspolitik', der bestod af sanktioner, flyveforbudszoner i Nord- og Sydirak og et incitament i form af, at sanktionerne ville blive løftet, hvis våbeninspektørerne fik adgang igen.

»Inddæmningspolitikken virkede ikke længere i 2001, og fejlraten accelererede,« sagde Peter Ricketts, der dog fastholdt, at der både i Storbritannien og i Colin Powells udenrigsministerium fortsat kun blev diskuteret, hvordan inddæmningspolitikken kunne forbedres igennem bl.a. 'smarte' målrettede sanktioner. Simon Webb tilføjede, at han første gang hørte regimeskifte nævnt på et møde med amerikanske embedsmænd i Washington i marts 2001.

»Emnet om at vælte ham (Saddam Hussein, red.) var oppe at vende, men jeg skrev i mine noter, at 'hunden ikke gøede'. Jeg sagde, at den brokkede sig, men den gøede ikke.«

USA under angreb

Alt det ændrede sig, da al-Qaeda den 11. september 2001 angreb New York og Washington og dræbte tusindvis af civile amerikanere. Fra den dag skiftede fokus i USA, men også i Storbritannien, til forebyggelse af terrorangreb frem for at »håndtere det, når en situation opstod«, som Simon Webb beskrev det.

»Pentagon blev det dominerende instrument i amerikansk politik, især efter invasionen af Afghanistan,« tilføjede Peter Ricketts.

»Vi hørte stemmer i USA tale om en forbindelse mellem 11. september og Irak, men det var mere i retning af, at hvis der blev fundet en forbindelse, så ville det få seriøse konsekvenser for Saddam Hussein og Irak. Den slags hørte vi ret tidligt.«

Ricketts mener, at amerikanerne »overvejede Irak i lyset af 11. september fra slutningen af november«.

Regimeskifte var dog fortsat ikke til diskussion i London, sagde alle tre vidner. I første omgang var det problemet med spredning af masseødelæggelsesvåben, der skabte bekymring i lyset af 11. septemberangrebene. Og her var Irak et land, der tiltrak sig opmærksomhed, fordi det tidligere både havde opbygget og anvendt masseødelæggelsesvåben. Man var dog så småt begyndt at lægge mærke til en ændring i den amerikanske tone, og brainstorming om emnet 'hvad nu hvis inddæmningspolitikken fejler' blev tilladt.

»Men vi mente ikke, at der var juridisk grundlag for regimeskifte,« sagde Webb.

Sir William Patey beordrede en intern gennemgang af alle muligheder for at håndtere Irak.

»Vi så på, hvad der ville ske, hvis vi gav op og gjorde ingenting, og på, hvad der ville ske, hvis vi gennemførte regimeskifte. Men vi droppede regimeskifte, fordi vi ikke mente, at der var juridisk grundlag for det,« sagde Patey, der pointerede, at arbejdspapiret aldrig blev sendt videre i systemet.

Storbritannien arbejde i hele 2001 på inddæmning, men »vi sagde til russerne og andre, at hvis ikke vi kan få sanktionspolitikken til at fungere, så vil stemmer i USA lede os i en anden retning,« sagde Patey.

Hvornår politikerne i Downing Street begyndte at skifte holdning blev i gårsdagens gennemgang ikke klart, men alle tre vidner mente, at det var på den anden side af George W. Bushs berømte 'ondskabens akse'-tale i februar 2002. Indtil da var larmen om regimeskifte kun baggrundsstøj, sagde Peter Ricketts.

»Høj baggrundsstøj, men stadigvæk kun baggrundsstøj.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg forstår ikke hvordan ønsket om at ændre et andet lands regering ikke får danskerne til springe op af stolen og kræve demokrati og frihed og hvad der nu ellers er, man kræver af mange andre underudviklede lande. Mens folk mere en 10.000 km væk fa Bagdad sidder og laver planer for irakerne ikke bliver set som et udtryk for frihedberøvelse. Dobbelt morale FTW!

- Arash

Det var sandelig ikke planer om indførelse af demokrati og frihed for Irak, som var baggrunden for invasionen. I begyndelsen var den officielle begrundelse (fra USAs side), at Hussein havde masseødelæggelsesvåben. Dette underbyggede de med forfalskede (f.eks. yellow cake Uran historien fra Niger) og selektivt udvalgte efterretninger, herunder brugen af kilder som CIA på forhånd havde vurderet som værende yderst utroværdige (Curveball, Ahmed Chalabi).

Senere blev den officielle historie (MØV) udskiftet med Bush's "messianic vision" af demokrati for Irak. Medierne var heldigvis lydige for det meste, og viderebragte det efterfølgende. Et Sandhedsministerium som i 1984 var ikke nødvendigt at oprette, da demokrati-forklaringen tilsyneladende kunne bruges med tilbagevirkende kraft.

den første plan for invasionen af Irak blev kaldt ' Operation Iraqi Liberation', men efter at nogle 'kloge' hoveder opdagede at det forkortes til ' OIL ' ændrede de navnet på planen til ' Operation Iragi Freedom' (OIF).
Der var forresten også invasionsplaner klare, og styrker på plads til at invadere Afghanisten, inden 11-9-2001, pudsigt ik?

Jo men det kommer vel ikke som en overraskelse at det var planlagt før 9/11, det er jo en gammel nyhed efterhånden..

PNAC (neo konservativ tænketank) lavede jo en rapport, Rebuilding America`s defence, langtid før 9/11, om hvad der skulle til for at bevare USA som den eneste supermagt, og det var bl.a at få kontrol over Irak`s olie, for dermed at have kontol over det olie der skal til Asien, specialt Kina.

De beskriver også at det vil blive svært og der vil gå lang tid med at få overbevist den amerikanske befolkning om at gå i krig med Irak, medmindre en forfærdelig og katalyserende begivenhed, som et nyt Pearl Harbor vil finde sted..
Og det gjorde det så, 9 måneder efter den Neo Konservative George Bush blev Præsident...

Viv Haufenreich

skulle det her være nyheder fordi det nu er "officielt"?