Læsetid: 4 min.

Influenzavalg i Ukraine

Ukraine er ude i en svinsk valgkamp midt i dyb økonomisk krise og en omfattende influenzaepidemi. 'Valgkampen er ren cirkus og sår tvivl om Ukraines eksistens som suveræn stat og især som demokrati,' mener ekspert
En ensom ekspedient i Kievs dyreste indkøbscenter Globus. Byens dyre restauranter og mærkevarebutikker ligger øde hen. Befolkningen tør ikke våge sig ud af frygt for influenzaepidemien, som politikerne bruger aktivt i valgkampen og som foreløbigt har krævet op mod 400 dødsofre.

En ensom ekspedient i Kievs dyreste indkøbscenter Globus. Byens dyre restauranter og mærkevarebutikker ligger øde hen. Befolkningen tør ikke våge sig ud af frygt for influenzaepidemien, som politikerne bruger aktivt i valgkampen og som foreløbigt har krævet op mod 400 dødsofre.

Per Dalgård

23. november 2009

Næppe nogen har set en så beskidt valgkamp som denne, der skal skaffe Ukraine en ny præsident den 17. januar. Hvis da ikke datoen bliver udskudt på grund af influenzaepidemien. Den ene kandidat beskylder den anden for pædofili, den anden beskylder den ene for landsforræderi.

Skyerne hænger, ligesom den økonomiske krise og arbejdsløsheden, gråt og tungt over Ukraines hårdt plagede hovedstad Kiev. Regn og slud vælter ned, og mange er bange for at bevæge sig ud i byen af frygt for influenzaepidemien, som foreløbig har krævet op mod 400 dødsofre. Mange af dem, der alligevel bevæger sig rundt i byen, forsøger at beskytte sig med masker. Og i byens dyre restauranter og mærkevarebutikker stå enlige ekspeditricer med masker og keder sig

»Valgkampen er ren cirkus og sår tvivl om Ukraines eksistens som suveræn stat og især som demokrati,« siger den erfarne iagttager og kommentator Vladimir Vladimirov, der er professor i journalistik ved Kievs Taras Sjevtjenko Universitet.

Han fortæller, at valgkampen foregår på baggrund af dyb skuffelse i befolkningen over den orange revolution, der for fem år siden bragte præsident Viktor Jusjtjenko og premierminister Julija Timosjenko til magten. Via folkelige protester og demonstrationer gennemtvang de nyvalg og vandt over den russisk-orienterede Viktor Janukovitj. De tre er også denne gang hovedkandidaterne til præsidentposten. Men siden sidst er det gået alt andet end godt, ifølge Vladimir Vladimirov.

Venner blev fjender

»Moskva med Putin i spidsen begik den fatale brøler at stille sig officielt og klart på Janukovitjs side. Det førte til en alvorlig krise mellem vore to lande, det førte til gaskrigen, som betød, at vi og nogle vesteuropæiske lande måtte fryse, da Moskva lukkede for gashanen. Det har ført til et personligt had mellem Putin og vores præsident Jusjtjenko. Og det har ikke ført til noget godt for Ukraine; intet medlemskab af NATO, vi er ikke på vej ind i EU - til gengæld har vi støttet Georgien i krigen imod Rusland,« siger Vladimirov bekymret.

Han er, fortæller han, dybt rystet over, hvordan valgkampen forløber, og over at de to tidligere allierede i den orange revolution - præsidenten og premierministeren - i dag er uforsonlige fjender og end ikke kan tale sammen. Premierministeren har grebet den omfattende influenzaepidemi med kyshånd.

»Juhu, det kan vi bruge i valgkampen,« mener Vladimirov, at Julija Timosjenko har tænkt. Som sagt, så gjort. Hysteriet om influenzaen er pustet op i uhørte dimensioner, folk er skrækslagne. Frem træder Julija, som hun hedder i folkemunde, og handler resolut: vaccinationer, karantænezoner, lukning af skoler, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner.

Det handler om business

Jusjtjenko svarer igen med at nægte at underskrive bevillingerne til disse tiltag og med en trussel om at udskyde valget på grund af influenzaen. En udskydelse vil, siger Vladimirov, være til fordel for Jusjtjenko, der ellers stod til at blive den store taber i valget med sin forældede nationalistiske retorik, sin støtte til Georgien og sine løfter om medlemskab af NATO og EU.

»Præsidenten henter stemmer på det her, men mit bud er, at Julija Timosjenko alligevel vinder valget, og du må forstå, at det ikke handler om ideologi eller egentlige partier. Det handler om business. Præsidentkandidaterne repræsenterer hver sin milliardæroligark og tænker kun i, hvad der er økonomisk fordelagtigt for oligarkens business,« siger Valdimirov.

Julija er smart og stadig populær. Og hun har netop foretaget en populær kovending.

Sikrer gasleverancer

Hun er pludselig blevet perlevenner med sin russiske kollega Vladimir Putin. Tidligere var hun en af Moskvas hovedfjender i Kiev og endda anklaget for økonomisk kriminalitet i Rusland. Det var tydeligvis glemt, da hun torsdag og fredag holdt møde med Putin i Jalta på Krim, mens præsident Jusjtjenko havde besøg af sin gode ven, den georgiske præsident Mikhail Saakasjvili. Moskva har i denne valgkamp valgt at gå stille med dørene og indirekte støtte Timosjenko. Men Putin kunne dog ikke styre sig i Jalta, hvor han skamroste Timosjenko, og de to lavede en aftale om gas til lavere priser for Ukraine - en aftale, som også vil forhindre, at der igen bliver lukket for hanerne til Vesteuropa denne vinter.

Putin kunne ikke dy sig for at drille præsident Jusjtjenko:

»Timosjenko og jeg har lavet livsvigtige aftaler for begge lande... Imens har de to præsidenter (Jusjtjenko og Saakasjvili, red.) sikkert talt om tidligere slag og krige, som de tabte sammen,« sagde den russiske premierminister.

Imens appellerer præsident Jusjtjenko til sin russiske præsidentkollega Dmitrij Medvedevs sunde fornuft og har gentagne gange opfordret til en fornyet dialog på præsidentniveau mellem de to lande. Foreløbig har Medvedev ikke reageret positivt, men tværtimod talt om, at han glæder sig til, at valget i Ukraine bliver overstået, og at der kommer en ikke antirussisk ledelse i landet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu