Læsetid: 6 min.

Jagten på Higgs partikel genoptages

Historiens hidtil største og dyreste eksperiment i teoretisk fysik er i disse dage så småt ved at komme i gang igen. Man vil genskabe Big Bang og leder efter Higgs partikel. Tidligere har Ronald Reagan, en ugle og måske Gud forhindret det i at lykkes
Der er gennem årene ofret et uset tocifret milliardbeløb på at genskabe Big Bang i forskellige gigantiske partikelaccelerator-er. Nu sættes der igen gang i historiens hidtil største og dyreste eksperiment i teoretisk fysik for at finde Higgs partikel. Her er det et billede af en Large Hadron Colider, LHC - en partikelaccelerator af gigantiske dimensioner i CERN, tæt ved Geneve i Schweiz.

Der er gennem årene ofret et uset tocifret milliardbeløb på at genskabe Big Bang i forskellige gigantiske partikelaccelerator-er. Nu sættes der igen gang i historiens hidtil største og dyreste eksperiment i teoretisk fysik for at finde Higgs partikel. Her er det et billede af en Large Hadron Colider, LHC - en partikelaccelerator af gigantiske dimensioner i CERN, tæt ved Geneve i Schweiz.

Maximilien Brice

Udland
30. november 2009

Ingen har endnu set den eller for den sags skyld påvist dens eksistens. Higgs partikel. Men der knyttes de største forhåbninger til den.

Den kan næsten ene partikel forklare, hvordan universet i bogstaveligste forstand hænger sammen. Den kan hjælpe os længere ind i en verden af mørkt stof, parallelle virkeligheder og tidsmaskiner.

Sagen er bare den, at mystiske kræfter hidtil har afholdt os fra at komme i nærkontakt med Higgs'en. Fænomener fra Reaganomics til brødkrummer og måske guddommelig indgriben har hidtil stillet sig hindrende i vejen.

Alligevel er historiens hidtil største og dyreste eksperiment i teoretisk fysik i disse dage så småt ved at komme i gang igen. Der er ofret et uset tocifret milliardbeløb på at genskabe Big Bang i forskellige gigantiske partikelacceleratorer, først og fremmest forskellige steder i USA men senest i CERN tæt ved Geneve i Schweiz.

Den 23. november lykkedes det fysikerne i CERN at levere de første såkaldte protonkollisioner uden problemer. Det skete dog ved relative lav energi. Indtil jul vil fysikerne så gradvist øge hastigheden, og måske vil det lykkes hen ad vejen uden at mystiske kræfter bryder ind ..

Historien

Til forståelse er det nødvendigt med en tur i tidsmaskinen.

I slutningen af det 16. århundrede lykkedes det Galilei at bygge et teleskop, der for altid ændrede vores opfattelse af universet, eller snarere beviste at Copernicus havde ret i, at solen var det centrale himmellegeme, og at vi blot på lige fod med andre planeter måtte nøjes med at drive rundt om den lysende stjerne.

Tingesten kunne ikke mere end en børnekikkert til 20 kroner fra en Tiger-butik; men hen ad vejen er der også kommet mere krudt i linserne, der i dag giver indblik i fjerne galakser og skønheden og kompleksiteten i kosmos.

Stort udsyn øgede ikke blot muligheden men også trangen til at se indad, og med nogle få tekniske justeringer var mikroskopet opfundet, der sendte os ned i mikrobernes forunderlige verden.

Med andre ord er videnskabelig erkendelse i høj grad afhængig af gode redskaber, og det sidste skud på den stamme er LHC (Large Hadron Colider) - verdens hidtil største såkaldte Big Bang-maskine.

LHC er en partikelaccelerator af gigantiske dimensioner. Under jorden strækker den sig med en radius på 4,3 kilometer ind under Jurabjergene på den fransk-schweiziske grænse. Inde i den cirkulære tunnel driver kraftige magnetfelter subatomare partikler rundt og rundt under stadig større tilførsel af energi, til de i LHC's tilfælde når helt op i nærheden af lysets hastighed - hvilket vil producere hundred gange flere kollisioner i sekundet, end nogen accelerator hidtil har formået.

Dette vil give videnskabsfolkene ny indsigt i det allermindste og for den sags skyld i det allerstørste.

Og det er der god brug for. Universet er så langt fra smukt og simpelt. Det er et morads af modsatrettede kræfter og underlige stadigt mindre partikler. For blot at få tilnærmelsesvis orden i tingene er der behov for en teori, der samler alle trådene.

Tilbage til start

Tanken er så at sige at gå tilbage til begyndelsen. Ind til videre kan de færreste se meget længere tilbage end til Big Bang, og det er populært sagt ved at genskabe denne ur-begivenhed i dukkehusstørrelse, at videnskabsfolkene forventer og håber på at kunne rede nogle af trådene ud. Vi vil få et glimt af universet i fødselsøjeblikket, som fortiden anslås til at ligge ca. 13,7 milliarder år tilbage.

På det tidspunkt og et stykke frem var der sådan set nogenlunde orden i tingene, formoder videnskabsfolkene; men i takt med at universet er blevet afkølet og har vokset sig større, er det også begyndt at udvikle sig til den kosmologiske rodebutik, de arme videnskabsfolk skal forsøge at hitte rede i.

Mindre acceleratorer som LHC's lillebror i CERN og Fermilabs Tevatron i Chicago har givet os vished for, at atomer ikke er de mindste byggesten. Alt stof består i stedet af kvarker og leptoner, fotoner, hvortil kommer et utal af andre supersmå partikler. For at få det hele til at passe sammen har fysikerne udviklet den såkaldte standardmodel, der beskriver forholdet mellem disse. Men der mangler en væsentlig brik, nemlig gravitationen. Og det er her Higgs partikel, eller Guds-partikelen, kommer ind i billedet. Higgs partikel er endnu ikke observeret; men den kan forklare, hvordan hele systemet af subatomare partikler har masse og dermed, hvordan det hele kan hænge sammen. Dertil kommer eksistensen af Mørkt Stof og andre gådefulde forhold; men det er en lidt længere historie. Alene drømmen om at kunne fremmane tilstrækkeligt mange Higgs'er til at de kan verificeres og analyseres er rigeligt til, at regeringer i USA, Japan og EU har kastet milliarder ind i byggeriet af stadigt større acceleratorer.

Holger Bech Nielsen

Vores egen professor i højenergifysik ved Niels Bohr Instituttet, Holger Bech Nielsen, har imidlertid sammen med sin japanske kollega Masao Ninomiya drysset lidt malurt i bægeret ved at formulere en teori, hvori det antages, at alle forsøg på at få de store acceleratorer til at producerer Guds-partikler er blevet saboteret ved en højere magts indgriben. At kræfter fra fremtiden fifler med nutiden og hidtil er lykkedes i at sætte en stopper for, at acceleratorerne når deres mål.

Der er bygget mange mindre acceleratorer, og de har alle bidraget til forskningen; men foreløbigt er der knyttet størst forhåbninger til to: LHC, som nu atter er begyndt at summe og ikke mindst Superconducting Super Colider (SSC), som blev sat i søen af Reagan-administrationen i 1982. I dag står verdens største bygning, der skulle huse SSC stadig uden for den lille flække Waxahachi i Texas. Det lykkedes da også at bore 23,5 kilometer tunnel og holde i hundredevis af fysikere beskæftiget, inden projektet blev lukket ned i 1993.

SSC skulle vise verden - både de overmodige europæere i CERN, men ikke mindst magthaverne på den anden side af jerntæppet - at USA var førende på alle felter. Men i 1993 lukkede Kongressen pengekassen. Der er blevet angivet mange årsager. Murens fald gjorde det knap så aktuelt at vise videnskabelige muskler for Sovjetunionen. Projektet var mildest talt dårligt administreret. Et flertal ville hellere bruge pengene på NASA-projekter. Men den mest plausible er nok, at Reagans håndtering af den amerikanske økonomi havde været så lemfældig, at et flertal i Kongressen ikke kunne forsvare fortsættelsen af den bekostelige jagt efter svar på universets gåder.

Teori

Holger Bech Nielsen understreger, at der er tale om en teori, der i nogen grad modbevises af en anden accelerator, amerikanske Isabelle, der lå uden for New York ind til den blev stoppet umiddelbart inden SSC blev sat i gang.

»Men den nåede faktisk at komme i gang,« indrømmer Bech Nielsen, der medgiver, at der ikke er meget systematik i »den guddommelige indgriben«.

»Det er klart at problemerne med at producere Higgs'er kun er en slags symptom på vores overordnede teori,« forklarer Holger Bech Nielsen.

Han fastholder, at teorien også kan forklare, at LHC brød sammen sidste år og først er ved at komme i gang nu efter en restaurering til omkring 200 millioner kroner. Årsagen: En ugle skulle angiveligt have tabt en brødkrumme fra et baguette ned i apparatets ædlere dele.

»Hvis man skal forklare Guds forkærlighed for at gribe ind i forhold til Higgs'erne, kommer vi nok lidt længere væk fra det verificerbare,« konstatere professoren muntert.

Om LHC overhovedet kommer rigtig op i omdrejninger vil i første omgang blive antydet over de næste par måneder. Foreløbigt står Bech Nielsen og Ninomiya forholdsvis alene med deres teori.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

..."(Jvf. de overflødige kernevåbenbombninger af Hiroshima og Nagasaki ( De skete formodentlig som aftalt spil imellem Japans overklasse og de allieredes overklasse)"...

Jeg har lige en bemærkning til din parentes
En af mine gamle kæpheste er 2. verdenskrig.
OG - sætter du visse udvalgte handlingsforløb ind i den kendte Sherlock Holmes formel >Når man har elimineret det umulige så må det der er tilbage være sandheden< - derfor baseret på sande detaljeforløb indsat i denne formel - som enkeltvis foregået ser troværdige ud som de præsenteres i 2. verdenskrigs-historien - kan man hvis man forsøger at hæfte sådanne relaterede begivenhedsforløb sammen finde ud af i nogle tilfælde - hvad der kan skjule sig af sandhed bag den officielle version af Verdenshistorien.

Her er tommelfinger-reglen tydeligvis >Des større forbrydelse - des flere ofre - des større løgn<

Tager man scenariet om atombombe-forskningen i Tyskland i betragtning - dertil også Hitlers og Gobbels "skræp" om det opfundne dommedagsvåben der kan vinde krigen for Tyskland og Japan - og således indsætter som teori i Sherlock's detektiv formel, at NaziTyskland opfandt en effektivt virkende atombombe og naturligvis testede den først - selvføllgelig i en lille størrelse.

Så fører denne teori der kan finde bestyrkelse i visse mystiske begivenheder fra virkeligheden til historien om en tysk ubåd der i vinteren 44-45 skal til Japan med en last af "atommart" materieale .
Ombord på ubåden er 2 japanere.
Undervejs på Atlanten dræber Tyskerne de 2 japanere og sejler så til USA - til New York havn hvor de overgiver sig til amerikanerne.
Et af holdepunkterne i historien er at de amerikanske havnearbejdere nægter at røre ved det "såkallede atommare" materiale og tyskerne kommer derfor selv til at bære "whatever atommart" materieale i land.
Et par eller tre måneder senere testede USA deres første Atombombe - hvorefter turen kom til Hiroshima og Nagasaki.
Tanken om at det atommare materiale i den tyske Ubåd var nemt sammensættelige dele til 3 eller flere atombomber er overordentlig fristende at tænke på !
Således at atombomber beregnet til at blive brugt af Japanerne mod Amerikanerne i stedet via mytteri på en Tysk ubåd gives til samme Amerikanere der så selv bruger dem på Japanerne.
I denne uautoriserede version af 2. verdenskrig-historien vil din teorie om japansk medddelagtighed og aftalt spil mellem USA og Japans overklasse falde til jorden med et brag - og forståelig Japansk vrede og bitterhed over det mulige Tyske forrædderi og dertil vrede over USA's atombombning af Hiroshima og Nagasaki - - - kan man tværtimod finde mange tegn på hvis man iagttager Japan.
Det kræver kun at man skal vide hvad man skal kigge efter - og det ved du så nu hvis lejligheden til iagttagelse opstår til studiet af scenariet af 2. verdenskrigs i så fald hidtil bedst bevarede hemmelighed !

for så vist også de forskere som er arbejdere:

og når by- og landarbejdere nu, i verdens mange steder og tider, vågner mere op, og nu forener sig…?

Sider