Nyhed
Læsetid: 6 min.

Er Kinas valuta klar til at indtage verden?

Der bliver spekuleret på højtryk i, om Kina er på vej til at slippe det politiske greb om sin valuta, yuan'en og i stedet lade den flyde. Spørgsmålet er, om Kina faktisk holder den kunstigt lav
Udland
27. november 2009
IMF's chef, Dominique Strauss-Kahn, opfordrede igen i går Kina til at lade kursen på yuan'en stige, da det både vil gavne Kina selv og den globale økonomi. En kinesisk betjent instruerer på fotoet en butiksindehaver i at opdage, om en 100-yuan-seddel er falsk.

IMF's chef, Dominique Strauss-Kahn, opfordrede igen i går Kina til at lade kursen på yuan'en stige, da det både vil gavne Kina selv og den globale økonomi. En kinesisk betjent instruerer på fotoet en butiksindehaver i at opdage, om en 100-yuan-seddel er falsk.

»Blame it on the chinese« syntes automatreaktionen ofte at være i Washington. Der er ikke så lidt, der har fået skyld for den økonomiske krise i USA, men blandt favoritterne er den 'kunstigt' lave kinesiske valuta.

Den øger nemlig Kinas konkurrenceevne på det afmattede globale marked og svækker derved USA's. Derfor var der også stor mediebevågenhed, da præsident Barack Obama i denne måned besøgte Kina. Ville han kunne overbevise kineserne om, at de skal opskrive deres valuta yuan'en, så den i højere grad afspejler Kinas reelle verdensøkonomiske tyngde, spurgte den amerikanske presse.

Og lidt valuta blev der måske snakket bag lukkede døre. I hvert fald kunne den amerikanske præsident melde: »Det er med glæde, at jeg har lyttet til de seneste kinesiske forsikringer om, at landet vil bevæge sig mod en mere markedsorienteret valutapolitik.«

Der er dog intet, der tyder på, at Kina vil tage valutamæssige kvantespring. Den kinesiske ministerpræsident, Hu Jintao, sagde ved det fælles pressemøde med Obama ikke meget andet end, at det er vigtigt, at de to ledere opretholder en tæt kontakt om den makroøkonomiske og finansielle politik. Han understregede også nødvendigheden af at undgå tilbøjeligheden til protektionistiske tiltag - en slet skjult reference til de nye amerikanske toldafgifter på bl.a. kinesisk fremstillede dæk og stålrør.

Pres hjælper ikke

En af grundene til, at Obama-regeringen aner morgenluft, er ifølge Financial Times, at Kina eksperimenterer med at lade valutaen flyde frit i Hongkong for ultimativt at gøre den fuldstændig konvertibel. Men den tidligere danske udenrigsminister og Kina-kender Mogens Lykketoft mener ikke, at der er grund til at finde champagnen frem i Washington.

»Kina vil ikke gennemføre en stor og hurtig opskrivning af valutaen - uanset pres udefra,« fastslår han. Og det er der ifølge Lykketoft to grunde til:

»De vil bevare deres konkurrenceevne på eksportmarkederne, og de vil ikke have deres enorme tilgodehavende i dollars 'devalueret' i hjemlig valuta.«

Det er dog ikke det samme som, at vi ikke vil se bevægelser i valutaen, siger Lykketoft:

»De vil ganske gradvist øge borgernes købekraft ved at lave små opskrivninger, og det kan også stimulere det hjemlige forbrug.«

Valutamuren

Kina skabte, hvad der ofte er blevet betegnet som en 'valutamæssig kinesisk mur' omkring yuan'en - også kaldet RMB, renminbi, der betyder 'folkets penge' - efter at kommunisterne kom til magten i 1949.

Men fra 2005 lod Kina sin valuta stige med hele 21 procent, da den blev tilknyttet en 'kurv' af andre valutaer, herunder euroen, den japanske yen og den indiske rupee.

Siden juli 2008 har den været tæt knyttet til dollaren. Det betyder, at når dollarkursen går ned, følger yuan efter - til stor frustration for amerikanerne. Men som det ofte er med økonomiske sandheder, er der grund til at stille spørgsmålstegn ved dem. For er den kinesiske valuta faktisk også så kunstigT lav, at USA har ret i at bruge 'fair-play'-argumentet? To gange om året får den amerikanske regering en rapport, der oplister verdens valutaer og - ikke mindst - dem, der holdes nede til skade for andre. Og ikke siden 1997 har Kina været på den liste. I år fik mastodontøkonomien faktisk ros med på vejen, fordi landet havde virket som en motor i den globale kriseøkonomi.

En and

Clemens Stubbe Østergaard, Kina-ekspert og lektor ved Århus Universitet, mener da også, at den kinesiske valutapolitik ofte får pålagt urimelig skyld for alverdens ulykker.

»Det er jo altid bekvemt at lægge skylden langt væk fra sig selv, men det er på mange måder en and, at Kinas valuta er skadeligt lav. Og det tror jeg faktisk godt, at Obama og hans folk ved,« siger Stubbe Østergaard, der mener, at Obama og ikke mindst hans finansminister - der faktisk også taler flydende kinesisk - reelt har arbejdet for at afdramatisere valutaspørgsmålet for at opbygge et reelt konstruktivt forhold til Kina.

»Og de ved godt, at en opskrivning af den kinesiske valuta ikke løser USA's problemer,« siger Clemens Stubbe Østergaard, der godt kan forstå, hvorfor Kina får ros med på vejen af Senatets ekspertgruppe. Og han kan godt forstå, hvorfor ekspertholdet har ros til Kina i år.

»Kina's hurtige vej ud af krisen har været meget vigtig for vores andres muligheder for at komme på fode. Et brat stop for kinesisk eksport kunne stoppe dette 'lokomotiv'. Der er trods alt 1,6 millioner job i USA, som lever af eksporten til Kina,« påpeger han.

Og Kina kom ikke sovende til det:

»De lavede en national stimulipakke på hele 18 procent af BNP og godkendte samtidig stort set alle projekter, som provinserne ansøgte om. Og så har de en stor grad af kontrol med bankerne. Det betød jo, at pengene faktisk med det samme kom i omløb og ikke strandede i bankerne, som vi har set andre steder,« forklarer Clemens Stubbe Østergaard Stubbe og tilføjer: »Der er ikke langt fra tanke til handling i Kina.«

Lidt spil for galleriet

Helge Pedersen, senioranalytiker i Nordea, mener, at det ikke er så dum en timing at tale valuta med kineserne netop nu. Der er nemlig tegn på, kineserne er åbne for at tale om det igen.

»Det er jo kineserne, der sidder på magten og derfor også bestemmer, hvornår de vil snakke. Nu er de på vej ud af krisen og er derfor sikkert mere klar til at tale,« vurderer han.

- Men skal den amerikanske regering ikke til tider snuppe sig en tudekiks? Det er vel ikke den kinesiske valutapolitik, der gør, at de sidder så hårdt i det?

»Tudekiks og tudekiks, det ved jeg nu ikke. Men man kan fint indvende, at USA også har haft fordele af. For det første producerer kineserne en masse billige varer til de amerikanske forbrugere. For det andet har mange amerikanske virksomheder slået sig ned i Kina, hvor de nyder godt af det, og - ikke mindst - har Kina jo i vidt omfang brugt deres valutareserver til at købe amerikanske værdipapirer og på den måde holdt den amerikanske rente nede,« siger Helge Pedersen og slutter:

»Der er en dyb gensidig afhængighed mellem Kina og USA, så noget af det er lidt spil for galleriet«.

Ikke unik

Og der bliver ofte draget fejlslutningen om den kinesiske valutapolitik i medierne, mener Clemens Stubbe Østergaard.

»Paul Krugman - som jeg ellers er en stor fan af - skrev for nylig en ret misvisende klumme i New York Times, hvor han postulerede, at de fleste store valutaer i verden flyder. Men den kinesiske valuta er ikke en stor valuta, det er valutaen i et land med så lavt et BNP som 3.200 dollar (16.000 kr. pr. capita). Landets finansielle markeder er endnu ret uudviklede. I sådan en situation kan man ikke tillade sig helt at fraskrive sig valutakursen som makroøkonomisk styringsredskab. Sådan har det altid været for udviklingslande,« siger han.

Stubbe Østergaard mener også, at vi vil komme til at se en gradvis opskrivning af valutaen i Kina. Men måske skal omverden give signal om øget indflydelse frem for pres:

»Man kan måske tænke sig, at kineserne også gerne vil se noget handling på spørgsmålet om større indflydelse i Den Internationale Valutafond, hvor de i øjeblikket har stemmerettigheder som Belgien. Det er overvejende USA, der styrer IMF.«

Gå begge veje

Og selv hvis Kina bare lod valutaen flyde frit, kunne den lige så vel falde som stige, advarer Clemens Stubbe Østergaard.

»En betragtelig del af de over 30 trilliarder yuan, som individer og selskaber har i Kinas store banker, ville ejerne forsøge at ændre til aktiver i andre valutaer. Det ville så devaluere yuan og revaluere de andre, herunder dollar,« forklarer han.

Men Ifølge Helge Pedersen er det nok ikke sidste gang, at Kina bliver underlagt pres på valutaområdet. Og i fremtiden vil det måske komme andetsteds fra.

»Reelt har Europa i dag et større konkurrenceproblem over for Kina, end USA har, da euroen er så stærk i forhold til dollaren og derfor også over for yuan'en. Jeg tror, at vi i den næste tid vil se et stigende pres på Kina fra Europa,« fastslår Helge Pedersen.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her