Læsetid: 3 min.

NASA har kigget ind i det kosmiske urmørke

Et 13 milliarder år gammelt gammaglimt kaster nyt lys over Universets tidligste tidsalder
En gigantisk eksplosion på kanten af det kendte univers er nu bekræftet som det fjerneste objekt i kosmos. Eksplosionen indtraf næsten 700 millioner år efter Big Bang, og det har taget dens stråler cirka 13 milliarder år at nå til nå Jorden.

En gigantisk eksplosion på kanten af det kendte univers er nu bekræftet som det fjerneste objekt i kosmos. Eksplosionen indtraf næsten 700 millioner år efter Big Bang, og det har taget dens stråler cirka 13 milliarder år at nå til nå Jorden.

Stefan Immler

2. november 2009

Det fjerneste objekt, der nogensinde er observeret i rummet, har nu givet astro- fysikere og astronomer et hidtil uset indblik i den 'kosmiske mørkealder' - herved forstås perioden umiddelbart efter universets fødsel for cirka 13,7 milliarder år siden.

En gigantisk eksplosion på kanten af det kendte univers er nu bekræftet som det fjerneste objekt i kosmos. Eksplosionen indtraf næsten 700 millioner år efter Big Bang, og det har taget dens stråler cirka 13 milliarder år at nå til nå Jorden - anderledes sagt befinder den sig cirka 13 milliarder lysår væk fra os.

Eksplosionen er en af mange tusinder af gammastråle-udbrud, som forskerne har registreret, siden dette fænomen første gang blev registreret for over 40 år siden af spionsatellitter, der havde til formål at overvåge stråling fra menneskeskabte atomsprængninger. Dette særlige gammaglimt, som har fået betegnelsen 090.423, forekom 23. april, og dets efterglød varede i cirka 10 sekunder. Men det var længe nok til, at en af NASA's Swift- satellitter kunne identificere dets placering, således at andre teleskoper på Jorden kunne analysere eksplosionen i nøjere detaljer.

Kosmisk mørkealder

Gammaglimt er de mest kraftfulde begivenheder, videnskaben kender. På bare et par sekunder frigiver disse voldsomt kraftige eksplosioner i rummet lige så store mængder energi som Solen i hele dens levetid på 10 milliarder år. At finde et gamma- glimt, der er hele 13 milliarder lysår væk, betyder, at det må have fundet sted inden for den periode, som ellers er kendt som 'den kosmiske mørkealder' - et tidsrum på omkring 900 millioner år, der adskiller Big Bang fra dannelsen af de tidligste stjerner og galakser.

»Denne observation giver os mulighed for at begynde at udforske de sidste tomme felter i vores kort over universet. Det er første gang, at vi har iagttaget et objekt fra denne periode af universets mørkealder,« siger Nial Tanvir fra Leicester Universitet, der har stået i spidsen for undersøgelsen, som er offentliggjort i seneste nummer af videnskabstidsskriftet Nature.

»Vi er begyndt at kunne skimte tilbage til den æra, hvor universets allerførste strukturer blev til. Det er den sidste uforklarede æra - i resten af universets eksistensperiode har vi i store træk en rimelig god idé om, hvad der er sket,« tilføjer han.

Opslugt af sort hul

Gammaglimt, som hedder således på grund af de intense mængder af gammastråling, der frigives under hændelsen, menes at opstå, når massive stjerner på en størrelse på omkring 50 eller 100 gange Solens, bliver opslugt af et nydannet sort hul som resultat af den øjeblikkelige omdannelse af stof til energi.

Astronomerne mener, at efterhånden som det sorte hul opsluger de døde stjerner, skyder intense stråler gas vej gennem stjernematerialet og indgår på denne måde i interaktion med andre gasser, som tidligere er blevet udskilt af den døende stjerne, hvorved disse varmes op og frigiver kortvarige udbrud af stråling, som kan detekteres og måles af astronomer på Jorden.

Døde unge

Andrew Levan fra Warwick Universitet, et andet medlem af det internationale forskerhold, siger, at det uhyre gamle gammaglimt, som blev opdaget i april, betyder, at den døende stjerne, som skabte det, må have været en af de allerførste, som blev til i det tidlige univers.

»Vi ser her tilbage på universet, da det var meget ungt, og vi ser på objekter, der blev dannet i det meget tidlige univers - denne stjerne må have været en af de første objekter, som blev dannet efter Big Bang,« siger Dr. Levan.

»Vi har hidtil anset det for muligt, at der kunne have været stjerner i denne epoke, men det er første gang, vi ser sporene af en. Disse tidlige stjerner levede kun i få millioner år. De levede stærkt og døde unge,« tilføjede han.

Eksplosionen af gamma- glimt 090.423 opstod, da universet var mindre end fem procent af sin nuværende alder og blot en tiendedel af sin nuværende størrelse.

© The Independent og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu