Læsetid: 4 min.

Ny minister vil gøre op med Grønlands sociale tabuer

Grønlands selvstyre har taget hul på tabuerne omkring sociale problemer i Grønland. Men den nye åbenhed vil også kræve noget af danskerne, siger hun. Det skal være slut med ørkesløse diskussioner om grønlandsk uansvarlighed og dansk neokolonialisme
Kronprinsesse Mary hilser her på Maliina Abelsen, da hun var nyt landsstyremedlem for familieområdet. I dag kæmper hun som socialmininster for at sætte gang i debatten om de socialt udsatte i Grønland.

Kronprinsesse Mary hilser her på Maliina Abelsen, da hun var nyt landsstyremedlem for familieområdet. I dag kæmper hun som socialmininster for at sætte gang i debatten om de socialt udsatte i Grønland.

Jørgen Chemnitz

3. november 2009

Det grønlandske selvstyre offentliggjorde mandag i sidste uge en række anbefalinger og en ny pulje penge på børne- og ungeområde.

Tonen var en helt anden, end den var i foråret, da debatten rasede i danske medier om de selvsamme børns vilkår, efter en undersøgelse havde vist, at 17 procent af grønlandske børn oplevede at gå sultne i seng.

I Danmark blev der den gang talt om skandale og ufølsomme og korrupte hjemmestyrepolitikere, der ikke var deres opgave voksne. I Grønlands hjemmestyre blev der talt om dansk neokolonialisme.

Sådan gik alle hurtigt tilbage til startpositionerne i den tilbagevendende diskussion om Grønlands sociale problemer.

Det tragiske ved hele forløbet er, ifølge Maliina Abelsen, den 33-årige, nyvalgte socialminister i Grønland, at undersøgelsen om børns fattigdom slet ikke var ny.

»Vi havde råbt om det her i lang tid. Både den grønlandske og den danske regering kendte også til tallene. Men der skete ingenting, indtil der var en journalist, der støvede rapporten af og sagde værsgo. Det positive var, at der kom fokus på problemet. Men det er jo tragisk, at vi skal helt til Danmark med tallene, før vi kan gøre noget ved det heroppe,« siger hun.

En af de nye anbefalinger er at afholde en årlig konference om børns vilkår i Grønland. Socialministeren siger, at hun ønsker at gøre op med den måde, man har forsøgt at feje sociale problemer ind under gulvtæppet i Grønland.

»Det, der har været kendetegnende ved den sociale indsats indtil videre, er, at man har følt sig - måske forståeligt nok - overmandet af nogle af de her problemer. Og så har man sagt nej, nej, nej, det passer ikke, når man blev præsenteret for de dårlige historier. Det har måske også i en vis tid være nødvendigt for, at man kunne overskue det. For det er virkelig sådan, at man nogen gange tænker, hvor begynder vi? Men vi bliver nødt til at tage en åben diskussion nu, så vi kan skabe nogle prioriteter for arbejdet,« siger Maliina Abelsen.

Grib ind

Som tidligere afdelingskoordinator for Videnscenter om Børn og Unge i Nuuk, kender hun indgående til de sociale problemer som Grønland står overfor. Under valgkampen var hun en af de stærkeste fortalere for, at man måtte gribe ind overfor den sociale skævhed i Grønland.

- Hvordan synes du den offentlige debat om sociale problemer er i Grønland?

»Der har været en tendens til, at man ikke vil kendes ved sociale problemer. I valgkampagnen var der jo stadigvæk politikere, der mente, at der ikke var nogen børn, der havde det skidt i Grønland. Men jeg mener også, at vi tør snakke om det på en anden måde nu. Og det er en meget stor udvikling, at vi er blevet meget bedre til at snakke om det. Det gør, at vi kan erkende det og sige ja, der er problemer, og det er måske ikke din skyld som politiker, men det er dit embede at gøre noget ved det,« siger hun og tilføjer, at den voksende debat om problemerne også hænger sammen med, at der er kræfter i det civile samfund i Grønland, som er begyndt at tage ordet og markere sig mere kraftigt.

- Hvor kan du se den øgede debat?

»For eksempel på børne- og ungeområdet. Der er begyndt at komme NGO'er og frivillige organisationer, der blander sig i debatten. Folk er også blevet mere diskussionslystne og tør blande sig og komme med deres meninger. Det synes jeg er enormt positivt. Vi skal bare have mere af det. >Også fra dem der ikke har så mange ressourcer.«

- Hvorfor tror du, det har været svært for grønlandske politikere at kendes ved problemerne?

»Jamen, det er jo aldrig rart at erkende, at der er noget, der ikke fungerer. Hvis man så oven i købet føler, at man ikke helt kan tackle det, så er det ikke rart. Der har jo også været en tendens til, at man altid har omtalt >Grønland negativt i Danmark. Det er da træls, at man kun fokuserer på de negative ting og ikke på de ting, der rent faktisk fungerer. Grønlændere bliver præsenteret som stakler. Hvor man ligesom føler, at der er nogen, der siger- se, nu kan de heller ikke igen. Nu skal vi nok lære dem, hvordan man gør. Det kan være enormt opslidende. Og det gjorde, at man måske er gået over i den anden grøft og ikke ville høre på kritikken.«

Forfra igen

Ministeren mener, at selvstyret giver en mulighed for at genstarte den måde Danmark og Grønland diskuterer og samarbejder om problemerne.

»Vi går ind i en ny tid med selvstyret, hvor man må regne med, at der er en bedre forståelse i Danmark for, at Grønland forsøger at tackle sine egne problemer, og en større åbenhed heroppe for at samarbejde og bruge den hjælp, man kan få. Jeg har aldrig helt forstået folk, som siger, at vi ikke skal have hjælp. Jeg vil gerne række hånden ud til alle, der har lyst til at gøre en indsats. Både folk i Folketinget, frivillige organisationer i Danmark og folk med erfaring på de her områder,« siger Maliina Abelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu