Læsetid 3 min.

Obama har små klima-løfter med til København

USA's præsident kommer kun i starten af topmødet, hvor der ikke er andre statsledere at forhandle med
26. november 2009

USA's præsident Barack Obama kommer til København for at deltage i næste måneds klimatopmøde. Det oplyste Det Hvide Hus i en erklæring i går. Præsidentens deltagelse skaber øget vægt bag topmødet og vil formentlig betyde, at endnu flere end de foreløbig 65 anmeldte stats- og regeringschefer kommer hertil og deltager i Bella Center.

»Besøget understreger præsidentens vilje til at bidrage til en ambitiøs global aftale i København,« siger statsminister Lars Løkke Rasmussen i en kommentar.

Spørgsmålet er imidlertid, hvilken rolle den amerikanske præsident vil spille i forhandlingerne, herunder hvad han medbringer af amerikanske løfter.

Ifølge Det Hvide Hus kommer Barack Obama til København onsdag den 9. december på sin vej til Norge, hvor han den 10. skal have overrakt Nobels fredspris på Oslo Rådhus. Den 9. december ligger imidlertid i topmødets første uge, hvor forhandlingerne stadig foregår på embedsmandsniveau. Først omkring weekenden ventes de mange landes miljø- og klimaministre med Connie Hedegaard i spidsen at tage over, mens stats- og regeringscheferne for de flestes vedkommende først deltager på topmødets sidste dag, den 18. december, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen så bliver COP15-vært og skal besegle den aftale, landene måtte være blevet enige om.

Obama, som ikke vil vende tilbage til København ved topmødets slutning, kan således ikke forhandle med andre politiske ledere, men formentlig blot aflevere en tale med appel til forhandlerne om at gøre deres yderste for at nå et ambitiøst resultat.

Det er ikke nok til at skabe begejstring blandt internationale miljøorganisationer.

»Klimatopmødet i København er ikke en photo opportunity. Det handler om at sikre en global aftale om at bremse klima-kaos. Præsident Obama er nødt til at være til stede samtidig med de øvrige verdensledere - den 18. december,« siger Kyle Ash, klimapolitisk rådgiver hos Greenpeace USA.

Målene

Hvis først Barack Obama har meldt noget ud den 9. december, kan det således være svært for hans forhandlere - i slutfasen omfattende hele fire amerikanske ministre med energiminister Steven Chu i spidsen - at flytte sig mærkbart.

Obamas indflydelse på topmødet afhænger derfor i høj grad af, hvad han har med af konkrete udspil.

Når det gælder løfter om CO2-reduktion, meddeltes det i går, at præsidenten vil give tilsagn om en amerikansk reduktion på 17 pct. i 2020 i forhold til 2005- niveauet. Det er nemlig, hvad der ligger i det foreløbigt godkendte klimalovforslag fra Repræsentanternes Hus.

I FN-aftalesprog defineres reduktionsmål imidlertid i forhold til udlednings- niveauet i 1990, og en omregning af det formodede amerikanske mål bliver derfor reelt til beskedne tre-fire pct. reduktion.

»Det er oplagt ikke godt nok,« siger Kim Carstensen, leder af WWF's internationale klimaprogram.

»Det kan ikke bringe den samlede blok af i-lande bare i nærheden af de 25-40 pct. CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveauet, som skal præsteres for at holde verden under to graders opvarmning. Man kan håbe, at Obama siger noget brugbart om USA's planer for tiden efter 2020, for ifølge lovforslaget kan der blive tale om en seriøs år for år-reduktion, som ganske vist ikke er stærk nok, men på sigt alligevel kan være mere ambitiøs end den udviklingstakt, EU har gang i,« siger Carstensen med henvisning til, at EU foreløbig stopper de vedtagne mål i 2020 med 20 pct. reduktion, måske 30 pct. hvis andre i-lande viser et lignende ambitionsniveau.

Erklæringen fra Det Hvide Hus siger på det punkt, at USA's foreløbige mål er 30 og 42 pct. CO2-reduktion i henholdsvis 2025 og 2030, målt i forhold til 2005. Oversat til 1990-målestokken bliver det til reduktioner på hhv. 16 og 28 pct. i 2025 og 2030.

Læs hele erklæringen her her

»Det demonstrerer et væsentligt bidrag til at løse et problem, som USA har negligeret for længe,« hedder det i erklæringen fra Det Hvide Hus.

Nede på grine-grænsen

WWF's klimaleder har ikke nogen forventning om, at Obama i stedet for et tilstrækkeligt 2020-mål har en stor pose penge med til u-landenes klimaindsats.

»Pengene er mindst lige så hårdt bundet i Kongressen, som reduktionsmålene er. Så det, han på nuværende tidspunkt formentlig er i stand til at sige noget om, er alene klimabistand til u-landene i 2010, men det vil være nogle fuldstændig andre størrelsesordner end det, der er brug for. Beløb nede i nærheden af grine-grænsen,« frygter Kim Carstensen.

Han vurderer, at selve det, at USA's præsident nu angiver konkrete reduktionsmål, kan være positivt for forhandlingsatmosfæren.

»På den anden side er det altså slet ikke i nærheden af det, der skal til.«

Meldingen fra Det Hvide Hus kom samme dag, som et flertal i det canadiske parlament distancerede sig fra regeringens hidtidige beskedne mål om tre pct. CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990. Et flertal vedtog således en erklæring - der ikke forpligter regeringen - om, at Canada bør gå langt videre og skære med 25 pct. i 2020. I mandags vedtog provinsregeringen i Quebec at følge EU's ambitionsniveau og reducere med 20 pct. i 2020 i forhold til 1990.

I dag ventes den kinesiske regering at annoncere et mål om reduktion i landets energiintensitet - energiforbrug pr. BNP-enhed - med hele 40-45 pct. i 2020.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu