Læsetid: 6 min.

Østlandenes 'varme luft' kan blæse klima-aftale omkuld

Østlandene har flere CO2-kvoter tilovers end hele EU's forventede reduktionsforpligtelse frem til 2020. I-lande med ondt i CO2-regnskabet er allerede begyndt at købe af den varme luft, og nu vil Rusland og co. have hele puljen overført til Københavns-aftalen. Aftalen er truet, siger fagfolk, men ingen vover at udfordre Rusland
I årene efter 1990 og Sovjetunionens sammenbrud styrtdykkede økonomien i den gamle østblok, fabrikkerne lukkede, og dermed faldt CO2-udledningerne markant.

I årene efter 1990 og Sovjetunionens sammenbrud styrtdykkede økonomien i den gamle østblok, fabrikkerne lukkede, og dermed faldt CO2-udledningerne markant.

Eleonore Dermy

2. november 2009

I de højspændte klimaforhandlinger er nogle lande mere i fokus end andre. Alles øjne er på USA, hvor Senatet i disse dage kæmper om forslaget til en amerikansk klimalov. Parallelt vogtes på Kina og Indien, som næppe vil underskrive en bindende klima-aftale, hvis ikke USA leverer. Og samtidig vokser nervøsiteten over et EU, der stadig kun synger en halvkvædet vise om finansiel klimabistand og dermed spiller højt spil med u-landenes tålmodighed.

I ly af dramaet om disse fire nøgleaktører lurer imidlertid en overset trussel mod klima-aftalen: Rusland og Ruslands 'varme luft'.

Rusland er - efter Kina og USA - verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser, men har hidtil formået at holde sig ude af søgelyset. I forhandlingerne karakteriseres Rusland som en black box, hvis aftalevilje typisk først bliver klar i det kritiske slutspil. Hvad alle forhandlere imidlertid er pinligt bevidste om er, at Rusland sidder med et trumfkort, der - som udtrykt af det finske Institute of International Affairs - »udgør en ekstrem trussel mod både den miljø- og markedsmæssige integritet af Københavns-aftalen«.

Det handler om de såkaldte AAU'er, Ruslands enorme pulje af varm luft.

»Et politisk ekstremt sensitivt emne, som potentielt kan få Københavns-forhandlingerne til at kollapse,« vurderer analytikerne Thomas Spencer og Anna Korppoo, forfattere til en rapport om emnet fra det finske udenrigsinstitut.

AAU betyder Assigned Amount Unit og er en tilladelse til CO2-udledning. Én AAU er retten til at udlede ét ton CO2. Da Kyoto-aftalen blev vedtaget i 1997, tildeltes de forpligtede i-lande udledningstilladelser, der skulle sikre 5,2 pct. reduktion af deres kollektive udledning inden 2012. Reduktionsforpligtelsen for det enkelte land - og dermed mængden af tilladelser - blev beregnet ud fra landets udledning i 1990, og det er dér, den varme luft opstod. For i årene efter 1990 og Sovjets sammenbrud styrtdykkede økonomien i den gamle østblok, og dermed faldt også CO2-udledningerne markant. Så markant, at man i dag har enorme ubrugte mængder AAU til gode i Kyoto-banken.

EU-Kommissionen vurderer, at Rusland for perioden 2008-12 har ikke mindre end 5,5 milliarder ton CO2-udledningsret tilovers, mens Ukraine har 2,4 mia. ton og de østeuropæiske EU-medlemmer 2,2 mia. ton. Analysevirksomheden PointCarbon sætter Ruslands pulje til hele 7,2 mia. ton og vurderer, at der samlet for østlandene bliver 11,7 mia. ton varm luft til rådighed. Det er 9 mia. ton mere, end de øvrige i-lande under Kyoto tilsammen vil komme til at mangle i CO2-reduktion inden 2012.

»Det er enormt,« siger en unavngiven EU-kilde til nyhedsbureauet EurActiv om Ruslands overskud af varm luft. Han vurderer, at alene Ruslands varme luft svarer til hele den CO2-reduktions-indsats, som det samlede EU kan forventes pålagt for perioden 2013-20 i en ny klima-aftale.

Det finske udenrigsinstitut siger tilsvarende, at den samlede mængde varm luft svarer til »de hjemlige tiltag til udledningsreduktion i i-landene hvert år frem til 2020.«

Og energipolitisk direktør i WWF Stefan Singer siger, at »denne mængde er mere end de totale årlige udledninger fra de 27 EU-lande«.

Ngo-netværket Climate Action Network Europe (CAN) vurderer, at en Københavns-aftale, der baserer sig på de foreløbige, svage CO2-reduktionsløfter fra en række i-lande plus udnyttelse af den ledige varme luft i øst-lageret, vil betyde en samlet CO2-reduktion frem til 2020 på kun én pct. oven i Kyoto-aftalens mål.

Udsalget er begyndt

Problemet - og den potentielle bombe under den internationale klimastrategi - er for det første, at Rusland, Ukraine og de øvrige østlande har ret til at sælge deres varme luft til andre i-lande, der har problemer med at mindske deres CO2-udledninger. Og for det andet, at den varme luft kan overføres fra den gældende Kyoto-periode til den ny klima-aftales gyldighedsperiode - 2013-2020.

Frem til 2012 kan i-lande altså slippe for at reducere som aftalt i Kyoto-protokollen, hvis de i stedet vælger at købe af den varme luft fra øst. Og fra 2013 vil de fleste nye reduktionsforpligtelser i en Københavns-aftale tilsvarende kunne klares ved AAU-køb, hvis Rusland og co. får lov at overføre den varme luft fra Kyoto-årene til næste aftaleperiode.

Det har længe været nærmest tabu at købe varm luft, fordi det indebærer fortsatte CO2-udledninger, som den hårdt trængte atmosfære ellers var sluppet for i kraft af 1990'ernes nedtur i øst-økonomien. Men det seneste år er flere i-lande med ondt i CO2-regnskabet begyndt at købe ind hos Ukraine, Ungarn, Slovakiet, Letland og Tjekkiet. Køberne - bl.a. Japan, Belgien, Spanien og Holland - har indtil nu ifølge PointCarbon købt retten til at udlede ca. 145 mio. ton CO2. Næsten tre gange Danmarks årlige udledning. Dertil forhandles i øjeblikket om yderligere godt 190 mio. ton varm luft med Portugal, Irland, Italien og Finland blandt de nye købere.

Mens bl.a. kriseplagede Ukraine altså har åbnet for sin store varmluftspose, solgt 44 mio. ton CO2-udledningsret og er i forhandling om yderligere 166 mio. ton, så har Rusland indtil videre holdt sig på måtten. Ruslands overskud af udledningstilladelser for årene 2008-12 har imidlertid med dagsprisen på AAU'er en anslået værdi på 400 mia. kr., så man kan næppe vide sig sikker på, at et Rusland - f.eks. under indtryk af økonomisk krise - ikke vil begynde at sælge på et senere tidspunkt.

Luk smuthullet

Det er derfor, at både internationale ngo'er og en række EU-lande ønsker at fjerne retten til at overføre overskydende varm luft fra Kyoto-perioden til perioden dækket af en Københavns-aftale.

»De europæiske ledere må tage sig sammen og lukke dette farlige smuthul som del af deres forhandlingsmandat til København,« siger Tomas Wyns, talsmand for CAN Europe.

»Regeringen finder det vigtigt, at overskydende landekvoter ikke udhuler målene i en ny klima-aftale, og at den mest effektive måde at sikre dette på er ved at annullere overskydende landekvoter,« hedder det i Udenrigsministeriets notat til Folketingets Europa-udvalg, forud for det netop afsluttede EU-topmøde om bl.a. klimaet.

Bl.a. Storbritannien og Tyskland er på linje, men de østeuropæiske medlemslande er kategorisk imod, og derfor blev det kun til følgende passus i fredagens top- møde-konklusion:

»Dette spørgsmål må behandles på en ikke-diskriminerende måde, hvor europæiske og ikke-europæiske lande behandles ens, og så håndteringen af AAU-overskuddet ikke påvirker en Københavns-aftales miljømæssige integritet.«

Rusland og de øvrige østlande har det gode argument, at udledningstilladelserne er tildelt dem på samme måde, som andre lande fik deres tilladelser, da Kyoto-aftalen blev indgået. Hvis AAU'erne inddrages, vil det derfor ikke bare være ulovligt, men også dybt uretfærdigt, fordi det svarer til at begunstige de vestlige i-lande, der - modsat østlandene - har CO2-forurenet helt op til eller over deres kvote.

Forsøg fra vestlige lande på at få den ledige varme luft pillet ud af Københavns-aftalen vil med stor sandsynlighed få Rusland til at blokere aftalen. Derfor vurderer PointCarbons Kristian Tangen, at forsøget slet ikke vil blive gjort.

»Det spiller ikke nogen stor rolle i de aktuelle forhandlinger. For der er næppe nogen mulighed for at begrænse overførsels-muligheden fra Kyoto-perioden til næste periode. Jeg tror, at bl.a. Rusland får lov at overføre det hele,« siger Tangen.

I stedet må man sætte sin lid til, at de potentielle køberlande kan holde fingrene fra den varme luft, mener han.

»EU har sagt, at medlemslandene ikke må bruge AAU til at leve op til deres forpligtelser fra 2013. I USA er der heller ingen planer om, at myndighederne skal købe noget.«

De mulige købere kan derfor være i-lande som Japan, Canada og Australien. Kristian Tangen tror, at interessen vil være begrænset, og hvis det holder, vil østlandenes varme luft reelt blive værdiløs: Uden købere, ingen værdi.

Risikoen er, påpeger han, at en ineffektiv klima-indsats kan betyde, at i-lande hen mod 2020 går i panik over ikke at kunne nå de nye mål og derfor fristes til alligevel at købe sig til de nemme løsninger.

Kristian Tangen anser selv den risiko for begrænset. Analytikerne på det finske udenrigsinstitut er mindre trygge og kalder den varme luft »en ekstrem trussel« mod en Københavns-aftales integritet.

Faktum er, at ingen lande synes villige til at konfrontere Rusland i spørgsmålet og dermed risikere, at hele Københavns-aftalen falder på gulvet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu