Nyhed
Læsetid: 4 min.

Politi og militær mistænkt for medvirken til massakre

Mens antallet af opgravede lig i den filippinske provins Maguindanao stiger, og den hovedmistænkte for mandagens massakre, Andal Ampatuan junior, er blevet anholdt, brænder jorden stadigt stærkere under Gloria Arroyos regering
Den hovedmistænkte for massakren, Andal Ampatuan junior, meldte sig i går til politiet.

Den hovedmistænkte for massakren, Andal Ampatuan junior, meldte sig i går til politiet.

Noel Celis

Udland
27. november 2009

MINDANAO - Massakren i provinsen Maguindanao i Filippinerne antager nye groteske former - både hvad angår antallet af dræbte og de involverede aktører.

Målet for de politisk motiverede myrderier var 43 personer, der var på vej i konvoj fra provinsen Sultan Kudarat til naboprovinsen Maguindanao for at opstille en kandidat til valget i 2010.

Men denne gruppe - heriblandt kvinder, advokater og den største gruppe journalister nogensinde dræbt på én gang - er ikke de eneste ofre.

De omkring 100 svært bevæbnede mænd, der udførte overfaldet, ville nemlig sikre sig, at de ikke efterlod vidner, så alle køretøjer i nærheden af konvojen på hovedvejen mellem de to provinser blev fanget ind. Indtil videre er mindst 57 lig blevet gravet op, og ifølge indenrigssekretær Ronaldo Puno finder politiet »et par lig ca. hver anden time«. De første 34 lig blev fundet i to massegrave nær hovedvejen, resten ligger spredt i området.

Fire vidner har dog angiveligt overlevet massakren, da de var sakket bagud fra konvojen. De befinder sig nu under Ishmael 'Toto' Mangudadatus beskyttelse. Det var ham, der havde sendt konvojen. Hans familie, der med politiske poster, våben og penge regerer i provinsen Sultan Kudarat, har indtil for nylig været allieret med Maguindanaos krigsherrer og politiske ledere: Ampatuan-familien.

At 'Toto' Mangudadatu ville udfordre Ampatuans politiske magt ved at stille op til guvernørposten i deres område, forvandlede alliancen til en rido - en familiefejde. Både Mangudadatu- og Ampatuan-klanerne er allierede med præsident Gloria Macapagal-Arroyo.

Meldte sig selv

I går meldte den hovedmistænkte bag massakren sig til politiet. Der er tale om lederen af Ampatuan-klanen, og borgmester i byen Datu Unsay, Andal Ampatuan junior. Han nægter at have organiseret de mange drab og er endnu ikke sigtet i forbindelse med massakren, men flere øjenvidner fortæller, at han befandt sig på gerningsstedet på det givne tidspunkt.

Men er det virkelig muligt at gennemføre en forbrydelse, der beskrives som »uden fortilfælde i Philippinernes politiske historie« både hvad angår omfang og brutalitet, uden at de lokale myndigheder opdager det? Højst sandsynligt ikke.

Chefinspektør i Maguindanaos politikorps, Sukarno Dikay, er blevet set af vidner på gerningsstedet sammen med Ampatuans private hær. Han og fire andre ledende politifolk er indtil videre blevet fjernet fra deres poster og varetægtsfængslet. Deres mulige involvering i massakren stiller ikke ligefrem Arroyo i en nemmere position.

»Det er en kendt sag, at militæret og politiet i Maguindanao adlyder Ampatuan-familien,« siger en af de lokale, der ønsker at være anonym. Han tilføjer:

»Rygtet siger, at cheferne hvert år bliver betalt mellem en og fem millioner pesos, afhængig af deres rang, for at blande sig uden om Ampatuans affærer - og for at bistå dem med våbenmagt, når de ønsker det.«

Også det nationale dagblad The Philippine Star fremhæver denne forbindelse:

»Ampatuan, der dårligt nok gennemførte fjerde klasse i skolen, har opnået sin magt gennem sine forbindelser til militæret.«

Kan ikke ignorere det

De lokale, Information har talt med, kalder drabene »en barbarisk handling«, der overgår selv klanregimets standarder for opførsel; 'normalt' dræber man f.eks. ikke kvinder.

Det er heller aldrig sket før, at så mange advokater og journalister er blevet dræbt. På én dag har Filippinerne overgået selv Irak og Afghanistan i antal dræbte journalister.

Én af de lokale tror, det bliver Ampatuans endeligt:

»Arroyo-regeringen har altid ladet krigsherrerne gøre, hvad de ville, så længe de sikrede, at der blev krydset af ved hendes navn på stemmesedlerne. Derfor er deres magt steget under hendes regeringstid. Men det her er så langt ude, at selv ikke Arroyo kan ignorere det.«

En anden er mere pessimistisk:

»Jeg tror bare, Ampatuan-familien er økonomiske med deres indsats. De gider ikke rende rundt og skyde folk hele tiden indtil valget i maj. Derfor laver de et overfald, der er så ufattelig grusomt, at det i årtier vil afskrække enhver fra at udfordre deres magt.«

Arroyo selv har naturligvis taget stærkt afstand fra forbrydelsen. Hun har forsikret, at alle midler vil blive taget i brug for at finde de skyldige. Og at hendes politiske forbindelser til de mistænkte ikke får indflydelse på efterforskningen, da »intet andet end loven« gælder.

Det morer de lokale sig meget over:

»I Mindanao er krigsherrerne loven.«

Også de nationale medier svømmer over med insinuationer om, at Arroyo vil beskytte sin allierede. Godt nok er Mangudadatu-familien også leverandører af 'korrekt' udfyldte stemmesedler, men Ampatuan-familien er stærkere med næsten tre gange så mange familiemedlemmer placeret på politiske poster.

Ikke desto mindre stiger det offentlige pres på præsidenten. Den statssanktionerede vold, der har det med at stige, når det er Eeeeeelection time! - udtalt med karakteristisk filippinsk sort humor, som var det annonceringen af en kickboxingkamp - har denne gang muligvis nået smertegrænsen.

Holder øje med Arroyo

Og det er ikke kun medierne og befolkningen, der nøje følger Arroyo og hendes myndigheders bevægelser i sagen. Flere menneskeretsorganisationer har også meldt sig på banen, ligesom uafhængige advokater og jurastuderende har annonceret, at de vil foretage egne undersøgelser.

Formanden for The Commission on Human Rights i Filippinerne, Leila de Lima, har udtalt sig særdeles kritisk om administrationens manglende kontrol over de lokale krigsherrer:

»Ampatuan-familien, og adskillige andre klaner for den sags skyld, har ikke opbygget deres våbenlagre og massive private hære over natten. Massakrer som denne kan kun foregå, fordi de nationale myndigheder indirekte tillader tilstedeværelsen af våben blandt den politiske elite.«

Undtagelsestilstand

Indtil videre har Arroyo ekskluderet Ampatuans fra sit regeringsparti, sendt endnu flere tropper til området og indført undtagelsestilstand i de to provinser Sultan Kudarat og Maguindanao samt i hovedbyen Cotabato City. Undtagelsestilstanden skal ifølge præsidentens pressesekretær Cerge Remonde sikre, at militæret kan »afvæbne de private hære« i området, for at »undgå en total krig mellem tilhængerne af de to politiske familier«.

Menneskeretsorganisationer og fredsbevægelser frygter dog, at undtagelsestilstanden primært er iværksat for at slette sporene efter forbrydelsen.

Hvis regeringen rent faktisk afvæbner klanernes private hære, vil det være endnu en begivenhed 'uden fortilfælde' i Filippinernes politiske historie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her