Læsetid: 2 min.

Rapport: USA's forsvarsminister lod bin Laden løbe

Ny rapport påpeger, at USA's styrker var meget tæt på af fange Osama bin Laden. Men han slap væk på grund af forsvars-minister Rumsfelds nej til flere styrker
De amerikanske styrkers jagt på Osama bin Laden i Tora Bora bjergene i 2001 var ikke just en klapjagt. Færre end 100 kommandosoldater deltog i eftersøgningen, og de amerikanske styrker kontrollerede ikke vejene ind til Pakistan. I stedte nøjedes de hovedsaligt med at bombe bjergene.

De amerikanske styrkers jagt på Osama bin Laden i Tora Bora bjergene i 2001 var ikke just en klapjagt. Færre end 100 kommandosoldater deltog i eftersøgningen, og de amerikanske styrker kontrollerede ikke vejene ind til Pakistan. I stedte nøjedes de hovedsaligt med at bombe bjergene.

Romeo Gacad

1. december 2009

Osama bin Laden var inden for de amerikanske styrkers rækkevidde sidst på året i 2001 men undslap, fordi USA's daværende forsvarsminister, Donald Rumsfeld, afviste opfordringer til at sende flere soldater, fremgår det af en ny rapport fra Senatet. Den barske rapport fremlægges mandag, umiddelbart inden præsident Barack Obama står for at offentliggøre en massiv optrapning af den otte år lange konflikt i Afghanistan, hvortil han ventes at udkommandere yderligere 34.000 eller flere amerikanske soldater. Rapporten peger direkte på, at Rumsfeld afviste forespørgsler om forstærkninger, mens bin Laden var fanget i december 2001 i huler i et bjerg-rigt område i det østlige Afghanistan, kendt som Tora Bora.

For få specialstyrker

»Det store opbud af amerikansk militær lige fra grupper af snigskytter til de mest mobile divisioner af marineinfanterister og hæren blev holdt på sidelinjen,« hedder det i rapporten. »I stedet havde den amerikanske kommando valgt at basere sig på luftangreb og uøvede afghanske militser til angrebene på bin Laden og på Pakistans løst organiserede grænsekorps til at afskære hans flugtveje«.

Rapporten er bestilt af senator John Kerry, formand for Senatets udenrigsudvalg. I rapporten hedder det, at bin Laden ventede at dø, og havde skrevet testamente. »Men al-Qaeda-lederen overlevede. Færre end 100 amerikanske kommandosoldater var udkommanderet sammen med deres afghanske allierede, og anmodningen om forstærkninger til at indlede et angreb blev afvist. Det gjaldt også ønsket om amerikanske styrker til at blokere de bjergstier, der førte til frihed i Pakistan (...) Beslutningen om ikke at indsætte amerikanske styrker til at jage Bin Laden eller afskære hans flugt blev truffet af forsvarsminister Donald Rumsfeld og hans øverstkommanderende, general Tommy Franks,« hedder det videre i rapporten.

»16. december 2001, to dage efter han havde skrevet sit testamente, lykkedes det bin Laden og en gruppe livvagter at komme uskadte ud af Tora Bora og forsvinde i Pakistans uregerlige og vanskeligt tilgængelige klanområder. Flere eksperter mener, at bin Laden befinder sig dér den dag i dag.«

Rumsfelds argument på det tidspunkt, hedder det i rapporten, var, at hvis USA indsatte for mange styrker, så kunne det true operationen ved at skabe en antiamerikansk holdning blandt den lokale befolkning.

»Vores manglende evne til at gøre arbejdet færdig i slutningen af 2001 har bidraget til en konflikt, som i dag bringer ikke blot vore styrker og allierede, men også stabiliteten i regionen i fare,« skriver Kerry i forordet.

ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu