Republikanerne trues af højrefløj

WASHINGTON DC - Vil Sarah Palin være at finde som kandidat til endnu en præsidentiel kampagne for det republikanske parti? Vil den radikalt konservative Tv-vært Glenn Beck kaste sit lod i republikanernes vægtskål i 2012? Vil Becks meningsfælle, radiomand Rush Limbaugh, fortsat kritisere såvel demokrater, præsident Barack Obama og enhver moderat republikaner i miles omkreds? Det er i forvejen spørgsmål, som uafbrudt vendes i USA's politiske debatter, men i sidste uge fik spindoktorerne endnu en populist at analysere på.

Mandag annoncerede den verdensberømte studievært Lou Dobbs, som stoppede på CNN for tre uger siden, i et radioprogram, at det er »højst sandsynligt«, at han vil stille op ved præsidentvalget i 2012 som uafhængig kandidat, ligesom han overvejer at stille op som senator i staten New Jersey.

Dobbs var blevet en belastning for CNN - der gerne profilerer sig som et midtsøgende alternativ til venstreorienterede MSNBC og konservative Fox TV. Den højtprofilerede studievært har i et stykke tid (mis)brugt sin stilling til aggressive angreb både på præsident Obama (hvis fødested på amerikansk grund Dobbs betvivler), ligesom han tordnede mod indvandring til USA, særligt fra Sydamerika. Som følge heraf var Tv-stationen under heftige angreb fra diverse liberale vagthunde, særligt fra organisationen Media Matters, der satte CNN i bås med Fox, hvilket ikke morede stationens ledelse.

Kommunikations talent

Udsigten til at få den berømte Dobbs, 'Mr. Indpendent' eller 'The most trusted name in television', på stemmesedlen har til gengæld fået »mundvandet til at løbe over hos de strateger, der arbejder for third party candidates,« som Politico formulerede det i sidste uge.

Dobbs skrev i 2007 bogen, Independents Day: Awakening the American Spirit, og i sin sidste udsendelse på CNN afleverede han følgende salve til seerne:

»Vor politiske kultur domineres i alt for høj grad af fløjkampe og ideologi frem for stringent, empirisk tankegange og direkte ærlig analyse og diskussion.«

Insidere mener, at Dobbs' talent som kommunikator giver ham en god chance som uafhængig kandidat. »Han har virkelig føling med sit publikum,« vurderer politisk konsulent Bill Hillsman, der har erfaringer med flere succesrige uafhængige kandidater, bl.a. Jesse Ventura.

De moderate skal med

Men kombinationen af en radikaliseret og højtråbende højrefløj, der befinder sig i yderkanten af det republikanske parti, og en mulig kendt populistisk Tv-vært, er dårlige nyheder for USA's konservative, mener en stribe republikanske strateger og medierådgivere, der slår syv kors for sig ved udsigten.

Som erfarne kampagnemagere ved de, at amerikanerne på bunden er moderate. Alle statistikker fortæller, at der er mellem 20 og 25 pct., der definerer sig som enten demokrat eller republikaner. Resten af vælgerne, omkring 40 pct., ser sig selv som uafhængige, og disse amerikanere ønsker ikke at se rabiate og højtråbende yderkandidater i det Hvide Hus.

Den fremtrædende republikanske medierådgiver Tony Blankley, tidligere taleskriver for Ronald Reagan og senere pressetalsmand for Newt Gingrich, da denne var formand for Repræsentanternes Hus, siger:

»Republikanerne må rigtignok omfavne den passion og energi, som findes i den konservative bevægelse, men samtidig bliver partiet nødt til at finde en måde at gøre det på, uden at støde alle moderate vælgere væk.«

Mere værdighed, tak

En anden kendt republikansk spindoktor er Bill McInturff fra meningsmålingsfirmaet Public Opinon Strategies. Han efterlyser »en ny taktisk melodi. Kom op med noget andet end bare skattelettelser. Vi må og skal se nærmere på en kandidat som Bob McDonald, der for nylig vandt en overbevisende sejr som ny republikansk guvernør i Virginia.«

McInturff giver et eksempel:

»Da Barack Obama kom til Virginia for at føre kampagne mod McDonald, sagde den republikanske kandidat: 'USA's præsident er altid velkommen i Virginia'. Og det er sådan, det skal være. Republikanerne bliver nødt til at finde en mere værdig melodi.«

I et direkte skud mod de konservative kræfter, som benhårdt går efter præsidenten, siger han:

»Barack Obama er USA's præsident; det embede forlanger respekt, også fra os, og vi bliver nødt til at blive meget bedre til at forstå forskellen mellem at være politisk uenig med præsidenten og ikke gå efter hans person. For mange mennesker i vores base har mistet den værdighed, og det er ikke det, de amerikanske vælgere ønsker at høre op til valgdagen i 2012.«

Medierådgiver Alex Castellanos, der fungerede som toprådgiver for George W. Bush og Dick Cheneys kampagne ved forrige valg, er enig:

»Hvis ikke vi republikanere fikser vores imageproblemer, vil vi ikke samle mere end 30 stemmer op ved midtvejsvalget næste år. Men hvis vi finder en mere moderat stemme, tror jeg, vi kan vinde 40 nye pladser i Kongressen.«

Uanset de konservative populister er Casteallanos forsigtig optimist, når det gælder republikanernes chancer:

»Mange analytikere begår den fejl, at de tror, politiske resultater handler om politikerne. Men udfaldet i politik handler om vælgerne. En af de smarte ting ved Barack Obamas præsidentkampagne var, at den satte vælgerne i centrum. Det handler ikke om mig, men om jer, sagde han. I er den forandring, vi har ventet på. I kan ændre verden. Det er et vidunderligt narrativ for en kampagne; at give magten til vælgerne.«

»Nu har præsidenten imidlertid vendt problemstillingen om. 'Økonomien er virkelig et stort problem, I er screwed,' lyder det fra regeringen til folket. 'Det er synd for jer. I kan ikke gøre noget selv, men tak i himlen for, at vi har alle de smarte mennesker her i Washington, som kan ordne tingene for jer.' Pludselig er de unge vælgere ikke længere i førersædet. De er blevet ofre. Hvis ikke demokraterne formår at ændre den diskurs, tror jeg de taber stort i 2010, og at vi har en chance i 2012.«