Læsetid: 4 min.

Risiko for vold efter nye boliger i Jerusalem-bosættelse

Israel fastholder at Jerusalem er uden for nummer, når det kommer til begrænsning af ny bosættelsesaktivitet den internationale reaktion er entydig kritisk overfor Israel, og USA-analytiker forudser en ny runde af militant konfrontation
Israel fastholder at Jerusalem er uden for nummer, når det kommer til begrænsning af ny bosættelsesaktivitet  den internationale reaktion er entydig kritisk overfor Israel, og USA-analytiker forudser en ny runde af militant konfrontation
19. november 2009

»Det er da at pisse direkte på Obama,« udbrød en vestlig diplomat i Beirut, da han spontant kommenterede den israelske beslutning om at opføre 900 nye boliger i Gilo, en israelsk bosættelse i den sydlige ende af den arabiske del af Jerusalem. Eller rettere sagt: I det tidligere arabiske Jerusalem, nu annekteret af Israel. Og i Gilo, et nabolag af betonboligblokke med udsigt til Betlehem, er der ingen synlige spor af arabisk tilstedeværelse. En embedsmand i premierminister Netanyahus kontor var da også i kontakt med virkeligheden, da han i går kaldte beslutningen om de 900 nye boliger »en rutinesag« og sagde, at hans chef »ikke normalt overser byplanlægning«, men betragter Gilo som »en integreret del af Jerusalem«.

Denne udlægning af fakta på landjorden er endnu en ydmygelse af Præsident Barack Obama, der i sin berømmede Kairo-tale i juni (der skaffede ham Nobels fredspris), krævede fuldt stop for ny jødisk bosætteraktivitet i Jerusalem og på Vestbredden som forudsætning for en fredsaftale med palæstinenserne. Israel har simpelthen ignoreret Obamas ultimatum med den begrundelse, som det blev udtrykt af Raanan Gissin, en tidligere regeringstalsmand, at heller ikke palæstinenserne har levet op til en række forudsætninger for reelle fredsforhandlinger.

»Først ved endemålet kan vi snakke om rømning af bosættelser,« sagde han til al-Jazeera i går.

Og nu er, som mellemøstanalytikeren Steven Cook fra USA-tænketanken Council of Foreign Relations, formulerer det overfor Information, hvedebrødsdagene ovre.

»Jeg tror de (israelerne, red.) må indstille sig på at håndtere potentiel vold den aktuelle atmosfære peger i retning af en ny runde med militant konfrontation.«

Dyb krise

Siden Kairo-talen har Obama nedtrappet sit ultimatum til en accept af »begrænsning« af ny bosætteraktivitet.

Via sin udenrigsminister, Hillary Clinton, opfordrede han den palæstinensiske leder på Vestbredden, Mahmoud Abbas, til »fredsforhandlinger uden betingelser«. Abbas, der i forvejen er politisk trængt, reagerede med at meddele sin afgang med den begrundelse, at han er svigtet af Obamas løftebrud.

PLO, den palæstinensiske befrielsesorganisation, har nu udsat præsidentvalget på Vestbredden (Hamas har nedlagt valgforbud i Gaza), der var planlagt til januar, så Abbas er altså fortsat leder. Men han har fastholdt betingelsen om et fuldt stop for bosættelsebyggeri før forhandlinger, og har nu opfordret FNs Sikkerhedsråd til at anerkende en palæstinensisk stat uden aftale med Israel et dødfødt forslag, der vil blive mødt med et amerikansk veto, og et udtryk for Abbas afmagt.

Abbas chefforhandler, Saeb Erekat en veteran fra Yassir Arafats tid sagde til israelsk radio, at »Netanyahu har valget mellem bosættelser eller fred«, endnu en indikation af, at palæstinenserne ikke udelukker en ny voldelig opstand mod besættelsesmagten. En anden Abbas-rådgiver, Nabil Abu Rdainah, kalder Gilo-byggeriet for »destruktionen af den sidste chance for fred«.

Steven Cook fra Council of Foreign Relations siger: »Vi befinder os nu i en dyb krise, hvor alt peger mod ballade et svækket palæstinensisk lederskab, der tales ligefrem om at Den Palæstinensiske Myndigheds (PAs) kollaps idéen om ensidig erklæring af en ny stat det hele er opskriften på stor ulykke.

Har Obama-administrationen fejlet?

»Jeg vil ikke sige, at den har fået meget ud af det de sidste 10 måneder. Men vi må huske, at de to parter har egne dagsordener, og at vores værktøjer er begrænsede og Obama-administrationen er afgjort svækket nu. Det er hårde vilkår at arbejde under, og jeg ser ikke mange muligheder for at komme videre. Der er ikke mere politisk kapital.«

Obama: Farlig beslutning

Israels annektering af det østlige Jerusalem er aldrig blevet anerkendt internationalt, ligesom det strider mod international lov at kolonisere besatte områder.

Men Benjamin Netanyahu vandt faktisk et valg i maj sidste år på et løfte om, at det arabiske Østjerusalem er en del af »den jødiske stats udelelige hovedstad«, som det formuleres, og i går udsendte Netanyahu ifølge den arabiske tv-kanal al-Jazeera en erklæring, der klart skelnede mellem udvidelse af bosættelser på Vestbredden som Israel har indvilget i at undgå og byggeaktivitet i Jerusalem, der i Israel betragtes som et internt anliggende, og som har medført gradvis fordrivelse af Jerusalems arabiske indbyggere, stipuleret i love og vedtagelser konstrueret til formålet.

Den amerikanske reaktion var nærmest tænderskærende: Præsident Obama sagde under sin rejse i Det fjerne Østen, at Israel »komplicerer« hans administrations bestræbelser på at genstarte fredsforhandlingerne. Han tilføjede, at yderligere bosætteraktivitet »ikke bidrager til Israels sikkerhed« og kaldte beslutningen for »farlig«. Obamas popularitetsrate i Israel er på ca. seks pct., en global bundrekord.

EUs formandskabs reaktion i går signalerede misnøje og mindede israelerne om, at »bosættelsesaktivitet, husnedrivninger og fordrivelse (af arabiske indbyggere, red.) er illegale under international lov.«

EU-formandskabet tilføjede, at Israel »underminerer« det internationale samfunds og Kvartettens (EU, USA, FN og Rusland, red.) gentagne opfordringer til at skabe en brugbar atmosfære for nye fredsforhandlinger, og at der må »findes en løsning på Jerusalems status som den fremtidige hovedstad for to stater« med andre ord en tydelig tilkendegivelse fra Bruxelles om, at EU ikke accepterer annekteringen af hele byen, der skete lige efter Israels sejr i junikrigen i 1967, og blev cementeret med en basislov i 1980.

Også FNs generalsekretær, Ban ki-Moon, tog i går afstand fra Israels beslutning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

De siger fy og fy og fy til Israels ledere. Det har de sagt i 42 år.
Men da Saddam Hussein ikke ville rette sig efter FNs resolutioner...
Men det er jo også noget andet, som man siger.

Jeg får helt lyst til at græde nogle gange når jeg tænker på palæstinensernes ulykkelige situationen. Statsløse og afmægtige uden international solidaritet. Man må appellere lidt til israelerne om at tænke på deres forfædres grusomme fortid inden de retter geværet mod afsenderen af den næste flyvende sten.

http://www.youtube.com/watch?v=ns94oUM5zno

John V. Mortensen

Vi siger fy og fy og atter fy, men - lige så længe USAs jødiske lobby kan købe dets politikere, må vi nøjes med bare at sige fy - og se sure ud.