Læsetid: 3 min.

Schweiz og Italien kæmper om hemmelige formuer

Den italienske regering har gjort det nemt og billigt at hente formuer hjem fra udlandet og presser borgerne til at benytte sig af denne mulighed. Det har udløst en grænsekonflikt med nabolandet Schweiz
13. november 2009

ROM - »Jeg skal bruge en kvittering.«

Pludselig bliver taxachaufføren, der ellers har talt og grinet uafbrudt i en halv time, mut.

Siden Silvio Berlusconi i foråret 2008 afløste Romano Prodi som Italiens ministerpræsident er statens skatteindtægter styrtdykket. Momsindberetningerne falder i gennemsnit med fem pct. i kvartalet, hvilket svarer til et tab på mere end en milliard euro om måneden.

»Italien er verdens største skatteparadis for dem, der forstår at udnytte systemet. Der pågår en slags borgerkrig, hvor den ene halvdel af landet udnytter den anden,« siger Roberto Mania, erhvervsjournalist på avisen La Repubblica.

»Som noget af det første afskaffede Berlusconi-regeringen en række regler, som Prodi-regeringen havde indført for at bekæmpe skatteunddragelsen. Det er f.eks. ikke længere lovpligtigt for selvstændige erhvervsdrivende at have en separat bankkonto for virksomheden og føre lister over kunder og leverandører.«

Nu forsøger regeringen at lukke hullerne i finansbudgettet ved at få borgerne til at hente deres formuer i udenlandske banker hjem. Indtil den 15. december kan italienerne hente kapital hjem fra skattely i udlandet mod en afgift på maksimalt fem pct., selvom formuerne ofte er et produkt af skattesnyd eller mere alvorlig kriminalitet. Den politik skaber nervøsitet i Schweiz. Ifølge Neue Zürcher Zeitung kan omkring halvdelen af de penge, som er deponeret på schweisiske bankkonti, indføres til Italien under den midlertidige ordning, og de italienske myndigheder presser borgerne til at benytte sig af denne mulighed. I slutningen af oktober lod økonomiminister Giulio Tremonti civilklædt politi inspicere 76 bankfilialer i den italiensktalende Ticino-kanton, og ved grænseovergangene bliver italienske bankkunder i Schweiz fotograferet. Disse tiltag har fået den schweiziske regering til at udkommandere et dronefly, som skal overvåge grænsen for at forhindre nye krænkelser af landets suverænitet. La Repubblica betegner konflikten som »den første krig med schweizisk deltagelse«

Schweizisk forargelse

Schweiz har som følge af kampen mod skatteparadiser givet efter for det internationale pres og har slækket på landets omstridte bankhemmelighed. Regeringen i Bern har indgået aftaler om udveksling af oplysninger med en række lande, men ikke Italien:

»Hvis Tremonti for alvor forsøgte at gøre noget ved skatteunddragelsen, ville ingen have ret til at føle sig forarget, slet ikke Schweiz. Men det her handler snarere om at lægge pres på bankkunderne end på bankerne,« siger Vicenzo Visco, der som vicefinansminister i Prodi-regeringen fik gennemført en række tiltag for at effektivisere skatteopkrævningen.

»Schweiz er stadig et skatteparadis, men blandt andet af hensyn til de mange italienere, der arbejder i landet, er man nødt til at søge diplomatiske løsninger,« siger Visco til avisen Il Fatto Quotidiano.

Den aggresive italienske politik bliver fra schweizisk side mødt med trusler om lukning af de italienske bankers filialer i Schweiz og ophævelse af aftalen om arbejdskraftens fri bevægelighed, som gør, at 55.000 italienere hver dag krydser grænsen for at arbejde i nabolandet:

»Italien har indledt en regulær økonomisk krig mod os. Man er nødt til at få regeringen i Rom til at indgå den samme aftale om udveksling af informationer, som vi har indgået med Storbritannien. Når London har accepteret aftalen, er der ingen grund til, at Rom ikke også skulle gøre det,« siger Giuliano Bignasca, formand for partiet Lega dei Ticinesi.

International bekymring

Præsidenten for den schweiziske føderation, finansminister Hans-Rudolf Merz, har tilbudt den italienske regering et samarbejde om udveksling af oplysninger for at bekæmpe skattesnyd, men ifølge Merz lød økonominister Tremontis svar:

»Jeg vil først have pengene.«

Fra Bern forlød det i sidste uge, at der næppe findes et medlem af den politiske elite i Italien, som ikke har en hemmelig bankkonto i Schweiz. Det internationale agentur for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, GAFI, har udtrykt bekymring over den italienske regerings tiltag. Agenturets direktør, Paul Vlaanderen, frygter, at det italienske skatteskjold kan få negative effekter for det globale finanssystem, og han har ifølge ugemagasinet Der Spiegel bedt Giulio Tremonti om en redegørelse.

Skatteunddragelse i Italien beløber sig årligt til omkring 150 mia. euro eller 22 pct. af landets bruttonationalprodukt, hvilket er mere end dobbelt så meget som gennemsnittet i de europæiske lande. Omkring 78 pct. af de samlede skatteindtægter betales af almindelige lønarbejdere:

»Det er helt normalt, at fabriksarbejdere med deres skattepenge betaler for, at børn af rige mennesker, som på papiret er besiddelsesløse, kan gå i dyre privatskoler. Men det er ikke til at finde en politiker, en komiker, en professionel moralist eller en kunstner af den engagerede slags, som synes, at denne nationale skamplet simpelthen er for ulækker,« siger Roberto Mania.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu