Læsetid: 4 min.

Sejrssikker Ahmadinejad håner Vesten

Iran stiller modkrav om erstatning for den uran, Vesten forlanger 'eksporteret' til Rusland, og iranerne bakkes op af EU-ansøger og NATO-medlem Tyrkiet
2. november 2009

BEIRUT: Irans oratorisk pudsige præsident, Mahmoud Ahmadinejad, kaldte i går sit lands fjender for »myg« i en kommentar til de igangværende forhandlinger med Vesten om en aftale, der kan sikre international kontrol med Irans atomprogram. Derimod står Iran »magtfuldt« i forhandlings-processen, tilføjede han.

I det hele taget er det iranerne, der sætter tempoet i forhandlingsrunden, der indledtes for et par uger siden i Wien, hvor FN's atom-agentur, IAEA, præsenterede Iran for en plan om at sende tre fjerdedele af landets lavtberigede uran til yderligere opgradering i Rusland og Frankrig.

Som IAEA's chef, Mohamed ElBaradei, tørt noterede efter de indledende drøftelser den 20. oktober, så havde de udelukkende drejet sig om »tekniske problemer«. Men planen er ikke teknisk - den er politisk og har samme formål som stesolid: Den skal berolige Israel ved at udskyde Irans evne til kernevåben-fremstilling med et år ved at fjerne råstoffet - og give parterne tid til at drible en bindende aftale på plads.

Meningen er altså at sikre, at iranerne ikke finder på at opgradere deres uran, så det kan anvendes i kernevåben. I øjeblikket har Iran 1,5 ton lavt beriget uran, hvoraf en del skal oparbejdes til et niveau, så det kan anvendes i en forskningsreaktor i Teheran, der fremstiller isotoper til kræftbekæmpelse, men som kræver forarbejdning over det niveau, der bruges i almindelige kernekraft-anlæg.

Fodslæben i Teheran

Iran har trods en af IAEA fastsat deadline sidste fredag stadig ikke officielt svaret hverken FN eller de seks lande i den såkaldte 5+1 gruppe (FN's fem permanente Sikkerhedsrådsmedlemmer plus Tyskland), men formanden for udenrigs- og sikkerhedskomitéen i Majlis'en, det iranske parlament, har ladet forstå, at IAEA's plan ikke har nogen gang på jorden, i hvert fald ikke den i Teheran.

Iranernes modforslag er, så vidt det er kommet frem, at indvilge i at sende mindre mængder af lavt beriget uran til forarbejdning i Rusland - det vil være billigere for iranerne, end hvis de selv skal gøre det. Desuden har iranerne luftet et forslag om, at Vesten sender tilsvarende mængder uran tilbage til Iran, således at lagrene hele tiden er a jour på det niveau, der sikrer at Iran ikke pludselig står uden materiale - Mahmoud Ahmadinejad har understreget, at han »ikke stoler på Vesten«, og at ikke et milligram uran sendes ud af landet uden garantier for, at det erstattes. »Et sådant arrangement vil være gensidig gidsel-tagning«, som en kilde tæt på forløbet noterede.

Tyrkiet bakker Iran op

Når den iranske præsident er - selv for hans vante mundtlige niveau - mere end kæphøj i afvisningen af Vesten som »moskitoer«, hænger det sammen med, at Iran i dag føler sig mere sikker på, at atomstriden ikke ender i en militær konfrontation trods Israels gentagne advarsler. Ikke kun fordi præsident-skiftet i USA i begyndelsen af året satte en ny og mere forsonlig dagsorden for de fortsatte forhandlinger, men også fordi Iran i dag har flere støtter i FN's Sikkerhedsråd end i Bush-perioden. Tyrkiet, der som NATO-medlem og i kraft af et veritabelt sta- linorgel af diplomatiske fredsinitiativer i Mellemøsten og Kaukasus har fået sæde i Sikkerhedsrådet for første gang siden 1961, synes helt og holdent at være på Irans side.

Premierminister Recep Tayyip Erdogan, der forhandler om fuldt EU-medlemskab, var således i Tehe- ran i den forløbne uge og kaldte det iranske atom-program for »fredeligt og humanitært«, ligesom han udnævnte Ahmadinejad til en »god ven«. Og lørdag erklærede Erdogan i tyrkisk tv med slet skjult adresse til Israel, at »de, der kritiserer Irans atomprogram, har fortsat selv de samme våben. Og de, der ønsker disse arrogante sanktioner, bør først afruste selv«. Erdogan skal i den kommende uge mødes med præsident Barack Obama i Washington, og hans nylige rejse til Teheran (og i øvrigt til Pakistan) ses i lyset af Tyrkiets ambition om at mægle mellem Vesten og den muslimske verden.

Sanktioner nytteløse

Og som tiden går - eller spæner afsted, hvis man spørger israelerne - bliver det stedse mere klart, at Iran skal snakkes på plads med det gode, eftersom de sanktioner, der er mulige at iværksætte, reelt vil være uden synderlig virkning. Tyrkiet har som nabo til Iran meldt fra ved en eventuel sanktionsbeslutning, og lande som Indien, Rusland og Kina vil ikke have den store interesse i at deltage i blokade af Iran. Kina og Indien har en betydelig samhandel med Iran, Rusland har geopolitiske interesser (og mulige våben-kontrakter) på spil, og EU's samlede eksport til Iran beløber sig til 20 mia. dollar (mere end 100 mia. danske kroner).

Ifølge den amerikanske finansmand Jerry Guo, der arbejdede for en investeringsfond i Teheran, vil sanktioner kun styrke Revolutionsgarden, der kontrollerer egne havne og lufthavne og styrer det iranske sortbørsmarked med en skønnet årlig omsætning på 12 mia. dollars. Guo har tidligere påpeget, at finanssanktioner vil være nytteløse, så længe iranske banker opererer frit i Europa.

Dertil kommer, at sanktioner vil være en politisk gave til Ahmadinejad, der kan skyde skylden for en generelt fejlslagen økonomisk politik på Vestens »onde hensigter«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mahmoud Ahmadinejad har understreget, at han »ikke stoler på Vesten«, og at ikke et milligram uran sendes ud af landet uden garantier for, at det erstattes. »

Og hvad så. Vesten stoler heller ikke på Ahmadinejad. Hvem kan i det hele taget stole på et diktatur, andre end diktaturtilhængere selvfølgelig.

Men det er da udemærket at indgå aftaler, ikke at det hjælper på tilliden, men naturligvis skal uran da ikke tro at iran skal stå uden aftaler.

Alligevel er der grund til at tro at iran kommer til at indgå flere aftaler med vesten de næste år, så lad bare Ahmadinejad spille idiot som han plejer, på trods af vi ikke rigtigt har hørt så meget fra præstestyret på det sidste.

Og Tyrkiet har endnu ikke forstået at de ikke er ønsket som fuldgyldige medlemmer af EU på grund af regulær dumhed, af et stort flertal blandt EU's befolkninger, men dem om det, og naturligvis støtter et islamistisk styre et andet, forklædt som demokrati, det vil sige, når de en sjælden gang kan blive enige om noget som helst.

Stig Larsen

Både og. Enig i at befolkningerne ikke altid har fået lov til afstemning, se nu bare Uffe Ellemanns synspunkter, men ikke mange støtter et regime som irans.

Og flertallet synes ikke at være interesseret i tyrkiets medlemskab af EU, modstandere af EU eller ej.

Fortalere for den grønne revolution i iran, giver præstestyret et par år endnu, nu må vi se om de får ret.

Den unge veluddannede generation er tilsyneladende betydeligt klogere end den ældre islamistiske.