Læsetid: 4 min.

'Som serber, hvorfor skulle jeg stemme her i Kosovo?'

Med uafhængigheden i 2008 blev Kosovos serbere gjort til mindretal i et land, få af dem anerkender. Lokalvalget i morgen, det første valg siden løsrivelsen fra Serbien, bliver en prøve på serbernes vilje til at samarbejde med den nye stat
En serbisk kvinde i Gracanica gestikulerer foran en valgplakat for en etnisk serbisk kandidat. Derfor er den skrevet med kyrillisk, mens kosovoalbanerne bruger romerske bogstaver. Det er det f©™rste valg, siden landet blev uafh©°ngigt i 2008, men det k©°mper med et meget skr©™be°©ligt demokrati og store etniske sp©°ndinger

En serbisk kvinde i Gracanica gestikulerer foran en valgplakat for en etnisk serbisk kandidat. Derfor er den skrevet med kyrillisk, mens kosovoalbanerne bruger romerske bogstaver. Det er det f©™rste valg, siden landet blev uafh©°ngigt i 2008, men det k©°mper med et meget skr©™be°©ligt demokrati og store etniske sp©°ndinger

VALDRIN XHEMAJ

14. november 2009

»DYYYYT!!!« Det minder om festen efter en fodboldsejr, som passerer de svenske KFOR-soldater, der bevogter det serbisk-ortodokse middelalderkloster i hjertet af landsbyen Gracanica: Kæmpemæssige, serbiske flag ud af bilruderne, hornene i bund. Men formålet med dytteriet er at få folk til at stemme på et af de lokale, serbiske partier ved søndagens valg i den nyoprettede Gracanica kommune.

Der er 10-15 minutters kørsel hertil fra Kosovos totalt albansk-dominerede hovedstad, Pristina, men i Gracanica betaler man med serbiske dinarer, man flager med serbiske flag, og børnene lærer serbisk i skoler drevet og finansieret af den serbiske stat fra Beograd.

»For mig er det her stadig Serbien,« siger den 28-årige Bratislav Inic, som netop har åbnet en bar i Gracanica. Han er godt træt af den nuværende situation, og ligesom mange andre stadig bekymret for sin sikkerhed som serber i Kosovo. »Hvis man tager til Pristina og åbent taler serbisk, så kan man aldrig være sikker på, at der ikke vil komme nogen og slå én ned,« siger han om sin gamle hjemby.

»Det er heller ikke ret mange år siden, at en ung knægt blev skudt ned her i Gracanica. Han sad bare og spiste en hamburger, da nogen kørte forbi og skød ham i nakken.«

Episoden, som Bratislav Inic henviser til, er drabet på den dengang 16-årige Dimitrije Popovic i juni 2004. Det fandt sted få måneder efter marts-optøjerne samme år, de værste i Kosovo siden krigen i 1999. Serbere og andre minoriteter blev angrebet af albanske ekstremister over hele Kosovo, og mindst otte serbere blev ifølge Amnesty International og FN dræbt, mens 36 serbiske helligdomme blev ødelagt eller beskadiget. 11 albanere døde også, de fleste dræbt af KFOR- soldater.

Den nye Gracanica kommune, som omfatter flere serbiske landsbyer med i alt 21.000 mennesker, er oprettet af Kosovos myndigheder i et forsøg på at bløde stemningen op og få serberne til at acceptere den nye stat som deres egen.

Og alene det, at otte serbiske partier stiller op, kan ses som et stort fremskridt, selvom næppe mere end 15-20 pct. ifølge en lokal valgtilforordnet kan forventes at stemme i Gracanica.

En delt by

Så mange serbere kommer helt sikkert ikke til urnerne ved borgmestervalget 50 kilometer væk i den serbiske del af byen Mitrovica i det nordlige Kosovo. Det var hér, urolighederne i 2004 begyndte, og byen er stadig skarpt delt af Ibar-floden: Serbere bor nord for floden og albanere syd for floden. Opdelingen er tydelig ved den stærkt bevogtede bro midt i byen: Sydpå hænger der albanske valgplakater overalt, nordpå hænger der blot nogle kæmpestore, serbiske flag. Og på selve broen er der det meste af tiden bare tomt.

Det er planen at dele byen op i to også rent administrativt, så serberne i nord får deres egen kommune. Men den plan er foreløbig udskudt til maj, hvor man så vil holde valg igen.

Spørgsmålet er dog, om nogen serbere overhovedet vil stemme, selv hvis de får mulighed for at stemme på en serbisk borgmester i en serbisk domineret kommune, så længe dén kommune er en del af Kosovo.

For den 26-årige sociologistuderende Bojana Milojevic er sagen klar: »Siden jeg bor i Serbien, så synes jeg, at det er de serbiske myndigheder, som skal arrangere valg her,« siger hun. Når der er valg i Serbien, stemmer hun altid. Valget i morgen er hun fuldstændigt ligeglad med:

»Det er ikke vores valg,« siger hun roligt.

Modviljen mod systemet er så stor her, at ingen vil betale til Kosovos centrale elkraftværk nær Pristina, som kontrolleres af Kosovos regering - så nu importerer Mitrovica nord sin strøm fra Serbien.

Små fremskridt

Det går dog langsomt bedre med forholdet mellem albanere og serbere i Mitrovica, og engang vil det lykkes at få serbere til at stemme til Kosovo-valg også her - det mener i hvert fald Valdete Idrizi fra den lille ngo Community Building Mitrovica (CBM). CBM's kontor ligger i det første hus på sydsiden af broen, og CBM arbejder på begge sider med både serbiske og albanske ansatte.

»Vi prøver at finde fælles interesser og investere i dem,« siger Valdete Idrizi. Et eksempel er CBM's rockskole: Der er en afdeling på hver side af floden, men hvert år kommer børnene på fælles sommerlejr, denne sommer i Makedonien:

»Det viste sig, at den skarpeste opdeling ikke var mellem serbere og albanere, men mellem dem, som var til hård rock og dem, som var til blød rock,« siger Valdete Idrizi.

Men der er stadig langt igen, forklarer hun, med sig selv som eksempel:

»Jeg går tit forbi min gamle lejlighed i den nordlige del af byen og kigger op på altanen,« siger hun. Mere bliver det dog ikke til: At flytte tilbage er utænkeligt. Hun flyttede, fordi hun blev overfaldet - en klar besked om, at hun var uønsket på nordsiden.

»Det samme ville typisk ske for en serber, som prøvede at flytte herover,« siger hun.

Det tager fem minutter at gå fra CBM's kontorer lige syd for den centrale bro til den lille parfumebutik, hvor Bojana Milojevic arbejder, når hun ikke studerer sociologi. Men hun har ikke krydset broen siden 1999, selv om hun boede i den sydlige del af Mitrovica indtil da. Sine albanske venner fra dengang taler hun kun i telefon med.

»Jeg føler mig ikke sikker derovre,« lyder forklaringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu