Læsetid: 3 min.

Storbritannien og Rusland kan ikke helt slippe fortiden

Et forsøg på at nulstille det iskolde forhold mellem Rusland og Storbritannien lykkedes kun delvist under det første besøg på ministerielt niveau i fem år
5. november 2009

Mandag var ikke en helt almindelig dag. Mandag var det nemlig præcis tre år siden, at den tidligere KGB-agent Alexander Litvinenko drak en kop radioaktivt forgiftet te på et hotel i London. Da han tre uger senere lå for døden, forudså han, at protesterne mod Vladimir Putins regime - som han beskyldte for at stå bag drabet - ville vare ved resten af Putins liv. Sådan gik det ikke. Selv om mordet på Litvinenko kom til at forgifte et allerede dårligt forhold mellem Rusland og Storbritannien, kom protesterne kun til at vare indtil de sidste dage af Labour- regeringens liv.

For mandag blev nemlig også dagen, hvor den britiske udenrigsminister David Miliband landede i Moskva til det første møde mellem Storbritannien og Rusland på ministerielt niveau i fem år.

Den nye koldkrigstid

De seneste tre år siden Litvinenkos død har været sammenlignet med koldkrigs-årene efter Anden Verdenskrig. Det har føget med verbale fornærmelser og anklager i begge retninger, og begge parter har taget konkrete skridt mod den anden. Mens Storbritannien lagde ud med at udvise fire russiske diplomater, da Rusland nægtede at udlevere den hovedmistænkte for mordet på Litvinenko - den tidligere KGB-agent Andrej Lugovoj - fulgte russerne op med lignende udvisninger. Senere fulgte lukninger af den britiske ambassades kulturelle afdeling i Skt. Petersborg og Jekaterinburg, ligesom Kremls unge støtter i organisationen Nashi fik frit løb til at genere den daværende britiske ambassadør, uden at de russiske myndigheder - normalt ret gode til at slå ned på ulovlige demonstrationer - brød ind. Storbritannien afbrød til gengæld landenes anti- terrorsamarbejde og strammede reglerne for russiske visumansøgninger. Og under krigen mellem Rusland og Georgien i august sidste år var David Miliband en af de mest udtalte kritikere af Ruslands fremfærd.

Har brug for hinanden

Ingen af parterne har siden udtrykt nogen form for fortrydelse. Når den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov alligevel i sidste måned rakte en hånd frem og tilbød at »nulstille« forholdet til Storbritannien - som det skete med USA, da Obama rykkede ind i Det Hvide Hus - hænger det sammen med de seneste års dyk i oliepriserne, som har resulteret i et parallelt dyk i den selv- sikre russiske retorik. Kort fortalt: Russerne har igen fået brug for penge. Deres ellers enorme tegnebog efter en årrække med tårnhøje oliepriser er siden blevet lænset i forsvar af rublen i den globale økonomiske krises første tid, ligesom olieprisernes fald har efterladt et hul i budgetterne.

Ligeledes er briternes interesse for Rusland ikke blevet formindsket af den politiske krise. Tværtimod er de to landes indbyrdes handel tredoblet over de seneste seks år, og Storbritannien er i dag den fjerdestørste udenlandske investor i Rusland. På trods af at Rusland er et af verdens vanskeligste lande at etablere en virksomhed i på grund af landets indviklede love, omfattende korruption og politiserede retsvæsen og forretningsverden, er de potentielle gevinster så store, at de ligeledes kriseramte briter hellere end gerne vil udvide deres engagement i landet.

Udsteder obligationer

At hele nulstillingsøvelsen handler mere om penge end om politik, bliver yderligere tydeliggjort af, at der i forlængelse af Milibands besøg i Moskva er et møde mellem de to landes handelsministre i London. Her vil den russiske handelsminister Alexej Kudrin offentliggøre, at den russiske regering til februar udsteder euroobligationer til en værdi af 11 mia. pund i London i et forsøg på at trække vestlige investeringer til landet. Det er første gang siden 1998, at Rusland sælger euroobligationer, og hele øvelsen har til hensigt at dække hullet på statsbudgettet indtil 2012.

Med den nye økonomiske virkelighed - såvel som emnerne Iran og Afghanistan - i baghovedet har Miliband og Lavrov derfor smilet og trykket hænder og talt om »respektfulde uoverensstemmelser« under deres møde i Moskva.

Men selv om begge ved, at de ikke har andet valg end at se fremad og lade fortiden hvile, så blev resultatet af deres diskussioner primært en opridsning af allerede eksisterende positioner og slet skjult irritation over modpartens urimelige standpunkter. Om den økonomiske gevinst er stor nok til at holde låget på gryden, hvis der dukker endnu en vanskeligt diplomatisk episode op, er efter dette møde langtfra sikkert.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu