Nyhed
Læsetid: 2 min.

Tidligere ambassadør: Blair skulle have presset Bush

Storbritannien gik med på USA's plan om invasion i Irak allerede i marts 2002. Det fortæller Storbritanniens tidligere ambassadør i USA. Efter hans mening kunne et større britisk pres på USA have minimeret problemerne i Irak
Udland
27. november 2009
Christopher Meyer, der var britisk ambassadør i USA op til Irakkrigen, sagde på høringen i går, at Storbritannien i høj grad lod sig påvirke af, at USA's syn på Irak ændrede sig efter terrorangrebene den 11. september 2001.

Christopher Meyer, der var britisk ambassadør i USA op til Irakkrigen, sagde på høringen i går, at Storbritannien i høj grad lod sig påvirke af, at USA's syn på Irak ændrede sig efter terrorangrebene den 11. september 2001.

Luke Mac

Allerede i marts 2002, et år før Irakkrigens start, lagde Downing Street 10 sig fast på at støtte amerikanernes plan om en invasion af Irak. Briterne var af den opfattelse, at det efter 11. september-angrebene ville være »totalt spild af tid« at forsøge at stoppe amerikanernes planer.

Det fortæller Christopher Meyer, der var Storbritanniens ambassadør i USA i tiden op til Irakkrigen. Han mener, at en mindre medløbende og mere håndfast Tony Blair kunne have presset præsident Bush til at gøre mere ud af overvejelserne om, hvad der skulle ske, når Saddam Hussein var sat af magten.

Christopher Meyer, der var britisk ambassadør i USA fra 1997 til 2003, blev i London i går afhørt af The Iraq Inquiry, der er en speciel britisk ekspertgruppe nedsat for bl.a. at undersøge krigens legitimitet. Han og flere andre højtstående embedsmænd og politikere vil i de kommende måneder skulle afhøres af ekspertgruppen.

Ifølge Christopher Meyer erklærede Storbritannien sig enig med USA i, at en invasion var en god ide, da Tony Blair og George Bush mødtes på Bushs ranch i Texas i 2002. Dagen efter dette møde holdt Tony Blair for første gang en tale om Irak, hvor ordet »regimeskifte« indgik, sagde Meyer, der i sin omdiskuterede bog DC Confidential har fremstillet Blair som værende fuldstændig underdanig og medløbende, når han var i selskab med De Forenede Staters præsident.

Ændrede syn på Irak

Under den tre timer lange afhøring i London pointerede Christopher Meyer, at Storbritannien i høj grad lod sig påvirke af, at USA's syn på Irak ændrede sig efter den 11. september 2001.

Før denne dato var Washington ifølge ham mest opsat på et ikke-militært regimeskifte. Planen var dengang, at sanktioner og støtte til oprørsgrupper skulle medvirke til et regimeskifte. Men efter 11. september og de efterfølgende miltbrand- angreb på embedsmænd i USA ændrede stemningen sig radikalt, og Storbritannien fulgte med.

Kun få uger før mødet i Texas, hvor Bush og Blair blev enige om et militært regimeskifte, modtog Christopher Meyer nye anvisninger om Storbritanniens standpunkt i Irakspørgsmålet. Nu var Storbritannien med.

Intet britisk pres

Denne type 'medløb' kritiserede Christopher Meyer, der pointerede, at Blair i perioden op til krigen kunne have lagt væsentligt mere pres på Bush for at få en gennemtænkt Irak-strategi, der også inkluderede overvejelser om, hvad der skulle ske efter en succesfuld invasion.

»Strategien for, hvad der skulle foregå, efter regimet var væltet, kunne have været meget bedre, hvis Blair havde gjort en gennemtænkt strategi til en betingelse for, at Storbritannien ville deltage i krigen,« sagde eks-ambassadøren og fortsatte:

»Vi kunne have opnået meget mere ved at være mere håndfaste. Havde vi lavet mere detaljerede planer for, hvad der skulle ske, efter vi havde fjernet Saddam Hussein, kunne tingene have set meget anderledes ud i dag. Men det skete ikke,« understregede den tidligere ambassadør.

Ekspertgruppen The Iraq Inquiry er nedsat af nuværende premierminister Gordon Brown og kommer til at afhøre Brown selv, ligesom daværende premierminister Tony Blair forventes at skulle forklare sig til januar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Angreb på Iraq var på Neo-bevægelsen agenda allered inden, de med Bush kom til magten. - Læste første gang om det i 1996 på deres egen hemside. - Neo-bevægelsen og AIPAC lagde pres på Clintonregeringen under størstedelen af 90-tallet for at få Sadam ryddet af vejen samt for at få et angreb på Iran.
Blair var i lommerne på 'lignende krafter' i England, og sådanne betalte hans valgkompagne.

Per Erik Rønne

I den forbindelse er det værd at huske på at der fra amerikansk side rent faktisk forelå to planer for hvad man skulle gøre efter en invasion. En udarbejdet i udenrigsministeriet, en anden udarbejdet i forsvarsministeriet. Begge blev dog fejet af bordet af forsvarsminister Donald Rumsfield og vicepræsident Dick Cheney.

Når det i de første år gik så ilde i Irak var det netop som følge af disse manglende planer.

Eftersom en dansk undersøgelse af krigsindvolveringen blokeres af VKO-flertallet, ser vi frem til yderligere information fra udlandet, Information, så tak for artiklen...

Med venlig hilsen