Læsetid: 2 min.

Tysklands 9.11.

Den 9. november er en tysk lettelsens dag. Men ikke kun.
Snublesten, eller Stolpersteine, som de hedder på tysk, er små messingplader sat fast på en be-tonsten, som er lagt foran huse, hvor der boede jøder, der blev deporteret under nazismen.

Snublesten, eller Stolpersteine, som de hedder på tysk, er små messingplader sat fast på en be-tonsten, som er lagt foran huse, hvor der boede jøder, der blev deporteret under nazismen.

Henriette Harris

18. november 2009

Skulle nogle være i tvivl, stod mandag aften her i byen i Murens tegn. Tusinde overdimensionerede dominobrikker blev med behersket succes væltet af Lech Walesa. Barenboim gav friluftskoncert igen-igen, og det tog faktisk overhånd i en sådan grad, at min fireårige datter stod henført foran fjernsynet med fyrværkeri og Brandenburger Tor og meddelte, at hun synes, at Wind of Change med Scorpions er et virkelig godt nummer. Jeg gik op til Zionskirche på Prenzlauer Berg, hvor præsten Simon i 1986 stillede lokaler til rådighed for det såkaldte Umweltbibliothek, der blev et af DDR-oppositionens omdrejningspunkter. Her samledes vi cirka 25 mennesker om lige så mange brændende stearinlys i kirkens indgang. Den 9. november er en dato med flere betydninger i Tyskland. Som både kansler Angela Merkel og forbundspræsident Horst Köhler skulle minde om i deres taler senere på aftenen, er det også årsdagen for rigspogromnatten i 1938, hvor nazisterne for alvor smed fløjlshandskerne over for landets jødiske befolkning. Den lille skare rummede alt fra en 75- årig mand til en mor med sin toårige datter.

De ti stop

I stearinlysenes skær spillede en ung kvinde på tværfløjte, en læste op ad Bibelen, og så tog vi ellers hvert vores lys og gik ud i den silende regn. Vejen gik mod Sophienkirche i Mitte, hvor Berlins jødiske menighed og kirkens menighed hvert år siden 1978 har lavet en mindehøjtidelighed på denne dag.

Men vi gik ikke den lige vej. Halvanden time tog det at gå den lille kilometer, for vi stoppede ti steder undervejs. Ved snublesten eller Stolpersteine, som de hedder på tysk. Det er små messingplader sat fast på en betonsten, som er lagt foran huse, hvor der boede jøder, der blev deporteret under nazismen. Det er kunstneren Günter Demnig, der siden 1997 har lagt stenene, der kun bærer indskriften »Her boede...«, navn, fødselsår, deportationsdato og -destination.

Der er mange snublesten i dette kvarter. Hver gang vi stoppede, blev der spillet et fløjtestykke og læst om de mennesker, stenene fortæller om. Så sang vi Kyrie Eleison og stillede et lys, inden vi drog videre. Vi gjorde blandt andet holdt i Steinstrasse for familien Mansbach og i Neue Schönhauserstrasse for familien Niegho. Forældrene var blevet gift i 1938, døtrene Elvira og Gisela født i henholdsvis 1939 og 1942. De blev alle deporteret og myrdet i 1943. Det sidste sted, inden vi nåede kirken, var Krausnickstrasse 8, hvor der havde boet 13 jøder, der alle blev deporteret. Her ligger sten for de tre af dem. Den ene er for Berl Hirschfeld, der blev født den 16.12. 1942. Fem måneder gammel kom han med den 88. østtransport til Auschwitz, hvor han blev myrdet.

I Tyskland er en glædens dag aldrig kun en glædens dag.

Serie

Seneste artikler

  • Muren og Ivan Lendls fald

    11. november 2009
    Tjekkoslovakken Ivan Lendl var verdens bedste tennisspiller i 1980'erne. Han fremstod som en overvældende overmagt, der var umulig at ryste, men alligevel lykkedes det aldrig for ham at sejre i Wimbledon. Da Berlinmuren faldt, rindede Ivan Lendls æra ud
  • Tilbagetogets helt blev svigtet

    7. november 2009
    I et længeresigtet historisk perspektiv kan man spørge, hvor klogt det var at strække et i forvejen anspændt NATO længere østpå end Tyskland. Russisk forfølgelsesvanvid og hævngerrighed er blevet næret derved
  • En følelse af at blive snydt

    7. november 2009
    20 år efter Murens fald står det klart for mange østberlinere, at markedsøkonomien ikke ledte hen til det lovede paradis. Og både nynazister og kommunist-nostalgikere står klar i kulissen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu