Læsetid: 4 min.

Universiteter, nu med varedeklaration

Studerende ved britiske universiteter skal i fremtiden kunne se præcis, hvad de kan forvente af et fag. Men det kommer muligvis til at koste dyrt
18. november 2009

Fremtidige jobmuligheder, forventet løn, frafaldsrate og antal timer med professorer er alt sammen nogle af de oplysninger, som britiske studerende for fremtiden skal kunne finde i en ny varedeklaration, som skal påklæbes ethvert fag, der udbydes ved landets universiteter. Ideen om at give de studerende 'forbrugerrettigheder' er del af en 10-årig plan fremlagt tidligere på måneden af den britiske erhvervsminister, Peter Mandelson, der også dækker området for højere uddannelse.

»Det er meget vigtigt, at universiteterne giver langt mere dækkende information om typen og kvaliteten af undervisningen og hvor megen direkte kontakt med universitetets lærere, de vil få,« sagde Mandelson ved offentliggørelsen af planerne.

Han tilføjede, at regeringen ønsker at opmuntre de studerende til at blive mere »nøjeregnende, kræsne og krævende«, og at regeringen og erhvervslivet må hjælpe dem med at granske og overvåge kurserne.

»Lærernes kvalitet og kvaliteten af undervisningsoplevelsen vil blive vigtigere,« sagde han og lovede, at Styrelsen for kvalitetssikring for højere uddannelse fremover skal bruge mere tid på at indsamle data om universitetslektorerne og -tutorernes kaliber og sikre, at klager bliver efterforsket.

Øget brugerbetaling

Rettighederne er dog ikke gratis. Eftersom de offentlige udgifter er under voldsomt pres, vil det offentlige ikke i de kommende år kunne betale den stigende regning for videreuddannelse i landet. Det betyder, at det låg, der i 2004 blev lagt på beløbet, universiteterne må opkræve i kursusafgift fra de studerende, kan forventes at blive løftet.

Et udvalg på fem erhvervsfolk og to rektorer er i øjeblikket i gang med en gennemgang af afgiftssystemet, der blev introduceret i 2004. Siden dengang er afgiften på 3.000 pund kun steget i takt med inflationen og ligger i dag på 3.225 pund om året (ca. 26.800 kr.). I fremtiden kan det beløb stige helt op til 7.000 pund (ca. 58.200 kr.) om året alt efter fag og universitet.

Ifølge lederen af Den Nationale Studenterunion (NUS), Wes Streeting, er gennemgangen af betalingsordningen »designet til at gå bag ryggen på de studerende«, fordi alle udvalgsmedlemmer går ind for højere brugerbetaling. Ifølge NUS vil en studerende, der begynder sin videregående uddannelse dette efterår, have en gæld på mere end 23.500 pund (ca. 195.400 kr.) efter tre års studier. En undersøgelse, unionen har fået foretaget, viser, at kun 12 procent af befolkningen bakker op om en stigning i kursusafgiften. Ifølge Streeting vil det derfor kunne gøre en »forskel mellem at vinde eller tabe valget for et af partierne«, hvis de studerende og deres forældre stemmer imod dem, der går ind for en afgiftsstigning. Derfor vil unionen skrive til samtlige kandidater og sætte en stopper for »den bekvemmelige samstemmende stilhed«, den mener hersker om holdningen til brugerbetaling.

»De kandidater til parlamentsvalget, der ikke skriver under på NUS's løfte om at stemme imod en stigning i kursusafgifterne og støtte et mere retfærdigt betalingssystem vil blive navngivet forud for valgdagen,« skriver Streeting, der har studenterlederne fra flere end 85 videregående institutioner bag sig.

Uddannelse som vare

Det britiske Industriråd (CBI) byder Mandelsons plan velkommen, idet den på mange områder opfylder en række krav nævnt i en CBI-rapport fra tidligere på året. Blandt andet ønsker Mandelson - ligesom CBI - at visse fag, der producerer medarbejdere med »strategiske færdigheder« - især inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniør- og matematikstudierne - vil modtage ekstra penge.

De studerende brokker sig derimod over, at de ikke er blevet konsulteret i forbindelse med udarbejdelsen af planerne og gennemgangen af kursusafgiften.

»Vi er i fare for at gå i søvne ind i et system, hvor studerende bliver forbrugere og en uddannelse bliver en vare, som bliver købt og solgt på en markedsplads; hvor studenter går for at få et certifikat snarere end for at blive uddannet; og hvor højere uddannelse er et redskab mod et mål snarere end et mål i sig selv,« skriver Wes Streeting i The Guardian.

Samme frygt lyder fra generalsekretæren for University and College Union, der er lektorernes fagforening.

»Universiteternes rolle formodes at være at udfordre den anerkendte visdom, ikke blot at sikre, at en forbruger er tilfreds,« siger generalsekretær Sally Hunt, som advarer mod at prissætte forskellige uddannelser.

Universities UK - en gruppe, der repræsenterer rektorerne - argumenterer for, at det faktisk er en god forretning for det offentlige at investere i højere uddannelse. I øjeblikket investerer staten kun 1,3 procent af BNP i højere uddannelse - lavere end de 1,5 procent, der er gennemsnittet for OECD-lande. Men ifølge en rapport netop udgivet af gruppen tjente universiteterne i 2007-08 59 mio. pund (ca. 490 mio. kr.), hvilket svarer til, at det offentlige for hver en million, det investerede, fik 1.35 mio. pund igen.

»Det er jeg sikker på, at regeringen vil notere sig,« siger gruppens præsident Steve Smith, til The Times.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu