Baggrund
Læsetid: 4 min.

USA vil have kontrol med Pakistans a-våben

Bekymringen for, at de pakistanske atomvåben skal falde i militante islamisters hænder, har fået USA til at iværksætte en drastisk plan om konfiskation af bombeudløsere i tilfælde af krise, hævder The New Yorker. Pakistans hær afviser pure oplysningen
Udland
13. november 2009

Pakistans militær insisterer på, at dets atomvåben er omhyggeligt sikret og afviser vredt en opsigtsvækkende påstand om, at det i al hemmelighed fører forhandlinger med USA om at lade et hold af amerikanske eksperter yde skærpet beskyttelse i tilfælde af en tilspidset krise.

I en sjælden offentlig udtalelse betegner general Tariq Majid, chef for Pakistans generalstab, forlydender om, at Pakistans militære ledelse diskuterer »en gensidig forståelse« om, at USA om fornødent kan gelejde sofistikerede atomvåbenudløsere ud af landet for at hindre dem i at falde i de forkerte hænder, som »absurde og ondsindede«. »Det kommer under ingen omstændigheder på tale at dele eller tillade nogen udenlandsk stat adgang til følsomme oplysninger om vores nukleare indretninger,« tilføjer han.

Hans erklæring kommer efter, at ugemagasinet The New Yorker har offentliggjort en artikel af den ansete og ofte meget velinformerede undersøgende journalist Seymor Hersh, ifølge hvilken Obama-regeringens stigende bekymring for situationen i Pakistan har foranlediget USA til selv at påtage sig en del af ansvaret for at sikre a-våbenarsenalet i et land, som det betragter som en afgørende regional allieret.

I artiklen hævdes det, at truslen kan komme fra islamistiske elementer i Pakistans hær og efterretningstjeneste. Hersh citerer en tidligere amerikansk efterretningsofficer for denne vurdering:

»Pakistanerne har givet os et virtuelt indblik i antallet af deres sprænghoveder, nogle af deres placeringer og deres kommando- og kontrolsystem ... Vi kender deres sikkerhedsplaner, så vi i er stand til at forstærke dem i tilfælde af sikkerhedsbrister.«

Det er ikke første gang, der stilles spørgsmålstegn ved, om det pakistanske atomarsenals sikkerhed, der skønnes at rumme mellem 80 og 100 sprænghoveder, er forsvarligt sikret, da landet med stigende hyppighed bliver rystet af nye blodige udbrud af militant vold. Tidligere i år blev det hævdet, at faciliteter, med Pakistans nukleare program, skal være blevet angrebet tre gange i løbet af de seneste to år - også dengang forsikrede den pakistanske militærledelse, at der ikke var nogen fare på færde.

Officerer er islamistro

Professor Shaun Gregory fra Bradford University, der beskæftiger sig med pakistansk sikkerhed, stod bag sidstnævnte rapport, ifølge hvilken der foreligger to hovedtrusler: Dels fra de militante, som udfører stadig mere avancerede angreb og tilsyneladende har adgang til insider-informationer, dels fra de kræfter inden for militærets officers-kadrer, som har stærke sympatier for de islamistiske militante. »Kigger man nærmere på det pakistanske militær, kan der ikke herske tvivl om, at det er gennemsyret af personer med stærke islamistsympatier, og at det i stigende grad vender sig imod et Vesten, som kræver, at det retter sine våben imod sit eget folk,« siger han.

Usikkerheden nages

Pakistan har længe rejst børster over for den blotte antydning af, at den islamiske verdens eneste atomare afskrækkelsesarsenal, som bevogtes af en hær på halvanden million mand og et nationalt kommando-sikkerhedssystem i tre lag, skulle kunne falde i hænderne på Taleban-militante.

Men uvisheden nager og blev forstærket i forrige måned, da militante udsatte det pakistanske hærhovedkvarter i Rawalpindi for en 22 timer lang belejring. Selv om den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, sagde, at dette angreb var tegn på, at de militante »udgør en stigende trussel imod den pakistanske stats myndighed«, insisterede hun dog samtidig på tillid til Pakistans regering og til dets militærs kontrol over sine atomvåben.

Clintons »tillid« kan til dels bero på, at siden september 2001 har Washington gjort sig store bestræbelser på at hjælpe Pakistan med at forbedre dets sikkerhed. For to år siden kom det frem, at Washington har brugt 100 millioner dollar på det, herunder at udvikle 'filtreringsprocedurer', der nøje undersøger sindelag, egnethed og baggrund hos de personer, hvem det bliver betroet at stå for den atomare sikkerhed. Den amerikanske indsats er dog muligvis blevet hæmmet af retslige restriktioner, som gør det sværere at hjælpe et land, der ikke har underskrevet aftalen om ikke-spredning.

I New Yorker-artiklen, som også USA's ambassadør i Islamabad, Anne Patterson, har afvist, hævdes det, at et tophemmeligt militært og civilt indsatshold blev sat i alarmberedskab i sommer, da en vigtig pakistansk nuklear komponent øjensynlig var forsvundet. Dette hold, hævder Hersh, blev i hast fløjet til Pakistan fra en base udenfor Washington. Da det kom frem, at det var falsk alarm, var holdet allerede nået til Dubai. En talsmand for Pentagon bekræfter, at USA har ydet materiel støtte og træning til Pakistans nukleare sikkerhedsberedskab, men nægter, at man skulle have intentioner om at beslaglægge det pakistanske atomarsenal. Analytikere betegner det også som noget nær utænkeligt, at Islamabad ville gå med til det.

En vestlig ekspert i Pakistans atomforsvar, som beder om ikke at få sit navn nævnt, siger: »Pakistanerne ville aldrig finde på at dele alle deres nukleare informationer med USA. Forestillingen om, at Amerika bare kan indsætte en helikopter med snake-eaters (specialstyrketropper, red.) for at erobre disse våben og bringe dem ud af landet, er helt uden hold i virkeligheden. Det ville simpelthen ikke fungere.«

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her