Læsetid: 4 min.

USA udbygger sine baser i Sydamerika

Fra Caribien til Brasilien vokser den politiske modstand mod det amerikanske militærs operationelle planer i en region, der tæller flere væsentlige olieproducerende lande
24. november 2009

USA er i færd med en massiv udvidelse af sin kapacitet til nukleare og ikke-nukleare angreb i Latinamerika og Caribien. Det sker ved anlæggelsen af syv nye militære flåde- og flybaser i Colombia. Ekspansionen samt reaktionen mod den fra flere latin- amerikanske ledere har allerede ført til en yderligere forværring af USA's allerede ømtålelige forhold til store dele af kontinentet.

Det nye amerikanske fremstød er del af en indsats for at imødegå det tab af indflydelse, USA har lidt over for en ny generation af latinamerikanske ledere, som ikke længere vil acceptere Washingtons politiske og økonomiske formynderskab. Præsident Rafael Correa, for eksempel, har nægtet at forlænge de amerikanske væbnede styrkers tilstedeværelse i Ecuador, og de amerikanske styrker må nu forlade deres base i havnebyen Manta ved udgangen af næste måned.

I stedet er Washington søgt til Colombia, hvilket ikke er faldet i god jord i regionen. Landet har modtaget amerikansk militærstøtte til en værdi af 4,6 milliarder dollar siden 2000 til trods for dets elendige ry, når det gælder menneskerettighederne. Colombianske styrker begår jævnligt drab blandt landets oprindelige befolkning og andre civile, og sidste år foretog det et angreb på sin sydlige nabo, Ecuador, med mindst 17 dødsfald til følge.

Præsident Hugo Chávez i Venezuela, som ikke har glemt, at amerikanske officerer var til stede i regeringsbygningerne i Caracas i 2002, da han kortvarigt blev væltet i et militært kup, advarer nu om, at den nye aftale kan betyde fare for krig med Colombia.

I august opfordrede præsident Evo Morales i Bolivia til et forbud mod udenlandske militærbaser i regionen. Præsident Manuel Zelaya i Honduras, som blev væltet ved et militærkup i juni og i første omgang sendt i eksil, har ligeledes klaget over, at amerikanske styrker stationeret på den honduranske Palmerola-base skal have samarbejdet med Roberto Micheletti, kuplederen og manden, der i dag hævder at være landets præsident.

Et spor af olie

Igennem USA's Latinamerikapolitik løber et tydeligt spor af olie. Brasilien har allerede givet udtryk for sin utilfredshed over amerikanske flådefartøjers tilstedeværelse ved dets nye offshore-oliefelter ud for Rio de Janeiro, som inden længe ventes at gøre Brasilien til en gigantisk ny olieproducent med ret til medlemskab af OPEC.

Den omstændighed, at USA i dag får halvdelen af sin olie fra Latinamerika, var en af grundene til, at USA's Fjerde Flåde blev genoprettet i regionens farvande i 2008. Flådens fartøjer kan tælle atombevæbnede Polaris-ubåde, hvilket af nogle eksperter opfattes som en krænkelse af Tlatelolco-traktaten fra 1967, som forbyder atomvåben på kontinentet.

Tegnene på ny amerikansk vilje til at overveje opstilling af atomvåben i Colombia kan ses som en yderligere trussel mod ånden i de nukleare nedrustningsaftaler. Efter Tlatelolco-traktaten blev indgået i 1967, blev fire yderligere atomvåben-fri zoner oprettet i Afrika, det sydlige Stillehav, Sydøstasien og Centralasien. De fem traktater omfatter nu næsten to tredjedele af alle lande i verden og næsten hele den syd- lige halvkugle.

Kostbart våbenkapløb

Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), verdens førende nedrustningstænketank, udtrykker nu sin bekymring over de amerikansk-colombianske arrangementer.

Med eller uden atomvåben risikerer den bilaterale aftale om de syv colombianske baser, som blev undertegnet den 30. oktober i Bogota, at igangsætte et kostbart nyt våbenkapløb i regionen.

SIPRI, som finansieres af den svenske stat, kalder det bekymrende, at stigende udgifter til våben i Latinamerika dræner ressourcer fra sociale programmer, som de fattige i regionen har brug for.

Palanquero ved byen Puerto Salgar langs den brede Magdalena-flod nordvest for hovedstaden Bogotá er en af de syv nye baser, som præsident Alvaro Uribes regering har ladet Washington etablere trods kraftig modstand fra mange colombianere. Basen skal ifølge et amerikansk strategipapir »give mulighed for fuldspektrums-operationer og mobilitetsmissioner over hele kontinentet bortset fra Kap Horn-regionen« - 'fuldspektrums- operationer' er Pentagon-sprog for det hævdvundne princip om at sikre sig militær overhøjhed med atomare og konventionelle våben over hele planeten og i rummet.

I samme strategipapir fra US Air Force hedder det, at Palanquero-basen kan få afgørende betydning i »en kritisk subregion, hvor sikkerhed og stabilitet konstant er truet af (...) antiamerikanske regeringer.«

Med sine hangarer har basen kapacitet til 100 fly og boliger til 2.000 medarbejdere. Dens vigtigste bane blev anlagt i 1980'erne, da Colombia købte israelske Kfir-kampfly. Med sine 3.500 meter, er den 500 meter længere end den længste i Storbritannien, den tidligere amerikanske base uden Campbeltown, Skotland. US Air Force afventer Barack Obamas underskrift på et forslag, som allerede er vedtaget af den amerikanske kongres, om at afsætte 46 mio. dollars til udbygningsarbejder på basen.

Mange colombianere er fortørnede over aftalen mellem USA og Colombia, og det colombianske statsråd, et upartisk organ, der udtaler sig om lovgivningens overensstemmelse med forfatningen, har erklæret, at aftalen er urimelig over for Colombia, da den sætter USA og ikke værtslandet i førersædet.

Præsident Uribe har valgt at se bort fra statsrådet.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu